21. februar 2017

Analyse

Forskere: Indfør et arbejdsmarkedskrav til unge

Ledige unge i kontanthjælpssystemet skubbes i dag mod en uddannelse, selvom de ville have bedst af at komme i beskæftigelse. Forskere peger på, at det ensidige fokus på uddannelse begrænser de unges muligheder.

Unge i kontanthjælpssystemet bliver i dag motiveret til at starte i uddannelse, selvom de for nogens vedkommende har bedst af at komme på arbejdsmarkedet.

Det er en konsekvens af den seneste kontanthjælpsreform. Her var et af tiltagene, at unge under 30 år skal tilbydes uddannelseshjælp fremfor kontanthjælp. Ideen var at presse unge mod en uddannelse.

Men nu peger forskere og jobcentre på, at det ensidige fokus på uddannelse taber nogle unge i systemet.

Det mener blandt andet Jacob Nielsen Arendt, som er programleder ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners analyse og forskning (KORA).

”Det kunne godt have positive effekter, hvis man udover et uddannelseskrav indførte et arbejdsmarkedskrav. Det er lidt sort-hvidt sat op i dag, når der kun er fokus på uddannelse. Man kunne godt blande tilgangen, for nogle unge kunne måske modnes på en arbejdsplads. Med stor sandsynlighed ville de kunne få mere ud af at komme på en arbejdsplads fremfor på en uddannelse,” siger Jacob Nielsen Arendt.

Meldingen kommer ovenpå beregninger foretaget af Agenda, der viser store forskelle i kommunernes vurderinger af ledige unge, som søger om uddannelseshjælp.


Beskæftigelsesparate unge sendes i uddannelse

Med den nye kontanthjælpsreform, som trådte i kraft den 1. januar 2014, blev der indført et visitationssystem, hvor unge bliver opdelt i tre kategorier: Åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Fælles for alle tre kategorier er, at de sigter mod en uddannelse.

De arbejdsparate unge i systemet, som ikke er i stand til at gennemføre en uddannelse, har dermed ikke en kategori, som hjælper dem direkte mod arbejdsmarkedet.

Disse unge vil ifølge Noemi Katznelson, centerleder for Center for Ungdomsforskning, have godt af nogle år på arbejdsmarkedet. Noemi Katznelson, som har beskæftiget sig med, hvordan man får unge godt igennem uddannelsessystemet, mener, at en indtræden på arbejdsmarkedet kunne give den unge lyst til senere at tage en uddannelse.

”Der er brug for en politisk erkendelse af, at uddannelse er svaret for flertallet, men at ikke alle unge kan forventes at kunne klare en uddannelse. Det kan være, at de kommer dertil på et tidspunkt. Man skal insistere på et bredt uddannelsesbegreb, hvor beskæftigelse for nogle unge kan være vejen dertil,” siger Noemi Katznelson, der mener, at den politiske målsætning om, at 95 procent af de unge skal gennemføre en uddannelse, ikke kan opnås uden et sideløbende fokus på beskæftigelse.

 

Store forskelle i vurderingerne tyder på et ufleksibelt system

I dag bliver de beskæftigelsesparate unge, som ikke er klar til at påbegynde en uddannelse, placeret forskelligt i systemet af jobcentrene.

Det viser de beregninger, som Agenda har foretaget på baggrund af tal fra Jobindsats.dk. Beregningerne er lavet, så kommunerne kan sammenlignes med hinanden. Dermed er der taget højde for forskellige demografiske faktorer og rammevilkår, for eksempel uddannelse, køn, alder og civilstand m.v.

Beregningerne viser, at sammenlignelige kommuner har vidt forskellige vurderinger af de unge som henholdsvis aktivitets- og uddannelsesparate. Det er jobcentrene, som står for vurderingerne af de unge, og to af de jobcentre som har markant forskellige vurderinger er nabokommunerne Holstebro og Struer.

Der er således 36 procentpoints forskel, da Struer Jobcenter har vurderet 30 procent af de unge aktivitetsparate, mens Holstebro Jobcenter vurderer 66 procent aktivitetsparate. Dette på trods af, at de to kommuner kan sammenlignes i deres rammevilkår. En del af forskellen kan skyldes det ufleksible system, som ensidigt søger mod uddannelse.

Ifølge arbejdsmarkedschef ved Holstebro Jobcenter, Søren Landkildehus, er de uddannelsesfokuserede visitationer en problematik.

”Det er en udfordring, at de unge skal visiteres som enten uddannelses- eller aktivitetsparate. Man kan godt være uddannelsesparat, men vil egentlig have bedst af at komme i beskæftigelse,” siger Søren Landkildehus og uddyber, ”en arbejdsplads kan give den unge et helt andet læringsrum, end en uddannelse kan. Med det rette match kan der ske rigtig meget.”

Også Helle Vadt, Teamleder ved Struer Jobcenter, mener, at et ensidigt uddannelsesfokus er en hindring.

”Vi har erfaring med, at det nuværende system for nogle få unge ikke fungerer. Lovgivningen siger meget klart, at det er uddannelse for de unge. Men det ville være rart med en passus om, at man kan arbejde mod selvforsørgelse,” siger Helle Vadt.

Dermed er de praktiske erfaringer fra jobcentrene ens med det syn, som uddannelsesforsker Noemi Katznelson har.

”Arbejdsmarkedet kan have en nødvendighed over sig, som kan være vigtig for nogle unge. Du bliver en del af en rigtig sammenhæng. På en arbejdsplads kan de unge se, at hvis de ikke kommer en dag, så er der et stykke arbejde, som ikke bliver lavet,” siger Noemi Katznelson.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.