23. april 2018

Analyse

Hovedstaden halter efter resten af landet i uddannelsen af faglærte

Der er behov for, at vi uddanner langt flere faglærte. Men der er markant forskel på, hvor godt det går med den opgave i de forskellige kommuner. Mens det i en række kommuner var mere end 30 procent af de unge, der i år søgte ind på erhvervsuddannelserne, var søgetallet andre steder helt nede på 4 procent. Hvis alle kommuner lå på niveau med de bedste, kunne søgetallet i 2018 have været fordoblet. Det er særligt hovedstadsområdet, der trækker feltet ned.

19,4 procent. Så stor en andel af de unge søgte i 2018 ind på erhvervsuddannelserne efter 9. eller 10. klasse. Det var en stigning sammenlignet med året før, men der er stadig lang vej til den politiske målsætning om, at 25 procent i 2020 skal søge ind på en erhvervsskole og 30 procent i 2025.

Landsgennemsnittet dækker dog over markante kommunale forskelle i søgningen til erhvervsskolerne.

For eksempel ligger Morsø (39 procent), Norddjurs (34 procent) og Vesthimmerlands (31,9 procent) allerede langt over den nationale målsætning, mens kommuner som Rudersdal (4,1 procent), Gentofte (4,6 procent) og Hørsholm (5,4 procent) halter voldsomt efter. Københavns Kommune har med 12,6 procent også lang vej endnu, og de 10 kommuner med lavest søgning til erhvervsskolerne ligger alle i Region Hovedstaden.

 

 

Flere kommuner ligger allerede over målsætningen

En tidligere analyse fra Agenda har vist, at Danmark får brug for 60.000 ekstra faglærte i 2025. Der er derfor bred enighed om den politiske målsætning om, at 25 procent af de unge i 2020 skal søge ind på en erhvervsuddannelse.

De store kommunale forskelle betyder dog, at man flere steder i landet allerede i dag ligger over den nationale målsætning på 25 procent. I 28 procent af kommunerne, svarende til 27 kommuner, er søgetallet på mere end 25 procent, mens 6 kommuner endda har et søgetal på over 30 procent.

Men i den anden ende af skalaen er der også 9 kommuner – alle fra Region Hovedstaden – hvor søgningen mod erhvervsuddannelserne ligger under 10 procent. I Rudersdal Kommune er søgetallet med 4,1 procent det laveste, hvilket svarer til, at blot 31 af kommunens 761 unge har søgt ind på en erhvervsskole efter 9. eller 10. klasse. Københavns Kommune har med 12,6 procent landets tiende laveste søgetal.

Anderledes ser det imidlertid ud i andre regioner. Det er Hovedstaden, der med sine 13,7 procent trækker feltet ned, mens alle andre regioner ligger over landsgennemsnittet. I Region Nordjylland imødekommer søgetallet på 24,2 procent næsten allerede i dag 2020-målsætningen.

 

Enormt potentiale, hvis søgetallet løftes i flere kommuner

Landsgennemsnittet på 19,4 procent dækker over, at der i 2018 var 12.900 unge, der søgte direkte videre til en erhvervsskole efter 9. eller 10. klasse. Men det tal kunne have været meget større, hvis de kommuner, der i dag halter efter på søgetallene, havde haft søgetal på linje med de højest placerede kommuner.

Hvis alle kommuner for eksempel lå på niveau med gennemsnittet af de 10 kommuner, der i 2018 havde de højeste søgetal, ville søgetallet have ligget på 23.600 – altså næsten en fordobling. Hvis alle lå på niveau med top fem, havde der været 26.500 ansøgere.

 

 

Sådan har vi gjort
Antallet af potentielle ansøgninger til erhvervsuddannelserne er beregnet på pba. tal fra Undervisningsministeriet. Vi har beregnet den gennemsnitlige andel ansøgere til erhvervsuddannelserne for de ti kommuner, der i foråret 2018 havde den højeste andel af ansøgere til erhvervsuddannelserne.

Herefter har vi beregnet, hvor mange ansøgere til erhvervsskolerne, som den enkelte kommune potentielt kunne have, hvis der var den samme andel af ansøgere som gennemsnittet af henholdsvis de fem og ti bedste kommuner. Dette er beregnet på baggrund af antallet af ansøgere til ungdomsuddannelserne generelt i foråret 2018.

I beregningen indgår ikke Fanø, Samsø og Læsø kommune på grund af for få observationer.

 

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.