24. maj 2017

Analyse

Mange ledige indvandrere står ikke klar til job

Mere end hver fjerde ledige indvandrer står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, men møder alligevel ikke flere sanktioner på kontanthjælp end ledige danskere.

Når indvandrere er på kontanthjælp eller dagpenge, er der væsentlig risiko for, at de ikke er aktivt jobsøgende eller ønsker et arbejde.  

Det viser en ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse, der hvert år spørger 85.000 danskere om deres relation til arbejdsmarkedet. Svarene fra undersøgelsen viser, at mere end hver fjerde jobparate indvandrer på kontanthjælp eller dagpenge reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet på trods af, at de er forpligtet til det.

Godt hver fjerde indvandrer har i undersøgelsen svaret nej til et af tre spørgsmål:

-Har du søgt job inden for de seneste fire uger?

-Vil du kunne tiltræde et job inden for 14 dage?

-Er du villig til at at tage et arbejde?

Det er ellers et grundlæggende krav for de kontanthjælpsmodtagere, som er vurderet jobparate, og for dagpengemodtagerne, at de er aktivt jobsøgende og står klar til at tage job.

Problemet er tæt på dobbelt så udbredt blandt indvandrere, end det er blandt personer med dansk herkomst. Her er det ca. 12 pct. af dagpengemodtagerne og de jobparate kontanthjælpsmodtagere, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

 

 

Jobcentre straffer kun få indvandrere for ikke at stå til rådighed

Landets jobcentre og A-kasser er forpligtet til at sanktionere ledige, der ikke lever op til rådighedsreglerne. 

Årsagerne til sanktionerne kan bl.a. være udeblivelse fra jobsamtale og aktivering eller manglende jobsøgning, og konsekvensen er typisk, at man bliver trukket i kontanthjælp eller dagpenge i et par dage eller uger alt efter forseelse.

I gennemsnit bliver 15 pct. af de jobparate etnisk danskere på kontanthjælp sanktioneret. Det samme gør sig gældende for 3 pct. af de etnisk danske dagpengemodtagere.

På trods af, at indvandrerne selv melder, at de i markant mindre omfang står til rådighed for arbejdsmarkedet end personer med dansk herkomst, får de ikke flere sanktioner på kontanthjælp. I gennemsnit bliver 13 pct. af de jobparate indvandrere på kontanthjælp sanktioneret, mens 6 pct. af indvandrere på dagpenge bliver sanktioneret. Der kan være flere årsager til forskellen, herunder at indvandrere eksempelvis ikke lige så ofte sendes i aktivering, og derfor i mindre grad udsættes for en situation, hvor deres rådighed bliver afprøvet.   

Generelt for dagpengemodtagere ligger sanktionsniveauet meget lavt sammenlignet med kontanthjælpsmodtagerne på trods af, at der også er udbredte problemer med manglende rådighed blandt dagpengemodtagerne.

En rapport fra analyse- og forskningsinstituttet KORA konkluderer, at både kontanthjælps- og dagpengemodtagere kommer hurtigere i arbejde, hvis de sanktioneres eller advares om muligheden for at blive sanktioneret. Sanktionerne har derved en central betydning for at sikre, at ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet.

 

Statistisk usikkerhed
Resultaterne bygger på Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse fra 1. kvartal 2016 til 4. kvartal 2016. Den statistiske usikkerhed er som følger:
- Andel af indvandrere, der ikke står til rådighed, dagpenge + kontanthjælp: På et 5 pct. signifikansniveau kan andelen svinge fra 20 til 32 procent.
- Andel af etniske danskere, der ikke står til rådighed, dagpenge + kontanthjælp: På et 5 pct. signifikansniveau kan andelen svinge fra 10 til 14 procent.
Efterkommere er udeladt af analysen.
Hvor stammer talene om lediges rådighed fra?
Vurderingen af, hvorvidt en ledig reelt står til rådighed, er foretaget på baggrund af Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse, der er en interviewundersøgelse blandt et bredt udsnit af Danmarks befolkning. Populationen er vægtet med individuelle opregningsfaktorer for at omregne fra antal respondenter til et repræsentativt antal. I undersøgelsen bliver ledige bl.a. spurgt om, hvorvidt de vil have, søger og kan tiltræde et arbejde.
Svarer respondenten nej til mindst ét af disse spørgsmål, vurderer vi, at de ikke står til rådighed.
I denne analyse er de ledige fundet ved at koble Arbejdskraftundersøgelsen med den registrerede ledighed, der dermed er alle arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og modtagere af dagpenge. Denne kobling foretages af Danmarks Statistik.
Arbejdsmarkedsstatus i Arbejdskraftundersøgelsen er hierarkisk opbygget og er baseret på respondentens egen svarangivelse. Så hvis en person på dagpenge, vurderer sig selv som værende i beskæftigelse eller andet, eksempelvis fordi personen er i aktivering, vil det være denne arbejdsmarkedstilknytning, personen vil fremstå som i undersøgelsen, trods det, at personen modtager en ydelse som ledig.
I Arbejdskraftundersøgelsen bliver en person kategoriseret som beskæftiget, hvis personen i referenceugen angiver at have arbejdet minimum 1 time mod betaling, eller hvis personen angiver normalt at have job, men var midlertidig fraværende fra jobbet. Ca. 32.000 af de 127.000 registrerede ledige har angivet, at de er i beskæftigelse – til trods for, de modtager en offentlig ydelse som ledig.
Da personer kategoriseret som beskæftigede ikke får spørgsmålene om, hvorvidt de ønsker og kan tiltræde beskæftigelse, men alene spørgsmålet om, hvorvidt de har søgt arbejde, kan disse personer ikke indgå i analysen om reel rådighed, selv om de egentlig er forpligtet til at stå til rådighed for at modtage deres offentlige ydelse. Der er ca. 95.000 ikke-AKU-beskæftigede kontanthjælps- eller dagpengemodtagere med i analysen. I analysen
antager vi at de 32.000 såkaldte AKU-beskæftigede står til rådighed i samme omfang som de 95.000 ikke-AKU-beskæftigede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Det skal bl.a. ses i lyset af to faktorer. Dels fremgår det af tallene, at mere end hver tredje af de 32.000 AKU-beskæftigede har svaret nej til et af de tre rådighedspørgsmål, om hvorvidt de har søgt arbejde inden for de seneste 4 uger. Dels er knap er godt en tredjedel af de 32.000 oplyst som værende i aktivering.

 

 

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.