28. august 2017

Artikel

Store forskelle i indvandreres jobparathed

Mens et flertal af nytilkomne ikke-vestlige indvandrere står klar til at træde ind på arbejdsmarkedet med én dags varsel, sidder ikke-vestlige indvandrere med ophold på over syv år i Danmark stadig fast i kontanthjælpen. Jobcenter peger på, at høje krav til flygtninge og indvandrere virker.

Ikke-vestlige indvandrere, som har været mere end syv år i Danmark, er længere væk fra arbejdsmarkedet, end nytilkomne ikke-vestlige indvandrere er. På landsplan er 68 procent af de ikke-vestlige indvandrere på integrationsydelsen vurderet jobparate eller uddannelsesparate af kommunerne. Det vil sige, at over halvdelen af gruppen er klar til at komme i job med det samme.

For gruppen af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp, der altså har været i Danmark i over syv år, er det blot 26 procent, som er vurderet jobparate og kan komme ind på arbejdsmarkedet i morgen. Der er altså på landsplan en forskel på 42 procentpoint mellem de to grupper, når det kommer til at stå klar for arbejdsmarkedet.

Ifølge Iben Bolvig, som er seniorforsker ved KORA, er forskellen resultatet af et øget politisk fokus på, at nytilkomne flygtninge og indvandrere som udgangspunkt skal anses for at være jobparate.

”Jeg synes, at det er et interessant skifte, som er sket med den mere jobrettede indsats. Jeg tror, at det er en god ide at få indvandrere ud på virksomhederne i det omfang, det er muligt,” siger Iben Bolvig. Samtidig tilføjer Iben Bolvig, at de indvandrere med mange år i Danmark, som i dag er på kontanthjælp, er en ”tungere” gruppe med mere sygdom.

Tallene stammer fra beregninger foretaget af Agenda på baggrund af tal fra jobindsats.dk. Beregningerne tager udgangspunkt i kommunernes jobvurdering af ikke-vestlige indvandrere på henholdsvis uddannelseshjælp, kontanthjælp og integrationsydelse.

Beregningerne skelner dermed mellem de ikke-vestlige indvandrere, som er nytilkomne og de som har været i Danmark i en længere årrække. De ikke-vestlige indvandrere, som har været i Danmark i over syv år er på kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Nytilkomne indvandrere og flygtninge er på integrationsydelse.

Borgere på kontanthjælp eller integrationsydelse bliver blandt andet ’visiteret’ som enten jobparate eller aktivitetsparate.

Når man er jobparat, skal man hurtigst muligt i arbejde, mens man som aktivitetsparat får ekstra støtte, så man på længere sigt kan komme ind på arbejdsmarkedet.

Fortidens synder er skyld i forskellen

Tendensen er at finde i næsten alle danske kommuner, men i Randers Kommune er den særligt udpræget. Her er 77 procent af de nytilkomne fra ikke-vestlige indvandrere vurderet jobparate. For ikke-vestlige personer på kontanthjælp er det 20 procent.

Laila Jerming Graf, afdelingsleder ved integrationsafdelingen i Randers, fortæller, at en del af forskellen skyldes den tilgang, som kommunerne havde til integration og beskæftigelse i 80’erne og 90’erne.

”Der er lidt fortidens synder over det høje antal ’gamle’ indvandrere, som ikke er klar til at komme ind på arbejdsmarkedet. I en misforstået godhed valgte man i 80’erne og 90’erne at fortælle flygtninge, at det var synd for dem. Man stillede ikke krav, og man gav dem muligheden for at blive passive,” siger Laila Jerming Graf og fortsætter, ”det var en fejl, for det er ikke sundt for et menneske ikke at komme udenfor en dør”.

Til forskel fra 80’erne og 90’erne er tilgangen i dag præget af høje krav og forventninger til flygtninge. Og det virker, hvis man spørger i Randers Kommune.

”Min oplevelse er, at hvis man stiller rimelige krav til folk og samtidig tror på dem, så lever folk også op til dem,” uddyber Laila Jerming Graf, der ser store fordele ved, når flygtninge bliver vurderet jobparate: ”Når de er jobparate, skal de være aktive i deres jobsøgning, og det er altså den eneste vej frem til selvforsørgelse”.

Virksomhedspraktik er nøglen til en bedre kurs

Også Iben Bolvig fra KORA peger på, at tidligere tiders beskæftigelsespolitik kan have haft betydning for integrationen.

”Jeg kan forestille mig, at det virker, når der i dag sendes et politisk signal om, at nytilkomne skal i arbejde. Førhen var manglende sprog en årsag til at blive aktivitetsparat. Sådan er det jo ikke længere,” siger Iben Bolvig, der samtidig peger på virksomhedspraktik, som et afgørende redskab til at få de nytilkomne flygtninge ind på arbejdsmarkedet.

”Vi ved, at virksomhedspraktik er den indsats, der virker bedst. Så den tilgang har forhåbentlig gode effekter for beskæftigelsen af flygtninge,” siger Iben Bolvig.

Den analyse er Laila Jerming Graf enig i: ”Virksomhedspraktik gør en kæmpe forskel. Det er her, man får et dansk netværk. At man ikke brugte det tidligere, var en fejl”.

I Randers Kommune er forskellen på vurderingerne af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp og integrationsydelse et eksempel på, hvad den rette beskæftigelsesindsats tidligt i et integrationsforløb betyder. Det mener Laila Jerming Graf, der har en målsætning om, at 75 procent af borgerne på integrationsydelse i Randers indenfor de næste fem år skal være selvforsørgende.

”Vi skal jo undgå, at de mennesker, som i dag er på integrationsydelse, kommer videre til kontanthjælpssystemet,” siger Laila Jerming Graf. Samtidig mener hun, at der kan arbejdes med den gruppe af flygtninge og indvandrere, som i dag sidder fast i kontanthjælpen, så flere kan gå fra aktivitetsparate til jobparate.

”Mange bliver jo vant til systemet og den offentlige forsørgelse af at sidde 25 år på kontanthjælp. Men vi skal tro på, at de her mennesker kan rykke sig. Hvis vi bruger de redskaber, som vi har i dag, og tager små skridt, så kan det godt lykkes,” slutter Laila Jerming Graf af. 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.