11. april 2017

Analyse

Kontanthjælpspotentiale: 10.000 flere kunne komme i job om året

10.000 flere kontanthjælpsmodtagere kan komme i arbejde på bare et år, hvis alle kommunerne er lige så gode som de bedste til at få ledige i job.

Der er stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at få kontanthjælpsmodtagere i arbejde. De to kommuner Roskilde og Vallensbæk er sammenlignelige, men alligevel kunne Roskilde have fået 50 pct. flere fra kontanthjælp i arbejde, hvis kommunen havde samme succes med beskæftigelsesindsatsen som Vallensbæk.

Samme billede tegner sig over hele landet.

Det viser en ny beregning Agenda har foretaget på baggrund af tal fra Beskæftigelseministeriets forløbsdatabase DREAM. Sammenligningerne mellem kommunerne er foretaget inden for de såkaldte klynger, der tager højde for en lang række rammevilkår, herunder befolkningssammensætning, uddannelsesniveau og andel indvandrere i kommunen.

Hvis alle kommuner fik ligeså høj andel kontanthjælpsmodtagere i job, som de bedste i klyngerne gjorde fra 2015 til 2016, ville der i samme periode være kommet godt 10.000 flere kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse.

Samme øvelse vil med al sandsynlighed være mulig år for år, dog med et faldende udbytte i takt med at antallet af kontanthjælpsmodtagere svinder ind. 

 

Når beregningerne af beskæftigelsespotentialet er foretaget inden for klyngerne, og derfor tager højde for de målbare rammevilkår, er det mest sandsynligt, at det er forskellen i kommunernes beskæftigelsesindsats, der er årsag til det store potentiale.

Det kan eksempelvis være i forhold til kommunernes markante forskelle i vurderinger af kontanthjælpsmodtagernes evne til at arbejde, som Agenda tidligere har beskrevet

Et andet område med store forskelle kommunerne imellem er, hvor ofte kommunerne igennem sanktioner trækker kontanthjælpsmodtagere i ydelsen, hvis de ikke lever op til deres rådighedsforpligtelser, såsom aktivt at søge job eller møde til jobsamtale og aktivering. Også her demonstrerede Agenda sidste år en stor forskel i kommunernes praksis.     

En nyligt offentliggjort rapport fra Væksthusets Forskningscenter viser endvidere, at der er en direkte sammenhæng mellem den kommunale sagsbehandlers tro på lediges jobchancer og så de faktiske muligheder for at komme i job. Alene ved at sagsbehandleren tror på, at en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager kan komme i job, øges dennes sandsynlighed for at komme i job med 33 pct.

 

Sådan har vi gjort
Analysen ser på kontanthjælpsmodtagere og personer på integrationsydelse, der i perioden oktober 2015 til oktober 2016 overgår til beskæftigelse set i forhold til kommunens samlede antal på offentlig forsørgelse.
En kontanthjælpsmodtager tæller som værende overgået til beskæftigelse, hvis vedkommen har haft 4 ugers sammenhængende beskæftigelse i perioden uge 43 2015 til uge 43 2016 samt at personen har været modtaget kontanthjælp eller integrationsydelse de forudgående 4 uger.
En kontanthjælpsmodtager tæller som værende beskæftiget såfremt vedkommende ikke har modtaget overførselsindkomst i den pågældende uge samt har haft en lønindkomst. Personer, der har job med løntilskud eller er i virksomhedspraktik tæller således ikke som værende beskæftigede.
Kontanthjælpsmodtagere som overgår til beskæftigelse i måleperioden indgår kun én gang i opgørelsen. Dvs. hvis en person kommer i job, men overgår til kontanthjælp efter noget tid og som senere kommer i beskæftigelse igen, indgår personen kun én gang.
Det er valgt at sammenholde antallet af kontanthjælpsmodtagere, der overgår til beskæftigelse med antallet af offentligt forsørgede i kommune. Dette for bedst muligt at indfange personer, der er målgruppen for kontanthjælp. Herved forsøges på bedste vis at tage højde for, at nogle kommuner placerer deres borgere på andre ydelser end kontanthjælp, men som ligeså vel kunne have modtaget kontanthjælp. Antallet af personer på offentlig forsørgelse dækker over personer, som modtog følgende ydelser i uge 47 2016 og de tre forudgående uger: kontanthjælp, integrationsydelse, ledighedsydelse, revalidering, forrevalidering, ressourceforløbsydelse, fleksjob, skånejob, førtidspension.
Kommunen er bestemt ved at inkludere den kommune, som personen boede i ultimo 2015. DREAM får kommunekoden fra CPR-registret og koden for bopælskommune relaterer således til bopælskommune ultimo året.
Analysen er lavet på baggrund af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM.

 

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.