27. oktober 2016

Analyse

Store kommunale forskelle på flygtninges jobparathed

Flygtningenes jobparathed bliver vurderet meget forskelligt. Lejre, Halsnæs og Gladsaxe vurderer, at mere end 8 ud af 10 flygtninge på integrationsydelse er jobparate. I Silkeborg, Kolding og Hjørring er det under en halv pct., der er vurderet jobparate. På landsplan er andelen af jobparate flygtninge steget markant fra 3 til 18 pct.

Der er knap 20.000 flygtninge i integrationsprogrammet. 18 pct. af disse flygtninge er af kommunerne blevet vurderet jobparate, svarende til knap 3.500 personer. Det er langt flere end for et år siden, hvor det var ca. 3 pct., der var vurderet jobparate, jf. figur 1.

Når man er jobparat betyder det, at jobcenteret mener, man umiddelbart er i stand til at varetage et job. Flygtningen kan også findes i statens officielle jobformidlingsportal jobnet.dk, og at potentielle arbejdsgivere kan finde frem til flygtningen.

Samtidigt sender kommunen et positivt signal til flygtningen om, at kommunen tror på vedkommendes evner og muligheder. Omvendt betyder en kategorisering som ikke-jobparat, at kommunen ikke anser vedkommende for at være parat til at arbejde, hvilket kan virke demotiverende for flygtningen.  

 

Selvom andelen af jobparate flygtninge er steget markant på landsplan, vurderer de fleste kommunerne altovervejende, at flygtninge ikke er jobparate.

Det kan være en forklarende årsag til, at kun en mindre del af kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtager under integrationsprogrammet er i job, når integrationsprogrammet slutter efter 3 år.

Fra oktober 2016 træder nye regler i kraft, og fremover skal kommunerne vurdere en flygtning som jobparat, når flygtningen flytter til kommunen.

Tallene tyder på, at nogle kommuner allerede før oktober 2016 ændrede praksis og syn på flygtningenes evne til at bestride et job.

 

Store kommunale forskelle

Der er dog store kommunale forskelle på, hvordan kommunerne vurderer flygtninges jobparathed. I Lejre, Halsnæs og Gladsaxe er mere end 8 ud af 10 flygtninge på integrationsydelser vurderet jobparat. I f.eks. Kolding og Silkeborg er under en halv pct. vurderet jobparate i 3. kvartal 2016, jf. figur 2.

 

Alene hvis alle kommuner havde valgt at bruge samme praksis som Gladsaxe kommunes, hvor knap 9 ud af 10 anses som jobparate, ville ca. 18.000 flygtninge være vurderet jobparate i stedet for kun knap 3.500 personer.

Fra oktober 2016 skal kommunerne ændre deres måde at vurdere flygtninge på. Som udgangspunkt skal flygtninge fremover vurderes som jobparate. Efter tre måneder, skal kommunerne foretage en egentlig vurdering af flygtningen.

 

Fakta om kommunernes vurdering af jobparathed
Fra 1. oktober 2016 ændres reglerne for kommunernes vurdering af flygtninge og deres familiesammenførte.
Kommunen skal anse flygtningen som jobparat i de første tre måneder efter flygtningen er kommet til kommunen, medmindre det er åbenbart at flygtningen ikke er jobparat. Vurderes en flygtning ikke jobparat kan kommunen undlade at give flygtningen et virksomhedsrettet tilbud.
Senest efter tre måned er kommunen forpligtet til at foretage en egentlig vurdering af, om flygtningen er jobparat, åbenlyst uddannelsesparat, aktivitetsparat eller uddannelsesparat. Kommunen skal basere vurderingen på flygtningens muligheder for at varetage et job og ikke på sandsynligheden for at få et job.
Flygtninge, der har været i Danmark i længere tid, er ikke omfattet af de nye regler, men skal have foretaget en vurdering af deres parathed til at arbejde.
Sådan har vi gjort
På jobindsats.dk er det muligt at se i hvilken udstrækning, at kommuner vurderer modtagere af integrationsydelser jobparate.
Integrationsydelser omfatter integrationsydelsesmodtager samt kontanthjælps-modtagere under integrationsprogrammet.
I 3.kvartal 2016 modtager knap 20.000 personer integrationsydelser under integrationsprogrammet. Det omfatter typisk flygtninge og familiesammenførte til flygtninge.

 

 

 

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.