13. september 2017

Analyse

Ressourceforløbs succes afhænger af bopælskommunen

I nogle kommuner kommer op til otte gange så mange personer tættere på arbejdsmarkedet efter endt ressourceforløb end andre.

Andelen af borgere, der efter endt ressourceforløb kommer i arbejde, uddannelse, fleksjob eller står klar til det, afhænger markant af, hvilken kommune man bor i. Det viser en ny analyse, der følger personer 3 måneder efter, de har afsluttet deres ressourceforløb.

Ressourceforløb er tiltænkt personer med stærkt nedsat arbejdsevne og risiko for at ende på førtidspension. I et ressourceforløb forsøger en række eksperter fra sundhedssektoren og kommunen ved en tværfaglig indsats at udvikle vedkommendes arbejdsevne og bringe ham eller hende tættere på arbejdsmarkedet. Målet er enten et ordinært job, uddannelse eller et fleksjob.

Alligevel er der stor forskel på resultaterne af ressourceforløb. I Roskilde kommune kommer 7 pct. af de personer, der har gennemført et ressourceforløb, tættere på arbejdsmarkedet, mens tallet i Hedensted Kommune er otte gange så højt: Her ender 60 pct. af personerne med endt ressourceforløb enten i arbejde, uddannelse, fleksjob eller på ydelser, hvor de står klar til det.

I hele Danmark er 30 pct. - eller godt hvert tredje afsluttet ressourceforløb - endt med, at personen kommer tættere på arbejdsmarkedet.

 

Når man analyserer kommuners indsats, er det nødvendigt at være bevidst om risikoen for ”creaming” i kommunerne. Det er muligt, at nogle kommuner er meget selektive med, hvem de tildeler ressourceforløbet. Kommuner, der kun giver ressourceforløb til de allerstærkeste fra målgruppen, vil sandsynligvis få flere i job eller uddannelse end kommuner, der også tildeler meget svage personer et ressourceforløb.

På landsplan resulterer knap halvdelen af alle afsluttede ressourceforløb i en førtidspension.

 

 

Sådan har vi gjort
Analysen indeholder personer, der har afbrudt eller afsluttet et ressourceforløb i perioden januar 2013 til januar 2017.

Et forløb er her defineret som afsluttet, hvis personen ikke har modtaget ressourceforløbsydelse i fire sammenhængende uger. Hvis en person har påbegyndt et ressourceforløb flere gange, indgår kun seneste afsluttede forløb.

Figur 1 viser andelen af kommunens borgere, der efter gennemført eller afbrudt ressourceforløb er kommet i enten ordinært job, uddannelse, fleksjob, ledighedsydelse eller modtager dagpenge. Tallene er beregnet som et punktnedslag 13 uger efter afsluttet ressourceforløb. Kommunen er bestemt ved at inkludere den kommune, som personen boede i ved det afsluttede ressourceforløb. I figuren indgår kun kommuner, der har haft mindst 50 afsluttede ressourceforløb i perioden. Af figuren ses også gennemsnittet for de 49 kommuner, som er inkluderet i figuren.

Figur 2 viser status 13 uger efter afsluttet ressourceforløb. Øvrige dækker over: folkepension, ikke bosiddende i Danmark, fleksydelse, efterløn, dødsfald, sygedagpenge, jobafklaringsforløb, revalidering, forrevalidering arbejdsmarkedsydelse og rotationsvikarer.

Analysen er lavet på baggrund af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM.

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.