16. marts 2017

Artikel

Jobcentrene: IGU'en får flygtninge ind på arbejdsmarkedet

Integrationsgrunduddannelsen bliver en succes. Sådan lyder det fra landets jobcenterchefer, der dog mener, at ordningen skal have mere tid, før den slår igennem.

Landets jobcentre tager positivt imod Integrationsgrunduddanelsen, også kaldet IGU-ordningen. Det gælder specielt, når jobcentrene ser på ordningens langsigtede perspektiver. Det viser en rundspørge blandt landets jobcenterchefer, foretaget af Agenda.

Integrationsgrunduddannelsen er en del af trepartsaftalen fra 2016, som skal få flere flygtninge ind på arbejdsmarkedet ved at kombinere uddannelse med forløb på virksomheder. 

Næsten tre ud af fire jobcenterchefer har svaret, at IGU’en bliver et ”væsentligt instrument” i jobcentrenes beskæftigelsesrettede indsats inden for ét år.

En af de jobcenterchefer, som er positivt stemt overfor ordningen, er Per Bech Grønning, jobcenterchef i Lolland Kommune.

”Jeg tror, at IGU-ordningen bliver rigtig god til at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet. Der er en gruppe mennesker, som gerne vil i arbejde, men mangler nogle kvalifikationer, som for eksempel det sproglige. Til den gruppe er IGU’en rigtig god,” siger Per Bech Grønning.  

Han mener, at ordningens fordel er, at flygtningene kommer ud på den enkelte arbejdsplads på lige fod med de andre medarbejdere. Sammenholdet, som det skaber, vil ifølge Per Bech Grønning sikre mange IGU-flygtninge en god mulighed for at blive fast tilknyttet virksomhederne.

”At være en del af teamet i virksomheden er vigtigt. Jeg tror, at mange IGU forløb kan gå over i for eksempel en voksenlærlingeuddannelse,” uddyber Per Bech Grønning.

Flygtninge føler sig som en del af arbejdsmarkedet
Selvom IGU-ordningen er rekativt ny, svarer et flertal af landets jobcentre, at ordningen har en vigtig plads i beskæftigelsesindsatsen.

”Jeg synes, at det er en god ordning for både flygtninge og arbejdsgivere. Og det er et godt redskab for os i jobcentret,” siger Jannie Knudsen, som er arbejdsmarkedschef i Jammerbugt Kommune.

Jannie Knudsen er overbevist om, at ordningen bliver helt central, når det gælder om at integrere flygtninge på det danske arbejdsmarked. Dermed er Jannie Knudsen endnu mere positiv overfor ordningen end mange af sine kollegaer.

”Løntilskud og virksomhedspraktik er gode ordninger, der virker bedst for nogle flygtninge. Men vi kan se, at IGU’en rykker rigtig meget, fordi flygtninge i større grad føler sig som en del af arbejdsmarkedet,” uddyber Jannie Knudsen.

Administrationsbyrde for virksomhederne kan bremse IGU’en
I den anden ende af skalaen tror 21 procent af jobcentercheferne, at IGU’en kun i lav grad vil hjælpe flygtninge ind på arbejdsmarkedet. Ingen jobcenterchefer tror, at IGU’en ingen betydning vil få.

En af de chefer, som er skeptisk overfor IGU-ordningen, er Erik Holck Hansen, Chef for Integration i Norddjurs Kommune. Han frygter, at mindre virksomheder får svært ved at oprette IGU-forløb.

”Der er for mange administrative opgaver i IGU’en, som virksomhederne skal tage sig af. Hele forløbet med uddannelse, som skal planlægges for den enkelte flygtning, udelukker nogle mindre virksomheder fra ordningen,” siger Erik Holck Hansen.

Ifølge Erik Holck Hansen kan IGU’en dog stadig blive en succes, hvis der ændres i modellen.

”Ordningen er sådan set fornuftig, men der skal findes nogle løsninger, så den ikke er så administrationstung. Vi har forsøgt at lave papirarbejdet for virksomhederne, men kan desværre ikke afsætte ressourcerne til det i jobcentret, hvor gerne vi end vil” siger Erik Holck Hansen.

IGU’en kan slå igennem nationalt
På Lolland har IGU’en været en succes, hvis man spørger Jobcenterchef Per Bech Grønning. Han mener, at dialog med virksomhederne i kommunen er afgørende.

”IGU’en er slået igennem hos os, fordi vi er i dialog med virksomhederne om IGU’en. Vi har lavet en rekrutteringsenhed og svarer hurtigt, når virksomhederne henvender sig. Samtidig går vi op i at være der for virksomhederne, når de mangler arbejdskraft. Det er den tilgang, som gør, at virksomhederne tager godt imod IGU’en,” siger Per Bech Grønning, som mener, at der på landsplan er et stort potentiale for IGU’en.

”Hvorfor skulle vores gode erfaringer ikke kunne fungere på landsplan? Der kan være forskel på kommunerne og arbejdsmarkedet, så det tager længere tid andre steder. Men jeg synes, at vi langsomt er på vej,” slutter Per Bech Grønning. 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.