7. oktober 2016

Artikel

Arbejdstilsynet er blevet mere målrettet

Der er blevet større sandsynlighed for, at et besøg fra Arbejdstilsynet også kaster et påbud af sig. Hvor der i andet kvartal 2015 var 51 påbud per 100 besøgte virksomheder, var andelen i første kvartal i år steget til 70 ud af 100. Ekspert peger på, at Arbejdstilsynet har fået bedre værktøjer til at målrette deres kontrol.

I 2015 indgik et politisk flertal en aftale, der skulle forbedre arbejdsmiljøet i Danmark. Et centralt punkt i aftalen var en ændring af den måde, Arbejdstilsynet udvælger virksomheder til kontrol på. Hensigten var kort sagt, at Arbejdstilsynet skulle føre mere kontrol med de virksomheder, hvor der var størst risiko for arbejdsmiljøproblemer – og mindre kontrol med de virksomheder, der havde styr på arbejdsmiljøet.

Aftalen trådte i kraft januar i år, og nu tyder de første tal så på, at den nye tilsynsform virker efter hensigten. Det viser en opgørelse fra Arbejdstilsynet, Agenda har fået foretaget.

Arbejdstilsynet førte både i andet kvartal 2015 og andet kvartal 2016 de såkaldte risikobaserede tilsyn hos omtrent 5.000 virksomheder. Men hvor Arbejdstilsynet i andet kvartal 2015 kun gav cirka 2.500 påbud, så blev der i samme periode i 2016 givet cirka 3.500.

Det svarer til en stigning på næsten 40 procent fra 51 påbud per 100 besøgte virksomheder til 70 påbud per 100 besøgte virksomheder.

 

Ifølge ekspert i virkemidler på arbejdsmiljøområdet, Per Tybjerg Aldrich fra COWI, tyder tallene da også på, at den politiske aftale er en succes:

”Der er ikke grund til at antage, at virksomhederne som helhed begår flere regelbrud. Så alt andet lige er tallene jo en klar indikation på, at aftalen har virket efter hensigten,” vurderer han.

 

Flere systematiske besøg – færre stikprøver

Den politiske aftale, der blev indgået i marts 2015 af den daværende SR-regering sammen med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative, havde som målsætning, at Arbejdstilsynet skulle blive langt mere målrettet og effektivt i sit tilsyn. Et centralt element var, at færre virksomheder skulle udvælges til tilsyn på baggrund af en tilfældig stikprøve. I stedet skulle Arbejdstilsynet i højere grad prioritere sin tilsynsindsats ud fra, hvor der var særlig høj risiko for arbejdsmiljøproblemer.

Helt konkret betød det, at man hævede andelen af tilsyn, der udvælges på baggrund af den såkaldte ’indeksmodel’ fra 55 procent til 80 procent. Samtidig blev andelen af stikprøvekontroller tilsvarende sænket fra 45 procent til 20 procent.

Indeksmodellen tildeler virksomheder en score på baggrund af en lang række data om størrelse, arbejdsskader og resultater af tidligere tilsyn.

”Med indeksmodellen tildeles alle virksomheder et vist antal point, der placerer dem et sted på en liste – og så starter vi simpelthen bare fra toppen. Der er flere faktorer, der spiller ind på pointgivningen. Noget er virksomhedsbaseret, for eksempel hvis den enkelte virksomhed har en historik med overtrædelser. Andet er baseret på, om virksomheden tilhører en særligt risikobetonet branche,” forklarer Anette Lerche, kontorchef hos Arbejdstilsynet.

Hun understreger samtidig, at indeksmodellen både er kompleks og dynamisk, og at den tilpasses løbende i lyset af ny forskning på området.

I Arbejdstilsynets opgørelse er det da også tydeligt, at der er sket en markant ændring i, hvor meget de forskellige brancher bliver besøgt. Der er for eksempel gennemført godt 800 færre tilsyn hos butikker og kontorer – brancher, der traditionelt ikke får mange påbud. Samtidig er der gennemført væsentlig flere tilsyn i restaurationsbranchen og hos døgninstitutioner og hjemmepleje, hvor der oftere bliver givet påbud.

 

 

Arbejdstilsynet: Gode tegn, men for tidligt at sige noget med sikkerhed

Selv om det glæder Anette Lerche, at de første tal peger på, at den politiske aftale har fungeret efter hensigten, så vil hun dog endnu ikke konkludere noget med sikkerhed:

”Tallene ser jo umiddelbart meget positive ud i forhold til det, der var hensigten med aftalen. Men jeg vil pointere, at det er for tidligt at konkludere noget med sikkerhed,” siger Anette Lerche og påpeger, at der kan være faktorer på spil, som man endnu ikke kan se i tallene.

Per Tybjerg Aldrich mener også, at der kan være mange faktorer på spil i forhold til, hvor mange påbud der bliver givet fra Arbejdstilsynet. Men han mener samtidig, at det er forudsigeligt, at en opprioritering af indeksmodellen har kastet flere påbud af sig:

”Det er jo ligesom når politiet laver fartkontrol på særligt udsatte vejstrækninger eller foretager spirituskontrol i julefrokost-sæsonen. Der fanger de selvfølgelig også flere syndere, end hvis de bare kontrollerede på vilkårlige tidspunkter og lokaliteter. Det gør de, fordi de handler systematisk og vidensbaseret,” påpeger han.

 

”Danmark hører til i Superligaen”

Per Tybjerg Aldrich henviser desuden til to evalueringer, som et europæisk konsortium med COWI i spidsen har foretaget for Europa-Kommissionen i 2013 og 2015, hvor man undersøgte, hvordan det går med at implementere EU's arbejdsmiljøpolitik og -regler i medlemslandene. Heraf fremgår det blandt andet, at Danmark hører til blandt de lande, der har effektive systemer på området.

Særligt når det kommer til at foretage kontrollen baseret på de bedste erfaringer og den nyeste forskning, udmærker Danmark sig:

”I forhold til at føre tilsyn systematisk og vidensbaseret, så hører Danmark til i Superligaen,” siger Per Tybjerg Aldrich.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.