28. juni 2016

Artikel

Eksperter: EU-borgere flytter efter arbejde, ikke efter velfærd

Danmark ligger lige under gennemsnittet blandt de ’gamle’ EU-lande, når det kommer til at tiltrække europæisk arbejdskraft. Til gengæld er EU-borgere i Danmark ofte i beskæftigelse. Eksperter ser det som et tegn på, at EU-borgere først og fremmest flytter til andre EU-lande for at arbejde.

4 procent. Så stor en andel udgjorde udenlandske EU-borgere af de 15-64 årige her i Danmark i 2015.

Det placerer Danmark en smule under gennemsnittet, hvis vi sammenligner os med de øvrige såkaldte EU15-lande - dvs. de lande, der udgjorde EU før den store udvidelse i 2004. Her lå gennemsnittet på 4,2 procent. For topscoren Irland lå andelen på 10,1 procent.

 

Dertil kommer, at langt de fleste udenlandske EU-borgere i Danmark er i beskæftigelse, mens en mindre del er ledige eller udenfor arbejdsstyrken. Således er 75,9 procent af de 15-64-årige i beskæftigelse, hvilket er den næsthøjeste andel blandt EU15-landene, kun overgået af Storbritannien med 78,8 procent. Gennemsnittet for alle EU15-lande ligger på 70,5 procent.

Det viser en beregning, som Agenda har foretaget på baggrund af de nyeste tal fra Eurostat. Dorte Sindbjerg Martinsen, professor ved Københavns Universitet, ser tallene som en understregning af, at EU-borgere i høj grad er en gevinst for Danmark:

”Tallene viser først og fremmest, at beskæftigelsesgraden for EU-borgere er høj. Det er et anstød til debatten om, at EU-borgere skulle ligge det danske samfund til last. Når de har så høj en beskæftigelse, så bidrager de tydeligvis til samfundet,” siger hun.

 

EU-borgeres beskæftigelse er på samme niveau som danskernes

At EU-borgere i Danmark har en høj beskæftigelse bliver ikke mindre tydelig, hvis man sammenligner dem med danskerne selv. Her er beskæftigelsesgraden nemlig 74,7 procent ifølge Eurostats tal, og selvom det er relativt højt sammenlignet med de øvrige EU15-lande, så er det altså en smule under beskæftigelsen for herboende udenlandske EU-borgere.

 

Men selv om langt de fleste EU-borgere i Danmark altså er i arbejde, og selv om andelen altså er en smule højere end blandt danskerne selv, så er der også en mindre andel, der ikke er i beskæftigelse – 8,4 procent af EU-borgerne er ledige, og 15,7 står udenfor arbejdsstyrken.

Dorte Sindbjerg Martinsen vurderer, at de ledige primært udgøres af personer, der tidligere har haft et job her i Danmark, men som af forskellige årsager er arbejdsløse – ligesom danskere i samme kategori. Dem, der står udenfor arbejdsstyrken, kan være her af flere årsager, men vil typisk være studerende eller medfølgende ægtefæller.

 

”De kommer for at få et job”

Jens Arnholtz, adjunkt ved FAOS, mener, at EU-borgerne først og fremmest flytter til Danmark og andre EU-lande for at finde arbejde:

”De her tal viser, at udenlandske EU-borgere ikke primært kommer hertil for at få sociale ydelser. De kommer for at få et job, ikke for at få dagpenge, børnepenge, eller andre velfærdsgoder,” siger han.

Ifølge Jens Arnholtz er det først og fremmest konjunkturerne, der styrer migrationen i Europa. EU-borgere flytter derhen, hvor der er arbejde at finde – ikke der, hvor lønnen eller velfærdsydelserne er højest:

”Irland og England tiltrak i sin tid rigtig mange EU-borgere på grund af deres åbne grænser og rigtig gode økonomiske situation. De seneste år har Tyskland og Østrig så haft en stærk økonomi, og de har derfor også tiltrukket en del udenlandske europæere,” siger han.

Catharina Sørensen, forskningschef ved Tænketanken Europa, er enig i, at det ikke lader til at være velfærdsydelserne, der afgør, hvor EU-borgere flytter hen. Dels fordi, at toppen af listen ikke domineres af de lande, der har de mest gavmilde ydelser. Men også fordi, at beskæftigelsesgraden er meget høj i et land som Danmark, der ellers har gode muligheder for dagpenge og kontanthjælp, mens den er lavere i andre lande:

”Vi kan jo sammenligne os med Spanien, der ligger lige over os på listen, men hvor en lavere andel er i beskæftigelse. Når vi i Danmark har et noget mere gavmildt velfærdssystem end i Spanien, så harmonerer det jo ikke så godt med idéen om, at EU-borgere skulle spekulere i ydelserne og opsøge den passive forsørgelse,” vurderer hun.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.