29. juli 2018

Analyse

Flere syriske flygtninge kommer i job

10 pct. af nytilkomne syriske flygtninge var i beskæftigelse to år efter ankomsten til Danmark. Efter tre år er andelen i beskæftigelse steget til 25 pct.

Udviklingen i beskæftigelsen har været markant for flygtninge det seneste år.

Hvor kun 10 pct. af de syriske flygtninge, der fik opholdstilladelse i 2014, var i beskæftigelse efter to år, er det tal oppe på 25 pct. tre år efter opholdstilladelsen.

Dermed er syrere den gruppe af flygtninge, der har oplevet den største beskæftigelsesstigning. Dette er særligt bemærkelsesværdigt, fordi syriske flygtninge samtidig er den største gruppe af nytilkomne flygtninge.

Mens ca. 16 pct. af flygtninge fra Somalia og Afghanistan er i beskæftigelse tre år efter de har fået opholdstilladelse, så er iranerne på niveau med syrerne på 27 pct.

 

I den målte periode er der indført en række markante ændringer i integrationssystemet. Bl.a. indførte V-regeringen i 2015 en lavere ydelse for kontanthjælpsmodtagere, der har opholdt sig store dele af de seneste år uden for landet – den såkaldte integrationsydelse. Denne har givet større økonomiske incitamenter for at overgå fra passiv offentlig forsørgelse til et job.

Derudover lavede Dansk Arbejdsgiverforening, LO og regeringen en trepartsaftalte om integration i 2016, der bl.a. indførte en IntegrationsGrundUddannelse (IGU), der kombinerer uddannelse med et job på overenskomstfastsat elevløn, samt en ny tilgang til jobcentrenes modtagelse af flygtninge.

Med trepartsaftalen skulle jobcentrene som udgangspunkt vurdere nytilkomne flygtninge som jobparate. Andelen af jobparate flygtninge steg fra 2016 til 2018 fra ca. 5 pct. til 75 pct.

Sådan har vi gjort:
Analysen tager udgangspunkt i alle personer, der er indvandret i 2014 enten som flygtninge eller som familiesammenførte til flygtninge. Personerne skal være mellem 18-59 år på indvandringstidspunktet. Personer, der er udvandret igen, er ikke medtaget i analysen.

Beskæftigelsesandelen er fundet ved et punktnedslag hhv. ½, 1, 1½ år osv. efter indvandringstidspunktet. Beskæftigelse kræver, at personen har haft en lønindkomst i perioden, og at personen samtidig ikke modtager en form for offentlig forsørgelse. Det indebærer eksempelvis, at personer, der er i løntilskud, ikke regnes som beskæftigede.

Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM indeholdt på opgørelsestidspunktet data frem til og med januar 2018. Dvs. det er muligt at se forsørgelsesstatus for alle personer i analysen.
Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.