4. april 2017

Analyse

Store kommunale forskelle på langtidsledighed

Andelen af borgere på kontanthjælp i mere end fire år er over tre gange så høj i nogle kommuner som andre. Kommuners forskelligartede tilgange til ledige er sandsynlig årsag.

I flere af landets kommuner har omkring hver tredje kontanthjælpsmodtager opholdt sig på kontanthjælp i mere end fire år. I andre kommuner er det tilfældet for hver ottende kontanthjælpsmodtager.

Det viser nye beregninger, Agenda har foretaget på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Beregningerne tager udgangspunkt i andelen af personer på kontanthjælp, der var på ydelsen fra september 2012 til september 2016.

Kommunerne kan sammenlignes indenfor de såkaldte klynger, der tager højde for forskelle i kommunernes rammevilkår, herunder befolkningssammensætning, indvandring og uddannelse. De to jyske nabokommuner Holstebro og Skive er eksempelvis i samme klynge, men på trods af lignende rammevilkår, har 22 pct. af Holstebros kontanthjælpsmodtagere været på kontanthjælp i over fire år, mens kun 8 pct. af Skives kontanthjælpsmodtagere har været så længe på ydelsen.

Skive er samtidig den kommune med den laveste andel af langvarige kontanthjælpsmodtagere i Danmark. I toppen af skalaen ligger derimod København (37 pct.), Brøndby (33 pct.) og Odense (32 pct.). I gennemsnit har hver fjerde af alle landets kontanthjælpsmodtagere været på kontanthjælp i over fire år. 

 

 

Når kommuner med nogenlunde samme udfordringer klarer sig vidt forskelligt, når det kommer til at sætte kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse, indikerer det, at kommunernes tilgang til opgaven er af væsentlig betydning for succes.

Andelen af langvarige kontanthjælpsmodtagere i kommunerne skal dog ses i sammenhæng med antallet af personer, som kommunerne visiterer til andre overførsler, herunder ressourceforløb eller førtidspension. Kommuner med få langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, kan f.eks. have en tilsvarende højere andel af førtidspensionister.

Ifølge Carsten Koch-udvalgets rapport fra 2015, har indholdet i og tilrettelæggelsen af den kommunale beskæftigelsesindsats betydning for, om det lykkes at flytte mennesker fra passiv forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet. Bl.a. er der evidens for, at virksomhedsrettede tilbud, hvor borgeren får en tilknytning til en arbejdsplads, har en positiv beskæftigelseseffekt.

Nye forskningsresultater fra Aarhus Universitet og Væksthusets Forskningscenter peger desuden på, at det er afgørende, at sagsbehandlerne i kommunerne systematisk afdækker ressourcer og barrierer hos den enkelte kontanthjælpsmodtager, og løbende arbejder med de specifikke udfordringer, der måtte være hos borgeren. Forskningen har identificeret 11 områder, der er særligt vigtige at fokusere på, for at kontanthjælpsmodtagere længere fra arbejdsmarkedet finder beskæftigelse. F.eks. at både kontanthjælpsmodtageren og sagsbehandleren har tro på, at det kan lykkes at få job.  

 

Sådan har vi gjort
Analysen indeholder personer, der modtog kontant- eller uddannelseshjælp, integrationsydelse eller var kontanthjælpsmodtagere under integrationsprogrammet i uge 39 2016 og 4 år tilbage i tid. På grund af eventuelle fejlregistreringer i DREAM, må personen dog have haft én uges afbrudt kontanthjælp i perioden. Personen skal dermed have været på ydelsen uafbrudt i perioden, med undtagelse af makimalt én afbrudt uge, for at tælle med som langtidsledig kontanthjælpsmodtager.

Kommunen er bestemt ved at inkludere den kommune, som personen boede i ultimo 2015. DREAM får kommunekoden fra CPR-registret og koden for bopælskommune relaterer således til bopælskommune ultimo året.
Analysen er lavet på baggrund af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM.

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.