11. september 2018

Analyse

Høje offentlige udgifter kan spænde ben for den private sektor

Hvis væksten i det offentlige forbrug ikke holdes på et moderat niveau, som regeringen har lagt op til, og hele det økonomiske råderum går til offentligt forbrug, kan den private sektor potentielt miste 21.000 arbejdspladser frem mod 2025. Det vil reducere den private sektors vækstmuligheder i en tid, hvor mange virksomheders største udfordring er mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Regeringen præsenterede for nylig dens finanslovsforslag for 2019. Her lagde den op til, at det offentlige forbrug ikke måtte løbe løbsk, men skulle holdes på et moderat niveau. Det er imidlertid stadig usikkert, hvor finansloven lander, og hvis det offentlige forbrug stiger mere, end regeringen har foreslået, kan det have negative konsekvenser for den private beskæftigelse.

Helt præcist lagde regeringen med sit finanslovsforslag op til en realvækst i det offentlige forbrug på 0,4 pct. i 2019. Det er, hvad der kan karakteriseres som et ’moderat niveau’, og frem mod 2025 regner regeringen ligeledes med en gennemsnitlig realvækst på ca. 0,4 pct. Den moderate vækst i det offentlige forbrug sikrer, at den offentlige beskæftigelse ikke stiger i de kommende år. Med en voksende arbejdsstyrke giver det ifølge regeringens seneste 2025-fremskrivning mulighed for, at beskæftigelsen i den private sektor kan stige med ca. 111.000 personer frem mod 2025.

Men hvorvidt den private beskæftigelse kan gennemgå en så positiv udvikling afhænger i høj grad af, at væksten i det offentlige forbrug holdes på et moderat niveau. Vækst i det offentlige forbrug medfører nemlig relativt flere offentlige ansatte, der ellers ville have været beskæftiget i den private sektor.

Med en realvækst i det offentlige forbrug på 0,4 pct. lægger regeringen i sin 2025-plan op til at bruge omkring halvdelen af det finanspolitiske råderum på offentligt forbrug. Det resterende råderum skal anvendes til andre prioriteringer, herunder fx nedsættelser af skatter og afgifter.

Hvis hele råderummet i stedet prioriteres til offentligt forbrug, svarende til en realvækst på ca. 0,7 pct. om året, vil det indebære, at beskæftigelsen i den private sektor vil vokse med knap 21.000 personer færre frem mod 2025.

Selv hvis væksten i det offentlige forbrug frem mod 2025 blot bliver marginalt højere, eksempelvis 0,5 pct. hvert år, hvilket svarer til gennemsnittet for perioden 2015-2017, vil der blive trukket ca. 11.000 arbejdspladser fra den private til den offentlige sektor.

 

Set i et historisk perspektiv, har realvæksten i det offentlige forbrug ligget relativt lavt de seneste år. Det har understøttet den store fremgang i den private beskæftigelse. 

En fortsat stram styring af de offentlige udgifter er således afgørende, hvis det skal sikres, at det offentlige forbrug ikke vokser mere end det, regeringen har lagt til grund. Det skal ikke mindst ses i lyset af, at det realiserede offentlige forbrug historisk ofte har ligget over det budgetterede niveau.

Danmark er allerede blandt de lande i verden, hvor relativt flest arbejder i den offentlige sektor. I 2015 var godt 824.000 personer ansat i den offentlige sektor, svarende til 29 pct. af den samlede beskæftigelse, hvilket er godt 11 procentpoint mere end gennemsnittet i OECD.  Blandt alle OECD-lande var det kun Norge, der havde en højere andel offentlig beskæftigede i 2015.

 

 

Sådan har vi gjort
Beregningerne er baseret på Finansministeriets seneste opdaterede mellemfristede 2025-fremskrivning (august 2018), herunder forudsætninger om bl.a. BNP-vækst, vækst i det offentlige forbrug, offentlig lønsum, arbejdsstyrke, antal offentlig og privat beskæftigede m.v.

Den beregnede effekt på den offentlige og private beskæftigelse, som følge af en højere realvækst i det offentlige forbrug, er baseret på en antagelse om, at der er fuld substitution mellem offentlig og privat beskæftigelse frem mod 2025. Stigningen i offentlige beskæftigelse kommer således udelukkende fra den private sektor, idet arbejdsstyrken ikke udvides.

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.