12. december 2017

Analyse

Offentligt ansatte får stadig for høje lønstigninger

Siden 2008 har hver offentlig ansat i gennemsnit fået 45.000 kr. mere i løn, end hvad de burde, når man sammenligner med de private lønstigninger. Det skyldes, at reguleringsordningen ikke virker efter hensigten.

Til foråret skal de offentlige ansatte og arbejdsgivere forhandle løn for de kommende år. Det sker på den baggrund, at lønstigningerne for ansatte i den offentlige sektor i gennemsnit har ligget markant over lønstigningerne for ansatte i den private sektor siden 2008. Det er til trods for, at aftaleparterne i den offentlige sektor har aftalt en såkaldt reguleringsordning, som skal sikre en nogenlunde ensartet lønudvikling mellem privat og offentligt ansatte. Ordningen har altså ikke virket efter hensigten.

Når de offentlige lønstigninger over en længere periode overgår de private lønstigninger, giver det på sigt et pres opad på den private løn, der hæmmer de danske virksomheders konkurrenceevne og dermed vækst.

Havde reguleringsordningen virket efter hensigten ville den offentlige sektor have haft lønudgifter, der samlet set var 33 mia. kr. lavere, svarende til at lønnen for offentligt ansatte er blevet opreguleret med 33 mia. kr. for meget i perioden 2009-2016. Siden sidste overenskomstaftale i foråret 2015 er regningen bare blevet større. Alene i 2015 og 2016 har de offentligt ansatte fået over 5 mia. kr. for meget i lønstigninger i forhold til lønudviklingen i den private sektor.

 

De 33 mia. kr. svarer til en gevinst på i gennemsnit ca. 45.000 kr. i alt pr. offentlig fuldtidsansat over perioden

Reguleringsordningen skulle have sikret, at de offentlige lønninger bremsede op, da de private lønstigninger gjorde det i forbindelse med finanskrisen. Det skete også, men bare så sent, at de offentligt ansatte nåede at få betydelige lønstigninger midt i en krisetid. Efterfølgende har reguleringsordningen ikke tilpasset lønstigningerne tilstrækkeligt igen. Den offentlige lønudvikling har i hele perioden siden 2009 ligget over den private.

 

De højere lønstigninger frem mod 2015 betød, at ved de offentlige overenskomstforhandlinger i 2015 aftalte parterne en ændring af reguleringsordningen, der skulle bidrage til at sikre en mere ensartet lønudvikling mellem den offentlige og den private sektor - det såkaldte ”privatlønsværn”. Privatlønsværnet har haft en effekt og udskudt dele af lønstigningen i den offentlige sektor. Men effekten har ikke været stor nok til at begrænse opbygningen af for tidligt udbetalte lønstigninger til offentligt ansatte, som er vokset yderligere i OK 2015-perioden.

På statens område har parterne indskrevet en hensigtserklæring i overenskomstaftalen fra 2015: ”Parterne er enige om, at det er en fælles målsætning at bringe den i 2008 indledte forskel i lønudviklingen mellem den private og statslige sektor til ophør i den næstkommende overenskomstperiode (fra 2018 og frem). Det er således den fælles målsætning, at det statslige og private lønindeks med basisår 2008 senest i den næstkommende overenskomstperiode er sammenfaldende.”.

I kommunerne blev der ikke aftalt en lignende formulering. Her tilkendegav Forhandlingsfællesskabet, at den kommunale lønudvikling ikke lå over lønudviklingen i den private sektor, men at der var tale om udsving som følge af reguleringsordningens indretning. 

 

Fakta - reguleringsordningen og privatlønsværnet

Reguleringsordningen skal sikre parallelitet i lønudviklingen mellem den offentlige og den private sektor og dermed også sikre, at den offentlige sektor ikke bliver lønførende og lægger pres på lønudviklingen i den private sektor. Omvendt sikrer ordningen også, at offentligt ansatte får gavn af de lønstigninger, der har været i den private sektor. Mekanismen udmønter med en vis forsinkelse forskellene i udviklingen.

Ved OK 2015 blev der indført et såkaldt ”privatlønsværn” i ordningen, som gør reguleringsordningen asymmetrisk i sin form. Såfremt den offentlige lønudvikling har ligget over den private sektors lønudvikling, udmønter privatlønsværnet 100 pct. af forskellen (negativ udmøntning). Dermed nedjusterer privatlønsværnet relativt for høje offentlige lønstigninger mere end tidligere (hvor det var 80 pct.). Der sker fortsat en 80 pct.-udmøntning fra reguleringsordningen, når lønudviklingen i hhv. stat, regioner og kommuner ligger under den private lønudvikling (positiv udmøntning).

Den aftalte reguleringsordning ved OK 2015 betød, at privatlønsværnet – i tilfælde af lavere lønstigninger i privat sektor - ville blive udmøntet 1. oktober 2015, 1. oktober 2016 og 1. oktober 2017 i regioner og kommuner og pr. 1. april 2016 og pr. 1. april 2017 og pr. 1. december 2017 i staten.

Privatlønsværnet er blevet effektueret i alle tre overenskomstår. På KL’s område har reguleringsordningen udmøntet negativt i 2016 og 2017, mens den på RLTN’s område har udmøntet negativt i både 2015, 2016 og 2017.

 

Fakta - sådan har vi gjort

Beregningerne tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks registre for lønindeks (ILON12, ILON22, ILON32,ILON42) og arbejdstidsregnskab (ATR116). Lønindeksene – eller lettere tilpassede versioner af disse – er dem, der indgår i reguleringsordningerne i stat, kommuner og regioner. Arbejdstidsregnskabet er blevet revideret siden Agendas seneste opgørelse af for tidligt udbetalt løn i den offentlige sektor, hvilket medfører at beløbet for perioden 2009-2013 er opreguleret lidt i forhold til Agendas seneste artikel om emnet: /2014/10/offentligt-ansatte-og-24-mia/.

Beregningerne er foretaget som et gennemsnit over de fire kvartaler for hvert af årerne med udgangspunkt i 2008, og forskellen mellem den private sektors lønindeks og det kommunale regionale og statslige lønindeks er herefter beregnet. De årlige forskelle er opgjort i 2017 pris- og lønniveau.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.