6. marts 2018

Analyse

23 ledige blikkenslagere tilbage i Danmark

Der er ca. 115.000 ledige i Danmark. Men hvis man ser på, hvor mange ledige der rent faktisk står til rådighed for virksomhederne til specifikke stillinger, ser billedet anderledes ud. For mere end hver anden stillingsbetegnelse er der under 20 ledige i arbejdskraftreserven på landsplan. I visse dele af landet er det praktisk talt umuligt at finde ledige medarbejdere til flere stillinger.

Ordrebøgerne bugner for tiden hos mange danske virksomheder. Men hvis en virksomhed får brug for at ansætte en ekstra blikkenslager, klejnsmed eller glarmester til at løfte den stigende efterspørgsel, kan det blive noget af en opgave. På landsplan er der blot 23 ledige blikkenslagere og 12 ledige glarmestre tilbage. Og der findes kun fem danske kommuner med flere end fem ledige klejnsmede.

Selvom der er ca. 115.000 fuldtidsledige danskere på landsplan, er det således ikke ens betydende med, at virksomhederne kan finde kvalificerede medarbejdere til de stillinger, de har brug for at besætte. Det viser en gennemgang af CV’erne for de ledige danskere, der indgår i arbejdskraftreserven.

De ledige har i samarbejde med deres jobcenter og a-kasse angivet deres kompetencer og jobønsker i et CV. Den enkelte ledige kan sagtens angive mere end én kompetence.

Beskæftigelsesministeriet har samlet alle disse CV’er i én database, som dermed giver et overblik over hvilke kompetencer, der eksisterer blandt ledige i arbejdskraftreserven. Arbejdskraftreserven indeholder alle ledige med mere end 12 ugers ledighed, hvilket sorterer den såkaldte skifteledighed fra, og databasen indeholder ca. 900 stillingsbetegnelser, frasorteret elevstillinger.

 

Hver anden stillingsbetegnelse har færre end 20 ledige

En opgørelse over Beskæftigelsesministeriets database viser, at selvom der er 81.339 personer i arbejdskraftreserven, så er der en lang række stillinger, hvor der er meget få ledige tilbage i Danmark.

For mere end hver anden stillingsbetegnelse gælder det, at der står færre end 20 ledige danskere klar til at tage et job. Til hver femte stillingsbetegnelse står der færre end tre ledige klar, hvilket vil sige, at der altså er 173 stillingsbetegnelser, hvor der praktisk talt ikke er flere ledige tilbage i hele Danmark. Disse stillingsbetegnelser er dog også ofte relativt specialiserede stillinger som f.eks. kranmekanikere, gasteknikere, slagtermestre, stukkatører, tarmrensere og botanikere.

Derudover er det blot 16 procent af stillingsbetegnelserne, hvor der i hele landet står flere end 100 personer klar til at tage et job.

 

Arbejdskraftsreserven er reduceret fra 108.000 ledige i december 2013 til de nuværende 81.000 i december 2017. Men for visse stillinger har udviklingen været endnu mere markant. Det gælder f.eks. for blikkenslagere, hvor der i dag blot er 23 ledige tilbage i hele landet, eller for glarmestre, hvor der blot er 12 ledige tilbage.

Der er flere af de større faggrupper, hvor der stadig er flere end 100 ledige, men hvor antallet af ledige er faldet betydeligt gennem de seneste år. Det gælder f.eks. klejnsmede (160 ledige), murere (144 ledige), tømrere (328 ledige), elektrikere (282 ledige) og kranførere (105 ledige).

 

 

I de fleste kommuner er der praktisk talt ikke flere ledige

Hvis man kigger på, hvor mange ledige personer virksomhederne har adgang til i de enkelte kommuner, ser situationen dog endnu mere problematisk ud – selv for de større faggrupper.

Der er ikke en eneste kommune i Danmark, der har flere end fem ledige blikkenslagere eller glarmestre, og der er kun én kommune, Aalborg, hvor der er flere end fem ledige kranførere. Samtidig er der kun 11 kommuner med flere end fem ledige elektrikere, fem kommuner med flere end fem ledige murere, fem kommuner med flere end fem ledige klejnsmede, og 13 kommuner med flere end fem ledige tømrere.

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.