16. november 2017

Analyse

Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde

Aldrig før har Europas virksomheder haft så svært ved at finde den nødvendige arbejdskraft som i dag. Manglen på medarbejdere begrænser produktionen i alle sektorer i et hidtil uset omfang. Udfordringen er endda større end i de glade år før krisen i 2007-2008. Polen og Tyskland, som Danmark rekrutterer flest medarbejdere fra, er særligt hårdt ramt af manglen på kvalificeret arbejdskraft.

Flere og flere af de europæiske virksomheder må begrænse deres produktion, fordi de ikke kan finde nok kvalificerede medarbejdere. Manglen på kvalificerede medarbejdere i både industri, bygge- og anlægsbranchen og i servicefagene har aldrig været større i EU.

I fjerde kvartal 2017 sætter EU rekord i andelen af virksomheder, der oplever, at de må begrænse produktionen som følge af, at de ikke finde kvalificerede medarbejdere. Det betyder, at virksomhederne bliver nødt til at takke nej til ordrer, fordi de ikke kan finde den nødvendige arbejdskraft. 20 pct. af virksomhederne (vægtet efter beskæftigelse) både inden for bygge- og anlægsbranchen og servicebranchen er begrænset af manglen på arbejdskraft, mens det samme gør sig gældende for 18 pct. af virksomhederne i industrien.

 

Manglen på arbejdskraft i Europa er således på det højeste niveau, siden målingen blev gennemført første gang i 1994. Sidste gang manglen på kvalificerede medarbejdere var på et nogenlunde sammenligneligt niveau var i 2007. Dengang gik der som bekendt ikke længe, før økonomien blev overophedet, væksten faldt og ledigheden steg.

 

Faldende ledighed i hele EU

Den øgede mangel på arbejdskraft hænger til dels sammen med, at ledigheden i EU falder. Fra 2013 til 2017 er ledigheden i hele EU faldet fra 11 pct. til 7,5 pct. I Danmark er ledigheden faldet fra 7 pct. til knap 6 pct., mens ledigheden i Polen er blevet mere end halveret, så den i 2017 er lavere end 5 pct.

 

Den faldende ledighed i Danmark giver ligeledes udslag i kraftigt stigende produktionsbegrænsninger. Vi er endnu ikke oppe på samme niveau som før krisen, men samtlige brancher er ikke desto mindre på sit højeste niveau siden 2008.  Og tendensen stiger fortsat.

 

 

Særligt stor mangel i Polen og Tyskland

I andre lande er situationen dog spidset ekstra meget til. I Polen er man på 5 år gået fra en situation med kun begrænset mangel på arbejdskraft til en hverdag, hvor næsten hver anden virksomhed i både bygge- og anlægsbranchen og i industrien må begrænse deres produktion som følge af mangel på hænder.

 

I Tyskland har virksomhederne traditionelt ikke været begrænset på grund af mangel på arbejdskraft. Selv i 2007-2008, hvor produktionsbegrænsningerne eskalerede i Danmark, var det færre end 10 pct. af de tyske virksomheder i både byggeriet og i industrien, hvor for få hænder begrænsede produktionen. Men i dag ser billedet noget anderledes ud. Tyskland oplever en stigende mangel på arbejdskraft, og i udgangen af 2017 var det 20 pct. i både industrien og byggeriet, der manglede arbejdskraft.

 

I øjeblikket er der mere end 25.000 fuldtidsbeskæftigede polakker og 16.000 fuldtidsbeskæftigede tyskere ansat i danske virksomheder. I takt med, at virksomhederne i resten af Europa – og i Tyskland og Polen i særdeleshed – oplever, at de må begrænse produktionen på grund af mangel på arbejdskraft, vil de forsøge at fastholde deres egen arbejdskraft i landet. Dermed kan den stigende produktionsbegrænsning blive særligt bekymrende for Danmark, da de danske virksomheder kan forvente en stigende konkurrence om at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra vores europæiske naboer.

En stor del af beskæftigelsesvæksten i Danmark siden 2013 kommer netop fra udenlandsk arbejdskraft, og den stigende beskæftigelse har dannet grundlaget for den stigende økonomiske vækst. Når det fremover bliver sværere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, bliver det ligeledes sværere at bibeholde den samme økonomiske vækst.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.