9. juli 2018

Analyse

Sverige har succes med det, Danmark prøver på

Trods reform af førtidspension- og fleksjobområdet i 2013 er Danmark blevet overhalet af Sverige, der nu er bedre til at undgå, at folk i den erhvervsaktive alder falder ud af arbejdsmarkedet. Hvis det danske niveau lå på linje med det svenske, ville Danmark have ca. 100.000 personer færre på førtidspension, ressourceforløb eller fleksjob/ledighedsydelse end i dag.

Den andel af befolkningen, der helt eller delvist er trukket ud af arbejdsmarkedet på grund af en permanent nedsat arbejdsevne, er markant højere i Danmark end i Sverige.

Ca. ni pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder modtager førtidspension, ressourceforløb eller fleksjob/ledighedsydelse i Danmark sammenlignet med et svensk niveau på 6 pct.

Sverige har siden 2007 reduceret andelen af personer på førtidspension og i løntilskud, der er en fleksjoblignende ordning, med 3,5 pct. point af befolkningen i den erhvervsaktive alder.

Forklaringen er, at Sverige gennem de seneste år har gennemført en række reformer af de offentlige forsørgelsesordninger. I fokus har været en indsats mod det svenskerne kalder ”Utanförskabet” med ønske om at inkludere langt flere i fællesskabet på arbejdsmarkedet og dermed få nedbragt antallet af personer på offentlig forsørgelse.

Med reformerne blev der bl.a. indført en række ændringer på førtidspensionsområdet, herunder krav om permanent arbejdsevnetab, gradueret ydelse afhængig af grad af arbejdsevnetab, reduktion af satsen for maksimal førtidspension, en centralisering af tilkendelser mv.

Det svenske system

Sverige har grundlæggende opbygget ét overordnet system, som tilpasser ydelsen i forhold til graden af den nedsatte arbejdsevne. I Danmark beror systemet i stedet på forskellige ordninger, men alle med ret til førtidspension får den samme ydelse uanset graden af den nedsatte arbejdsevne.

Hvis det danske niveau lå på linje med det svenske, ville der kun være ca. 200.000 personer på førtidspension, ressourceforløb eller fleksjob/ledighedsydelse i Danmark - det vil sige ca. 100.000 personer færre personer end i dag.

Den store forskel på andelen i Danmark og Sverige, der helt eller delvist står uden for arbejdsmarkedet af helbredsmæssige årsager, skyldes bl.a. forskellen i ydelsernes betingelser, ydelsesniveau og finansieringskonstruktion.

Niveauet for førtidspension er højere i Danmark end i Sverige. Imens førtidspensionen i Danmark er på 18.600 kr. pr. måned for enlige, modtager man i Sverige mellem ca. 7.000 kr. og ca. 13.500 kr. pr. måned afhængig af den hidtidige tilknytning til arbejdsmarkedet.  

 

 

Nedsat arbejdsevne
I Danmark skelnes der mellem retten til førtidspension og fleksjob alt afhængig af varigheden og graden af nedsat arbejdsevne.

Førtidspension sikrer personer med varig nedsat arbejdsevne et permanent forsørgelsesgrundlag, mens fleksjobordningen omfatter personer med delvis nedsat arbejdsevne.

Fleksjob er på en overenskomstløn, men med offentlige tilskud til fleksjobberen som kompensation af funktionsnedsættelse.

Førtidspension og fleksjob bevilliges, når mulighederne for alle former for beskæftigelse på normale vilkår er udtømt.
Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.