29. november 2017

Artikel

Kommunerne vurderer indvandrerkvinders jobparathed vidt forskelligt

Størstedelen af landets kommuner er skeptiske, når det gælder ikke-vestlige indvandrerkvinders jobmulighed. Problematisk, mener ekspert, som fastslår, at kvinderne er klar til at komme på arbejdsmarkedet.

Når ikke-vestlige indvandrerkvinder møder på jobcenteret, er det ikke ligegyldigt hvilken af landets kommuner, de befinder sig i. For mellem landets kommuner, er der store forskelle i vurderingerne af, om kvinderne er jobparate. 

Bliver en kontanthjælpsmodtager erklæret jobparat betyder det, at han eller hun er forpligtet til at søge job aktivt.

Hillerød Kommune vurderer 37 pct. af deres mandlige ikke-vestlig indvandrere og efterkommere på kontanthjælp er jobparate, mens det kun er 15 pct. af kvinderne. Anderledes står det til i den sammenlignelige kommune Greve. Her er 46 pct. af kvinderne og 51 pct. af mændene visiteret som jobparate.

Også på landsplan er der store forskelle i jobparatheden blandt indvandrerkvinder- og mænd. Her er 22 pct. af kvinderne erklæret jobparate, modsat 29 pct. af mændene. 


En problematisk tendens

Tendensen er problematisk, mener ekspert Lars Larsen fra LG Insight, der i mange år har arbejdet med integrationsområdet:

”Som oftest er der større udfordringer ved at få indvandrerkvinderne i arbejde. Det skyldes, at kvinderne oftest har nogle uddannelses- eller kompetencemæssige udfordringer i forhold til at kunne arbejde, men også særligt, at kvinderne ikke altid er lige så motiverede som mændene, til at få et arbejde,” siger han og fortsætter:

”Men det er et problem, at det i dag står i vejen for, at kommunerne vurderer dem klar til job, for kvinderne kan sagtens arbejde, og det skal de,” forklarer han.

I Hillerød Kommune, hvor tæt på tre gange så mange indvandrermænd erklæres jobparate, begrunder de forskellen med, at kvinderne står over for nogle særlige problemer:

”Deres uddannelsesniveau er lavere, og mange af dem kommer fra en kultur, hvor det er normalt at gå derhjemme,” siger Kirsten Launvig, der er sektionschef i kommunen.

Problemerne munder ud i, at kvinderne i lavere omfang er klar til et fuldtidsarbejde, blandt andet pga. manglende kompetencer og sproglige barrierer, mener hun. 

”Hvis man ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet 37 timer om ugen, så kan man i vores kommune som udgangspunkt ikke blive erklæret jobparat. Skal der massive indsatser til, for at man kan komme på arbejdsmarkedet, så er man heller ikke jobparat i vores kommune.” 

Men det at kvinderne kommer fra en anden kultur eller har et lavere uddannelsesniveau, bør ikke stå i vejen for, at de skal arbejde, mener konsulent Lars Larsen: ”Man skal se på kvindernes ressourcer, i stedet for på deres udfordringer. Det er ikke fordi, jeg ikke anerkender, at der er en udfordring, men kvinderne kan godt arbejde.”

I Høje-Taastrup Kommune er 40 pct. af kvinderne og 44 pct. af mændene visiteret som jobparate. Ifølge Lars Larsen kan denne kommune med god grund blive set som en forgangskommune. 

Den høje andel jobparate indvandrerkvinder er ikke noget Høje-Taastrup er kommet sovende til, mener borgmester Michael Ziegler. ”Man kan vælge at fokusere på hindringerne, man kan også vælge at se på ressourcerne,” siger han.

”Vi har den holdning, at man i udgangspunktet står til rådighed for arbejdsmarkedet uanset etnicitet og køn. Andre kommuner vælger at fokusere på, hvilke barrierer der er. Derfor er vi blandt de kommuner, som matcher flest job,” forsætter Michael Ziegler, som også peger på, at en plads på arbejdsmarkedet eller en uddannelse også fremmer integrationen.

”Vi har igennem mange år modtaget indvandrere og har dermed øvet os rigtig meget på at få etniske minoriteter i arbejde og uddannelse. I Høje-Taastrup er man jobparat indtil det modsatte er bevist, og det kan vi se på tallene, er den rigtige strategi.” 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.