2. juli 2018

Analyse

Fleksjob fortsætter fremgangen og slår rekord

Fleksjobordningen fortsætter fremgangen, og der er nu flere personer i fleksjob end nogensinde før. Samtidig er den samlede tilgang til fleksjob, ledighedsydelse, ressourceforløb og førtidspension tilbage på samme niveau som før reformen i 2012, så reformen har ikke nedbragt antallet af offentligt forsørgede.

Antallet af fleksjobbere har slået rekord. I 2017 var der 82.600 fuldtidspersoner i fleksjobordningen, hvilket er det højeste antal nogensinde. Særligt de senere år, siden reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft i 2013, har tilgangen til ordningen taget fart. Målet med reformen i 2013 var blandt andet, at flere skulle have en tilknytning til arbejdsmarkedet, og færre skulle ende på varig passiv forsørgelse. 

Det første er i dén grad lykkedes, for de seneste fem år er antallet i fleksjobordningen vokset med knap 16.000 fuldtidspersoner. Det svarer til en stigning på 23 pct.

Samtidig er antallet af ledige fleksjobbere - folk der er tilkendt fleksjob, men endnu ikke har fået et og derfor er på ledighedsydelse - faldet fra 25 pct. i 2012 til 18 pct. i 2017 svarende til et fald på ca. 1.700 fuldtidspersoner. I 2017 var der ca. 14.800 fuldtidspersoner på ledighedsydelse, mens 67.800 fuldtidspersoner var ansat i et fleksjob.

Siden reformen trådte i kraft er antallet af førtidspensionister faldet med ca. 35.000 fuldtidspersoner. Faldet opvejes af en stigning i antallet af personer på henholdsvis ressourceforløb og fleksjob. I 2017 omfatter de fire ordninger 305.000 fuldtidspersoner, hvilket er stort set det samme som i 2013.

Med reformen blev det offentlige tilskud i fleksjobordningen omlagt, hvilket har muliggjort såkaldte minifleksjob på op til 10 timer om ugen. I december 2017 var ca. 25.700 personer ansat i minifleksjob. Det svarer til, at mere end hvert tredje af alle fleksjob i december 2017 var på under 10 timer om ugen, og det er en af de væsentligste årsager til fleksjob-rekorden.

Reformen har således ført til, at flere er kommet tættere på arbejdsmarkedet gennem fleksjobordningen. Men i modsætning til det, der var ambitionen, har reformen ikke resulteret i færre offentligt forsørgede.

Det ses også på udviklingen i nytilkendelser til førtidspension og fleksjob.

 I 2012 fik godt 22.000 18-64 årige tilkendt førtidspension eller fleksjob/ledighedsydelse. I 2016 er tilkendelserne til førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse og ressourceforløb på godt 22.000 personer og dermed tilbage på samme niveau som før reformen i 2012.

 

Reform
I 2012 indgik den daværende regering - Socialdemokratiet, SF og Radikale - en aftale med Venstre, Liberal Alliance og Konservative om en reform af førtidspension og fleksjob. Reformen trådte i kraft 1. januar 2013. Formålet var, at flere skulle have en tilknytning til arbejdsmarkedet, og færre skulle ende på varig passiv forsørgelse.

Hovedpunkterne fra reformen var:

Førtidspension
Før: Førtidspension kan tilkendes alle over 18 år, som opfylder betingelserne.
Nu: Under 40 år: Som udgangspunkt er der ikke adgang til førtidspension med mindre det er helt åbenbart, at vedkommende ikke bliver i stand til at arbejde. I stedet tilbydes et individuelt tilrettelagt ressourceforløb i 1-5 år ad gangen.
Over 40 år: Pågældende skal som udgangspunkt have ét ressourceforløb, inden der kan tilkendes førtidspension.

Fleksjob
Før: Ingen tidsbegrænsning.
Arbejdsgiver betalte fuld løn og fik efterfølgende 1/2 eller 2/3 af lønnen refunderet fra kommunen.
Nu: Det første fleksjob for en 5-årig periode. Herefter for 5 år ad gangen for under 40-årige. Hvis over 40 år kan fleksjobbet evt. være varigt.
Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.