16. maj 2016

Artikel

Ufaglærte vinder mest på opsvinget

Ledigheden er faldet stødt gennem de seneste år – særligt blandt de ufaglærte. En positiv udvikling, mener jobcentre og eksperter. Men de ser det også som et tegn på, at der lurer stigende rekrutteringsudfordringer lige rundt om hjørnet.

Gennem de seneste par år har antallet af ledige danskere været stødt faldende. Men der er stor forskel på, hvilke uddannelsesgrupper der nyder godt af udviklingen.

En analyse foretaget af Agenda viser, at det særligt er danskere med et lavt uddannelsesniveau, der forsvinder fra ledighedskøen. Fra 2013 til 2015 er antallet af ledige med grundskolen som højest gennemførte uddannelse faldet med 31 procent. Det svarer til over 14.000 personer.

Det er et betydeligt større fald, end der kan observeres hos de øvrige uddannelsesgrupper, hvor det samlede ledighedstal er faldet med 18 procent, svarende til lige knap 27.000 personer.

Den store forskel fra uddannelsesgruppe til uddannelsesgruppe overrasker dog ikke Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank. Han peger på ufaglærte og personer med lavt uddannelsesniveau som særligt konjunkturfølsomme:

”Det er sædvanligvis sådan, at når det går dårligt på arbejdsmarkedet, så er det dem med lavest uddannelse, der bliver ramt hårdest. Derfor kan man også godt regne med, at det særligt er dem, der nyder godt af et efterfølgende opsving,” vurderer han.

 

 

De ufaglærte går fra ledighed til beskæftigelse

Hvis man kigger nærmere på, hvad der sker med dem, der forsvinder fra ledighedskøen, så understøtter det da også Las Olsens vurdering af, at de ufaglærte nyder godt af opsvinget. Dem, der bevæger sig væk fra ledigheden, bevæger sig nemlig i langt højere grad i beskæftigelse, end de bevæger sig andre steder hen. Dertil kommer, at der også er en mindre andel, der går i gang med en ordinær, SU-berettiget uddannelse.

Således var 59 procent af alle dem, der havde grundskolen som højest gennemførte uddannelse, og som havde flyttet sig væk fra ledigheden siden 2013, enten i beskæftigelse eller i gang med en SU-berettiget uddannelse i 2015. 47 procent var kommet i beskæftigelse, 12 procent var i gang med en uddannelse. Det svarer til over 17.000 personer. Til sammenligning, så ligger den andel kun lidt under andelen for samtlige uddannelsesbaggrunde, hvor andelen, der var kommet i beskæftigelse eller uddannelse, lå på 65 procent.

 

Rekrutteringsudfordringer forude

Las Olsen påpeger, at de ufaglærte ofte står sidst i jobkøen. Det betyder, at hvis køen er lang, som den typisk er under en lavkonjunktur, så kan de have svært ved at finde job. Men hvis køen er kort, som det er tilfældet i dag, så er der også arbejde til dem.

Men selv om det i sig selv er glædeligt, at de ufaglærte bevæger sig ud af ledigheden, så kan det også være et symptom på, at virksomhederne i stigende grad står over for udfordringer med at skaffe den kvalificerede arbejdskraft.

”I takt med at vi nærmer os enden af køen, så vil der naturligvis være flere og flere områder, hvor virksomhederne ikke kan finde den kvalificerede arbejdskraft. Det er en gradvis proces, men vi kan allerede nu se rekrutteringsudfordringerne i visse brancher,” siger Las Olsen.

 

Mangel på faglærte gør ufaglærte eftertragtede

På jobcentrene ser man også det store fald i ledigheden blandt ufaglærte som en naturlig konsekvens af den generelle beskæftigelsesfremgang. Og man mærker også, at nogle brancher får sværere ved at skaffe den kvalificerede arbejdskraft.

Frode Fårup, beskæftigelsesdirektør i Horsens Kommune, oplever, at det i visse brancher kan være meget svært at imødekomme virksomhedernes efterspørgsel på faglærte:

”Inden for en række af de faglærte områder er vi helt i bund. For eksempel er vores kommune næsten helt støvsuget for ledige tømre og metalarbejdere. Tallet for ledige faglærte kan simpelthen ikke falde mere, og det gør selvfølgelig de ufaglærte endnu mere eftertragtede for virksomhederne,” siger han.

Frode Fårup vurderer desuden også, at det ikke kun er i den nærmeste fremtid, at der vil være efterspørgsel på faglært arbejdskraft – og som konsekvens også de ufaglærte. Han peger på, at den demografiske udvikling i Danmark og resten af Europa vil betyde, at der i fremtiden bliver kamp om de dygtige medarbejdere:

”Vi kan se, at der forsvinder flere ældre fra arbejdsstyrken, end der kommer unge til. Og den samme udfordring har de jo i resten af Europa, så vi kan ikke regne med, at vi også i fremtiden kan fylde hullerne ud med østeuropæisk arbejdskraft,” vurderer Frode Fårup.

 

Sådan har vi gjort
Analysen indeholder personer mellem 15-65 år, der efter Beskæftigelsesministeriets DREAM-register er bruttoledige i uge 12 i 2013. Deltidsledige er ikke inkluderet. Personerne er fordelt efter højest fuldførte uddannelse, der er angivet oktober året før. Personer med uoplyste uddannelsesoplysninger er udeladt. Nedslaget er herefter lavet for samme gruppe to år senere, uge 12 i 2015.
Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.