24. juli 2016

Artikel

Jobgaranti til seniorer sprænger forventningerne

Over dobbelt så mange som forventet har tilsluttet sig seniorjob-ordningen. Samtidig møder ordningen kritik fra fagfolk og kommuner for at være unødvendig og dyr.

En historisk chance for ældre ledige. Sådan præsenterede daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen i 2007 en række tiltag, der skulle få flere langtidsledige 55-59-årige i beskæftigelse. Det største af tiltagene var en ny lov, der forpligter kommunerne til at ansætte de 55-59-årige, der havde opbrugt deres dagpengeret, og som stod på tærsklen til efterløn.

Initiativet, der blev døbt seniorjob-ordningen, trådte i kraft i 2008, og forventningen fra politisk kant var, at i alt 1.500 ville tage et seniorjob. Hvis ordningen mod forventning blev mere populær, ville politikerne tage loven til forhandling, aftalte man dengang.

Nyest tilgængelige tal viser dog, at jobgarantien til seniorerne har fundet sig et leje markant over forventningerne. Mens brugen af seniorjob toppede over sommeren 2014, så har tallet ligget stabilt gennem hele 2015 på omkring 3.500 seniorjobbere – over dobbelt så mange som forventet. Samlet set forventes ordningen at koste de offentlige kasser 1,3 milliarder kr. i 2016.

Ordningen møder derfor også kritik fra flere sider. Unødvendig, dyr og alt for besværlig, er blandt kritikpunkterne. En af kritikerne er overvismand Michael Svarer, der tidligere har foreslået seniorjob-ordningen gjort mindre attraktiv eller direkte afskaffet:

”Seniorjob-ordningen er klart i konflikt med ønsket om en effektiv offentlig sektor, da man kortslutter den normale prioritering af skatteydernes penge og opretter stillinger, der ellers ikke ville være blevet oprettet,” siger han.

Ordningen er i sig selv også ganske unik, da det er det eneste sted på det danske arbejdsmarked, hvor nogen har et retskrav på et arbejde.

 

 

Seniorjobbere bliver låst fast

Kommunernes Landsforening (KL) har tidligere kritiseret ordningen for at være for ineffektiv og ressourcekrævende. I et brev til daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i 2012 skrev daværende KL-formand Michael Ziegler (K), at ordningen presser kommunernes økonomi så meget, at det kan medføre afskedigelser af regulære medarbejdere, samtidig med, at mange af seniorjobberne ifølge kommunerne ikke er i stand til at varetage et ordinært job.

Dengang var svaret fra Mette Frederiksen, at der ikke var grund til at ændre på ordningen, da man ikke forventede, at der kom over 1.500 seniorjobbere. Der har siden hen ikke været taget initiativ til ændringer af seniorjob-ordningen. På trods af stigningen i omfanget af ordningen.

Spørger man i dag kommunerne, er der fortsat ikke entydig begejstring for ordningen.

For selv om man har været glad for de ansatte seniorjobbere, så er der en række alvorlige udfordringer med ordningen, fortæller borgmester for Venstre i Brønderslev Kommune Mikael Klitgaard. Den første problemstilling er de ekstra udgifter seniorjob-ordningen giver kommunen:

”Vi er en kommune, der i forvejen har en lav kassebeholdning, og der rammer de ekstra udgifter, en seniorjob-ordning koster, hårdt for en kommune som os,” siger han.

I 2015 kostede seniorjob-ordningen de offentlige kasser 1,3 milliarder. Heraf stod kommunerne for over halvdelen af omkostningerne.

Den anden udfordring Mikael Klitgaard fremhæver, er tendensen til, at seniorjobberne bliver låst fast i samme stilling:

”Selv om man er seniorjobber, skal man stadig stå til rådighed for ordinært arbejde. Og vi har desværre erfaring med, at mange bare bliver i den stilling, de er garanteret.”

En af årsagerne til lav mobilitet kan være, at lønnen til seniorjobbere er relativ høj.

En gennemsnitlig seniorjobber har en månedlig indtægt på 26.500 kroner om måneden. Selv i stillinger uden uddannelseskrav, f.eks. rengøring, ligger månedslønnen i gennemsnit på 25.500. Indtægten for seniorjobberne ligger derfor væsentligt over almindelige ydelsestyper, bl.a. over 8.000 kroner over højeste dagpengesats.

 

 

Få seniorer søger andet arbejde

Det er ikke kun kommunerne, der står med oplevelsen om, at seniorjobberne hænger fast i ordningen. Også ifølge Michael Svarer er der væsentlige udfordringer med at få seniorjobbere i ordinært arbejde. Han henviser bl.a. til en undersøgelse som Det Økonomiske Råd i samarbejde med Carsten Koch-udvalget og AK-samvirke udførte, der viste, at kun meget få seniorjobbere søgte andet arbejde.

”Der er derfor en overhængende fare for, at personerne på seniorjob-ordningen forbliver i disse jobs, indtil de kan gå på efterløn,” siger han og tilføjer:

”Det er svært at begrunde ud fra fagøkonomiske eller lighedsbaserede argumenter, hvorfor gruppen af 55-59 årige med ret til efterløn skulle have behov for en ekstraordinær beskæftigelsessikring.”

 Ledigheden blandt 55-59-årige adskiller sig heller ikke markant fra øvrige grupper. I 2015 var der eksempelvis kun 0,2 procentpoint forskel i ledigheden blandt 50-54-årige og 55-59-årige. For grupperne mellem 25 og 39 år var ledigheden faktisk markant højere end for de 55-59-årige.

Seniorforsker i SFI Mona Larsen, der har forsket i de ældres deltagelse på arbejdsmarkedet, tilføjer:

”Man skal selvfølgelig tage forbehold for, at der er tale om en anderledes gruppe, men modsat hvad mange tror, så er der generelt ikke en større ledighedsrisiko for de ældre på arbejdsmarkedet,” og tilføjer, at der dog kan være grupper af ældre, som kan have sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet igen, hvis de først er blevet ledige.

 

R: For mange på seniorjob

Blandt aftaleparterne til seniorjob-ordningen er Radikale Venstre. Her erkender beskæftigelsesordfører Sofie Carsten Nielsen, at ordningen ikke ser ud til at have virket efter hensigten. Hun opfordrer derfor beskæftigelsesminister Jørn Neergaard-Larsen (V) til at undersøge ordningen og potentielt bringe en reform i spil i forbindelse med regeringens 2025-plan

”3.500 seniorjobbere er alt for mange. Og tallene tyder på, at der er skæve incitamenter, når lønnen til seniorjob ligger så højt, som den gør,” siger hun, og erklærer sig samtidig enig med Michael Svarer i, at der ikke er fagøkonomiske argumenter til at tilgodese de 55-59-årige. Der kan dog være andre årsager til, at gruppen af seniorjobbere er vokset så markant, tilføjer hun og afslutter:

”Det er helt afgørende, at seniorjob ikke må være en parkeringsordning.” 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.