30. januar 2018

Analyse

Europa sukker efter IT-specialister

Hver anden danske virksomhed, der har skulle ansætte en IT-specialist, har måtte lede forgæves. De fleste af vores europæiske naboer har samme udfordring, og det kan derfor blive svært at finde de nødvendige medarbejdere inden for EU’s grænser. En høj grænse for, hvad ikke-europæere skal tjene for at kunne arbejde i Danmark, kan dog gøre det svært for virksomhederne at tiltrække særligt de unge udenlandske IT-talenter.

Flere og flere virksomheder i Danmark og resten af Europa har svært ved at finde IT-specialister. Og i langt de fleste europæiske lande er udfordringen taget til gennem de seneste år.

I Danmark var det i 2016 hver anden af de virksomheder, der forsøgte at ansætte en medarbejder inden for det såkaldte IKT-område (informations- og kommunikationsteknologier – typisk IT-specialister), der ikke kunne besætte den ledige stilling. Det europæiske gennemsnit lå på godt 40 procent, og i et land som Tjekkiet var det 2 ud af 3 virksomheder, der måtte indstille eftersøgningen.

Danmark er samtidig et af de lande, hvor rekrutteringsproblemerne er steget mest – fra en tredjedel af virksomhederne i 2012 til hver anden i 2016.

 

 

Flere og flere IT-specialister i Europa

Udfordringen med at finde nye IT-specialister stiger i en periode, hvor IT-specialisterne også spiller en vigtigere og vigtigere rolle for det europæiske arbejdsmarked.

Antallet af personer, der arbejder som IT-specialister, har været støt stigende i Danmark og i resten af Europa i de seneste 10 år. I 2016 var der knap 120.000 beskæftigede IT-specialister i Danmark, mens der i 2007 var under 90.000. Det svarer til en stigning på mere end 30 pct. I Tyskland er antallet steget med hele 75 pct.

 

Behovet for IT-specialister er til stede i flere forskellige brancher. Det er ikke kun informations- og kommunikationsbranchen, der ansætter IT-specialister. I dag er ca. 20 pct. af samtlige IT-specialister ansat i industrien, mens der også er et betydeligt antal inden for handel og transport, offentlig administration, erhvervsservice m.v.

 

 

Potentiale til at åbne op for udenlandske IT-specialister

Der er forskellige ordninger, som virksomhederne i dag kan benytte, hvis de ønsker at rekruttere udlændinge fra lande, der ikke er medlem af EU – de såkaldte 3. lande. Den mest brugte er beløbsordningen, hvor en person fra et 3. land kan få en arbejdstilladelse, hvis de kan dokumentere en ansættelse og en årsløn inkl. pension på mindst 417.794 kr.

Imidlertid er der mange IT-specialister, som tjener mindre end 418.000, særligt blandt de unge. Blandt IT-specialister i aldersgruppen 25-29 år er det 40 procent, der tjener mindre end 418.000 kr. om året.

 

IT-specialister er i analysen defineret som danskere, der arbejder indenfor IKT-området. Personerne er således ikke defineret ud fra deres uddannelse, men ud fra hvad de arbejder som. Personerne i analysen arbejder alene på enten ledelses-, højt eller mellemhøjt niveau. 

 

Sådan har vi gjort
Tallene fra Eurostat er trukket direkte fra deres database. Opgørelserne er således baseret på Eurostat/OECD nomenklaturen over hvilke jobfunktioner, der indgår i den samlede gruppe af IT-specialister.

I analysen af ansættelsesforholdenes lønforhold svarer begrebet IT-specialister til personer, der arbejder i en IKT-jobfunktion.

IKT-jobfunktionerne følger klassificeringen fra Højbjerre, Brauer og Schultz: ”Virksomheders behov efter digitale kompetencer”. Rapporten er baseret på definitionen af IKT-kompetencer fra OECD og Eurostat, dog med den forskel at der ses bort fra digitale kompetencer som eksempelvis tekstbehandling, regneark og lignende.

I lønanalysen er det valgt aktivt at frasortere jobfunktioner i hovedgruppe 7 og 8, selvom de indgår i klassificeringen fra Højbjerre, Brauer og Schultz. Det indebærer, at de jobfunktioner, der fremgår af tabellen herunder, indgår i gruppen af IT-specialister.

I lønanalysen bruges lønbegrebet ”den standardberegnede månedsfortjeneste.” Her tages der udgangspunkt i den standardberegnede timefortjeneste, der ganges med 160,33 timer for at beregne en månedsløn. Den standardberegnede månedsfortjeneste svarer således til, hvad en lønmodtager har fået i løn, uagtet hvor mange dage lønmodtageren eksempelvis er syg eller arbejder ud over det, som er aftalt med arbejdsgiver.

Fra lønnen fratrækkes personalegoder pr. standard time.

Lønbegrebet kommer således tæt på den løn, som er aftalt mellem lønmodtager og arbejdsgiver, og det vil svare til den løn, en virksomhed skal aftale med en udenlandsk medarbejder, der skal have opholdsgrundlag gennem beløbsordningen.
Månedsfortjenesten ganges med 12 for at finde en beregnet årsløn, hvorefter lønnen reguleres op fra 2016- til 2017-niveau.

Idet analysen omfatter ansættelsesforhold, kan en person godt indgå i analysen flere gange, hvis personen har flere ansættelsesforhold med de relevante jobfunktioner.

Der ses alene på ansættelsesforhold for danske medarbejdere. Det skyldes blandt andet, at der er begrænset information om uddannelsesniveauet for udenlandske beskæftigede.

Jobfunktioner Inden For It Omraadet

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.