19. juli 2017

Analyse

Flere flygtninge er kommet i job efter indførelsen af nye tiltag

2016 var startskuddet til en række nye tiltag for at få flygtninge i job. En ny opgørelse fra Agenda viser, at tiltagene har båret frugt og har hjulpet markant flere flygtninge i job. I starten af 2016 var ca. 5 pct. blandt gruppen i job. Efter de nye regler trådte i kraft sidste sommer var det tal steget til over 10 pct. Integrationen på arbejdsmarkedet er dog langt fra i mål.

En analyse fra Agenda viser, at beskæftigelsen blandt nytilkomne flygtninge steg markant i sommeren 2016, hvilket falder sammen med, at en række nye tiltag, der netop havde til formål at få flere flygtninge i job, trådte i kraft.

Før de nye tiltag trådte i kraft, lå beskæftigelsesesandelen kun på omkring 5 pct. blandt de flygtninge, der var kommet til landet i løbet af de seneste 5 år. Den andel var i juli 2016 steget til 10 pct.

 

Sammenlignet med 2015 er beskæftigelsen i juli også større i 2016, da 8 pct. var i job blandt flygtningegruppen i sommeren 2015.

Udover at integrationsydelsen trådte i kraft, skete der også en række andre tiltag, jf. boks 1. Tiltagene har samlet set medvirket til, at der er sket en ændring i systemets syn på integrationen af flygtninge. Dette ses blandet andet ved en ændret tilgang til, hvorvidt flygtninge vurderes som værende jobparate eller ej.

I 2015 lå andelen af kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet, der blev vurderet jobparate, på omkring 3 pct. Den andel steg gennem hele 2016, og ifølge de nyeste tal fra Jobindsats.dk, var andelen steget til knap 70 pct. i april måned i år.

Den stigende beskæftigelse i flygtningegruppen skal ses i lyset af, at brugen af virksomhedsrettet aktivering også steg i 2016, ligesom den generelle beskæftigelse i befolkningen også steg i 2015 og 2016. Men selv med dette for øje er der en bemærkelsesværdig stigning i beskæftigelsen for flygtninge fra juli 2016, der ikke kan forklares alene ud fra den generelle udvikling på arbejdsmarkedet.

 

Boks 1: Kort om de centrale nye tiltag
Det seneste halvandet år er der indført en række nye regler med det formål at få nytilkomne flygtninge og familiesammenførte i job. Nedenfor er en kort oversigt over tiltagene.

Integrationsydelse på SU-niveau:

Pr. 1. september 2015 er der indført integrationsydelse for personer, der kommer til landet og ikke har haft ophold i riget i mindst 7 ud af de seneste 8 år, og som ikke kan opnå status som vandrende arbejdstagere eller selvstændigt erhvervsdrivende i henhold til EU-retten. Pr. 1. juli 2016 blev målgruppen for integrationsydelsen udvidet til også at omfatte personer, der forud for 1. september 2015 ikke havde opholdt sig i Danmark i sammenlagt 7 ud af de seneste 8 år. Integrationsydelsen er på niveau med satserne i SU-systemet.

Kontanthjælpsloft og 225-timers reglen:

Der er pr. 1. oktober 2016 indført et kontanthjælpsloft og en 225-timersregel. Kontanthjælpsloftet, der også gælder for personer på integrationsydelse, sætter en grænse for, hvor meget man samlet set kan modtage i en række offentlige ydelser. 225-timersreglen indebærer, at personer i målgruppen skal opnå 225 timers ordinær og ustøttet beskæftigelse inden for et år for at være berettiget til at modtage fuld ydelse.

Optjeningsprincip for børne- og ungeydelser:

Der er pr. 1. september 2015 indført et optjeningsprincip for børnetilskud og børne- og ungeydelse for flygtninge. Derudover er flygtninges adgang til at medregne bopælstid i oprindelseslandet ved beregning af folkepension afskaffet.

Topartsaftale og trepartsaftale om bedre rammer integration af flygtninge:

Pr. 1. juli og 1. oktober 2016 er der som led i led i udmøntningen af regeringens topartsaftale med KL og regeringens trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter indført et nyt integrationsprogram. Som udgangspunkt skal flygtninge mødes som jobparate af kommunerne. Integrationsprogrammet skal tilrettelægges med henblik på, at udlændingen kan opnå ordinær beskæftigelse inden for 1 år. Udlændinge skal så vidt muligt tilbydes første virksomhedsrettet tilbud inden for de 2 første uger i kommunen og senest efter 1 måned. For jobparate udlændinge må der maksimalt være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud. Derudover er der indført en integrationsgrunduddannelse (IGU), der skal styrke flygtninge og familiesammenførtes tilknytning til arbejdsmarkedet. IGU-ansættelsen er midlertidig.
Sådan har vi gjort
Flygtninge dækker over flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. For at gøre grupperne tilnærmelsesvis sammenlignelige ses der kun på flygtninge, som har været i landet i op til 5 år. Det vil sige, at for dem som tæller med i beskæftigelsesandelen i år 2016 er indvandret i perioden 2011-2015, hvor dem som tæller med i beskæftigelsesandel i år 2015 er indvandret i perioden 2010-2014.

En person regnes som værende i beskæftigelse, såfremt vedkommende har modtaget en lønindkomst i den pågældende måned samt haft én uge i den pågældende måned uden offentlige forsørgelse. En person kan kun tælle som værende i beskæftigelse en gang per måned.

Der er ikke betinget på, at personer skal være overgået fra beskæftigelse for at tælle med i opgørelsen, men af dem som første gang overgår til beskæftigelse i sidste halvår af 2016, kommer 98 pct. af dem fra en kontanthjælpslignende ydelse, dvs. enten kontanthjælp, uddannelseshjælp, kontanthjælp under integrationsprogrammet eller integrationsydelse.

 

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.