6. juli 2018

Analyse

Hver femte kontanthjælps-modtager, der kommer i job, er aktivitetsparat

Mere end hver femte kontanthjælpsmodtager, der kom i job i 2017, har kommunen vurderet ikke har tilstrækkelig arbejdsevne til at kunne komme i job. Kommunerne har dermed undervurderet arbejdsevnen og har ikke stillet krav om aktiv jobsøgning.

Kontanthjælpsmodtagere skal visiteres aktivitetsparate, hvis kommunen vurderer, at det ikke er sandsynligt, at de kan komme i job og blive selvforsørgende inden for tre måneder. Forudsætningen for at en kommune kan visitere en kontanthjælpsmodtager aktivitetsparat er, at personen skal have sammensatte eller komplekse problemer af f.eks. faglig, social eller helbredsmæssig karakter.

Tal for 2017 viser imidlertid, at ca. 4.200 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere - herunder også modtagere af integrationsydelse og uddannelseshjælp - kom ud af offentlig forsørgelse og i ordinært job inden for netop tre måneder og efterfølgende havde minimum fire ugers sammenhængende beskæftigelse. Det svarer til 21 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere, der kom i job i perioden.

 

I 4.200 tilfælde har kommunerne således vurderet kontanthjælpsmodtageres arbejdsevne mindre end den reelt var. Det har også betydet, at der ikke er blevet stillet krav om aktiv jobsøgning blandt de pågældende personer. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal i modsætning til jobparate kontanthjælpsmodtagere nemlig ikke aktivt søge job, herunder dokumentere jobsøgningsaktiviteter.

Uden aktiv jobsøgning er sandsynligheden for at komme i beskæftigelse lavere. Dermed er der en risiko for, at forkert visitationspraksis i kommunerne betyder, at nogle sidder fast i kontanthjælpssystemet og ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet i en tid med udbredt mangel på arbejdskraft.

En mere retvisende visitationspraksis i kommunerne kan rumme et væsentligt potentiale for at løfte personer væk fra passiv forsørgelse ud i beskæftigelse. Det skal ikke mindst ses i lyset af, at hovedparten af de ca. 143.000 fuldtidspersoner, der var i kontanthjælpssystemet i 2017, var visiteret aktivitetsparate.

 

For de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der aktuelt ikke er i stand til at tage et fuldtidsjob, kan første skridt ind på arbejdsmarkedet være nogle få timers ordinær beskæftigelse i en virksomhed. Her går det den rigtige vej, idet andelen af aktivitetsparate med ordinære løntimer er steget fra 2016 til 2017.

 

 

Den positive udvikling skal blandt andet ses i lyset af en mere positiv konjunkturudvikling. Derudover har indførelsen af kontanthjælpsloftet, der fik virkning fra efteråret 2016, styrket det økonomiske incitament til at komme i beskæftigelse. Nogle aktivitetsparate er derudover omfattet af 225-timersreglen, som også har givet et større incitament til at tage f.eks. småjob med få timer om ugen. 

Hvis der samtidig blev stillet krav om, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skulle stå aktivt til rådighed for arbejdsmarkedet og søge job, kan der være et potentiale for at flere kan komme i deltids- eller fuldtidsjob.

 

Sådan har vi gjort
Analysen indeholder personer, der modtog kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse (eller var på kontanthjælp under integrationsprogrammet) i de sidste fire uger af 4. kvartal 2016.
Gruppen er delt op på aktivitetsparate, jobparate eller (åbenlyst) uddannelsesparat efter deres visitationskategori i 4. kvartal 2016.

Analysen følger gruppernes afgang til beskæftigelse fra 1. kvartal 2017 til 4. kvartal 2017.
Hvis eksempelvis en aktivitetsparat i løbet af de 52 uger har 4 ugers sammenhængende ordinær beskæftigelse og samtidig er aktivitetsparat i det givne kvartal, tælles personen som aktivitetsparat, der er kommet i job. Hvis personen imidlertid skifter visitationskategori undervejs og er jobparat i det kvartal, vedkommende kommer i job, tæller personen ikke med i opgørelsen.

En kontanthjælpsmodtager tæller som værende beskæftiget, hvis vedkommende ikke har modtaget overførselsindkomst i den pågældende uge samt har haft en lønindkomst.

Personer, der har job med løntilskud eller er i virksomhedspraktik, tæller ikke som værende beskæftigede. Kontanthjælpsmodtagere som overgår til beskæftigelse flere gange i måleperioden indgår kun én gang i opgørelsen. Dvs. hvis en person kommer i job, men overgår til kontanthjælp efter noget tid og senere kommer i beskæftigelse igen, indgår personen kun én gang.

Analysen er lavet på baggrund af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Opgørelsen af andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der har haft ordinære løntimer, er foretaget på Beskæftigelsesministeriets jobindsats.dk.

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.