1. juni 2017

Analyse

Stort potentiale for at reducere sygefraværet i den offentlige sektor

Potentiale for 13.000 flere årsværk i den offentlige sektor, hvis offentligt ansatte havde samme sygefravær som privatansatte. I nogle kommuner har sosu-hjælpere dobbelt så højt sygefravær som i andre.

Sygefraværet i den offentlige sektor er på et højere niveau end i den private sektor. I kommunerne er mænd og kvinder i gennemsnit sygemeldt hhv. 3,7 og 5,7 dage mere end i den private sektor. Fik den offentlige sektor nedbragt sygefraværet svarende til den private sektor, ville det effektivt medføre ca. 13.000 ekstra årsværk til f.eks. sundhed, daginstitutioner og ældrepleje.

Sygefraværet er generelt højere i den offentlige sektor end i den private sektor. Det gælder for både mænd og kvinder i staten, regionerne og kommunerne. Sygefraværet er særligt højt i regionerne og kommunerne.

 

Hvis mænd i den offentlige sektor havde et fravær på 2,4 pct. som mænd i den private sektor vil det svare til 2.300 ekstra årsværk. Tilsvarende hvis kvinder i den offentlige sektor i 2015 havde haft samme sygefravær, som kvinder i den private sektor på 3,5 pct., vil det svare til 10.700 årsværk. Samlet set giver det et potentiale svarende til op imod 13.000 ekstra årsværk.

Ved at opdele sygefraværet på køn tages der højde for, at der kan være forskelle i sammensætningen af mænd og kvinder i sektorerne.

 

Der vil naturligt være nogle jobfunktioner, hvor der er større risiko for at blive syg end i andre. Det gælder f.eks. jobfunktioner, hvor der er en forhøjet smitterisiko. Gælder det for flere arbejdsfunktioner i den offentlige sektor i forhold til den private sektor taler det for, at de 13.000 årsværk er et overkantsskøn. Men også i jobfunktioner med relativt højt sygefravær, kan der være et stort potentiale for at mindske sygefraværet.

Eksempelvis varierer sygefraværsprocenten for social-og sundhedshjælpere på det kommunale område fra 4,5 pct. i Silkeborg Kommune til 9,9 pct. i Vallensbæk Kommune. På tværs af alle landets kommuner er den gennemsnitlige sygefraværsprocent 6,9 pct. Det viser tal fra Kommunernes og Regioneners løndatakontor.

For den enkelte kommune kan der dermed være en stor gevinst ved at nedbringe sygefraværet for kommunalt ansatte. 

 

Sådan har vi gjort
Analysen omfatter alle ansatte i staten, regioner og kommuner, mens den private sektor er baseret på en stikprøve af 2.600 virksomheder med over 10 ansatte, bortset fra landbrug, skovbrug og fiskeri. Personer i fleks- eller skånejob og kronisk syge indgår desuden ikke i statistikken. Fraværet opgøres som fraværsdage i pct. af de mulige arbejdsdage i løbet af året. I beregningen af potentialet er der lagt til grund, at sygefraværsprocenten for mænd i staten, regionerne og kommunerne i 2015 svarede til sygefraværsprocenten for mænd blandt virksomheder og organisationer, dvs. den private sektor. Tilsvarende for sygefraværsprocenten for kvinder.
Der er alene set på forskelle i kønnenes sygefravær, hvilket indebærer, at der kan være tale om et overkantsskøn, da der også kan være forskelle på sygefraværet for forskellige arbejdsfunktioner.
Tal vedrørende kommunale social- og sundhedshjælpere dækker over egen sygdom. Arbejdsskade, nedsat tjeneste og barsel ikke medregnet. Social- og sundhedshjælpere er ordinært ansatte og elever under kategorierne "social- og sundhedshjælpere, fast aften/nattillæg", "social- og sundhedshjælpere, personlig ordning, grundtillæg" og "social- og sundhedshjælpere".

 

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.