3. februar 2017

Artikel

Nyuddannede faglærte får hurtigst job

De erhvervsuddannede, som for eksempel tømrere, kokke og elektrikere, er dem, der hurtigst finder det første job. De slår både dem med korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Erhvervsskolerne peger selv på god kontakt mellem virksomhederne og de studerende som en del af forklaringen.

De unge, der er i gang med 9. eller 10. klasse, skal inden den 15. marts tage stilling til, hvilken ungdomsuddannelse de vil søge ind på. Hvis de prioriterer gode jobmuligheder efter den sidste eksamen, så kan de med fordel søge mod erhvervsskolerne.

Det viser en analyse af, hvad forskellige grupper af nyuddannede laver tre måneder efter, de har afsluttet deres uddannelse. Her er det nemlig de erhvervsuddannede, der med 18,6 procent på dagpenge eller kontanthjælp har den laveste ledighed. Andenpladsen indtages af dem med kort videregående uddannelse, efterfulgt af dem med en mellemlang videregående uddannelse. På en sidsteplads ligger de, der har en lang videregående uddannelse i ryggen.

 

Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler, er ikke overrasket over tallene:

”Vi kan sagtens genkende de her tal fra vores egen virkelighed. Traditionelt set har de erhvervsuddannede ligget rigtig godt på de her parametre, og intet tyder på, at det vil ændre sig i fremtiden. Myten om gymnasiet som det sikre valg har vi efterhånden slået en solid pæl igennem,” siger han.

 

Tæt virksomhedskontakt er afgørende

Ifølge Lars Kunov spiller den tætte kontakt mellem virksomhed og erhvervsskole en stor rolle – særligt gennem det såkaldte vekseluddannelsessystem, hvor eleverne skifter mellem at sidde på skolebænken og komme ud på virksomhederne.

”Erhvervsuddannelserne er jo nærmest skræddersyet til den enkle virksomhed. Og det, at eleverne allerede gennem deres praktik har været ude på virksomhederne, gør virkelig meget for deres senere beskæftigelsesmuligheder,” vurderer han, og bruger til sammenligning de svenske erhvervsuddannelser:

”I Sverige er den strukturelle ungdomsledighed nærmest den dobbelte af den danske. Det skyldes i høj grad, at de ikke har samme vekseluddannelsessystem, som vi har her i Danmark,” siger Lars Kunov.

Og tal fra Eurostat kunne tyde på, han har ret. I 2015 var arbejdsløsheden for unge under 25 år i Sverige på 20,4 procent, hvilket var omtrent det samme som EU-gennemsnittet. I Danmark lå ungdomsarbejdsløsheden på 10,8 procent, eller omtrent det halve. Til sammenligning var ledigheden for resten af befolkningen ifølge Eurostat næsten den samme på hver side af Øresund. I Danmark var den 5,3 procent, i Sverige 5,6 procent.

Bo Gatzwiller, direktør i HK’s A-kasse, nikker også genkendende til de nye tal. Og også han peger på praktisk virksomhedserfaring som nøglen til at få de nyuddannede godt ud på arbejdsmarkedet:

”Dem fra erhvervsskolerne er der ikke de store problemer med. Nyuddannede har selvfølgelig altid en særlig udfordring, men de faglærte adskiller sig betydeligt fra de andre uddannelsesgrupper. For dem med en kort videregående uddannelse kan udfordringen dog lidt være en anden, dels fordi de ikke har samme grad af praktisk erfaring fra studiet, og dels fordi deres uddannelser ikke er lige så kendte ude på virksomhederne,” siger han, og peger på trainee-forløb som en central del af løsningen:

”De nyuddannede er et strategisk indsatsområde for vores arbejde, og vi ser trainee-forløb som et centralt værktøj i den indsats. Som trainees kommer de unge ud og får noget praktisk erfaring, der skabes kontakt mellem den unge og virksomheden, og virksomhederne kan se, hvad de unge rent faktisk har at bidrage med,” siger han.

 

Stor forskel på, hvor mange der læser videre

Det hører med til billedet, at der er stor forskel på, hvor mange unge der vælger at læse videre. Det er særligt dem med kort videregående uddannelse, der vælger at blive i uddannelsessystemet, efter de har afsluttet deres første uddannelse.

Helt præcist er det 30 procent af dem med en kort videregående uddannelse, der tre måneder efter afsluttet uddannelse igen er tilbage i uddannelsessystemet. Det er væsentligt mere end både de erhvervsuddannede og dem med en mellemlang videregående uddannelse, hvor andelen i begge grupper ligger på seks procent.

 

Selv om de erhvervsuddannede således i betydeligt lavere grad end dem med kort videregående uddannelse har en tendens til at læse videre, understreger Lars Kunov, at mulighederne for at tage endnu en uddannelse med en erhvervsuddannelse i ryggen i dag er rigtig gode:

”Selv om de nyuddannede fra erhvervsskolerne relativt set både har lav ledighed og høj beskæftigelse, så skal man heller ikke glemme de gode muligheder for at læse videre. Og med reformen er de muligheder kun blevet bedre. I dag kan man med stort set alle erhvervsuddannelser søge videre mod erhvervsakademierne, hvis man har lyst til endnu et par år på skolebænken,” siger han med reference til den erhvervsuddannelsesreform, der trådte i kraft i sommeren 2015.

Sådan har vi gjort
Analysen er lavet på baggrund af Danmarks Statistiks uddannelsesregister samt Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, DREAM. Analysen indeholder personer, der har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2015. Personer, der har afsluttet en bacheloruddannelse, er ikke medtaget. Efterfølgende er der set på personernes arbejdsmarkedsstatus 3 måneder efter, uddannelsen er registreret som afsluttet.
Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.