19. maj 2017

Artikel

Erhvervsskoler: Reform har løftet niveauet

Dygtigere, mere motiverede elever, der møder op til undervisningen, og som ikke falder fra. Det er ifølge skolerne den effekt, reformen af erhvervsskolerne har haft. Der ligger dog stadig en udfordring i, at for få unge søger ind.

”Langt flere elever troppede op på første skoledag. De var mere engagerede i undervisningen, og de blev hængende gennem resten af grundforløbet.”

Det var ifølge Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler, den nye virkelighed, der mødte lærerne på erhvervsskolerne, da de kom tilbage fra sommerferien i 2015. Her trådte den reform af erhvervsuddannelserne, som et bredt politisk flertal havde vedtaget året forinden, nemlig i kraft.

En ny rundspørge foretaget af Agenda viser nu, at der ikke blot var tale om et øjebliksbillede. I dag, godt halvandet år efter reformen blev implementeret, svarer et flertal af erhvervsskolerne, at reformen på en lang række områder har løftet niveauet.

Hovedparten af skolerne vurderer, at erhvervsskolereformen har bidraget til både at løfte det faglige niveau og styrke elevernes motivation. Derudover har den sænket frafaldet såvel som fraværet. På alle fire parametre er det færre end 1 ud af 10 af skolerne, der mener, at reformen ligefrem har trukket i den forkerte retning.

 

 

Alt i alt vurderer 7 ud af 10 erhvervsskoler, at reformen i mere eller mindre grad har medført et højere fagligt niveau, og ca. 6 ud af 10 mener, at den har højnet elevernes motivation.

Stina Vrang Elias, adm. direktør i Tænketanken DEA, ser meget positivt på tallene:

”Der er nogle rigtig positive tendenser i det her. Nogle af de ting, man ville med reformen, ser ud til at virke. Højere fagligt niveau, bedre motivation og mindre frafald ser alt sammen ud til at lykkes,” siger hun.

 

Karakterkravet har løftet niveauet, men skærer nogen fra

Et af de elementer, der fik mest opmærksomhed i forbindelse med erhvervsskolereformen, var karakterkravet på minimum 2 i dansk og matematik fra folkeskolen. I dag vurderer knap 4 ud af 5 skolerne, at karakterkravet direkte har haft en positiv effekt på det faglige miljø på skolerne. Kun hver femte mener, at karakterkravet har været effektløst.

 

Det billede kan Lars Katzmann, vicedirektør på Rybners i Esbjerg, godt genkende fra deres skole:

”Vi har fået fagligt stærkere og mere målrettede elever,” siger han, men mener også, at der er en bagside af medaljen:

”Helt konkret har karakterkravet jo også gjort, at nogen bliver nødt til at vælge os fra. Sådan er det jo i sagens natur. Nu går de så på VUC for at blive opkvalificeret, men udfordringen er, at vi ikke ser mange af dem bagefter.”

Og Lars Katzmanns syn på sagen lader til at være repræsentativ for landets erhvervsskoler. Skolernes evne til at tiltrække nye elever er nemlig det eneste punkt, hvor et flertal af skolerne vurderer, at reformen ikke har hjulpet. 58 procent svarer her, at de har fået sværere at tiltrække nye elever efter reformen.

De svar kommer dog ikke bag på Lars Kunov:

”Når man indfører et karakterkrav, så skærer man selvfølgelig også nogen fra. I hvert fald i første omgang. Men hvad vi har tabt på kvantiteten har vi mere end vundet på kvaliteten, og vi ønsker bestemt ikke at rulle den udvikling tilbage. Man må ikke sænke barren for at få flere ind,” siger Lars Kunov.

 

Den gode historie skal ud

Nu er den store opgave så, at flere skal søge mod erhvervsskolerne. Hvis det skal ske, så er der ifølge Stina Vrang Elias et behov for, at den gode historie om erhvervsskolerne kommer ud til de unge:

”Der er et kæmpe udestående med at fortælle denne her historie. De unge skal oplyses om, hvor mange gode muligheder man faktisk har med en erhvervsuddannelse i ryggen,” siger hun, og vurderer, at det oplagte sted at starte er i folkeskolen:

”Ideelt bør vi styrke det praktiske element i folkeskolen som helhed, men det oplagte sted at starte er med udskolingen. Vi skal finde ud af, hvordan vi her åbner de unges øjne for, at der er andre veje end den gymnasiale.”

Sådan har vi gjort:
Agenda har sendt rundspørgen ud til ledelsen på landets 83 skoler, der udbyder enten EUD eller EUX. Heraf har 59 skoler besvaret spørgeskemaet, hvilket udgør en svarprocent på 71 procent.

 

Andre resultater fra rundspørgen: 

 

 

 

 

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.