31. maj 2016

Analyse

Intet sker for at få flere 18-59-årige i arbejdsstyrken frem mod 2030

Den suverænt største gruppe af danskere i den arbejdsdygtige alder kommer ikke tættere på arbejdsmarkedet, mens 60-68-årige bærer hele fremgangen i arbejdsstyrken frem mod 2030.

Der bliver jongleret med mange løsninger på den store udfordring, som Danmark står over for med manglen på arbejdskraft som følge af flere ældre. Efterlønsreform og folkepensionsreform er nogle af de helt store bolde, der er blevet kastet og sidenhen grebet af politikerne. Men en anden løsning hænger stadig i luften. For mens politikerne arbejder på, at danskerne skal blive i længere tid på arbejdsmarkedet, er der endnu ikke gjort meget for at sikre, at flere på de yngre årgange får en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det viser fremskrivninger, der er foretaget af Agenda, på baggrund af tal fra DREAM-gruppen. Mens andelen i arbejdsstyrken for danskere i den erhvervsaktive alder generelt stiger fra 71 pct. i 2015 til 75 pct. i 2030, så er andelen af 18-59-årige i arbejdsstyrken stort set uændret fra 2015 til 2030.

I 2015 var ca. tre ud af fire i alderen 18-59 år i arbejdstyrken. Det samme forventer DREAM gør sig gældende i 2030. Da gruppen af 18-59-årige som helhed svinder ind, forventes der at være godt 40.000 færre 18-59-årige i arbejdsstyrken i 2030.

Det forventes med andre ord ikke, at tilknytningen til arbejdsmarkedet for denne gruppe ændrer sig frem mod 2030.

Den konstante andel i arbejdsstyrken blandt 18-59-årige står i stærk kontrast til de 60-68-årige, der som gruppe er påvirket af tilbagetrækningsreformerne (i 2030 vil folkepensionsalderen være 68 år). I 2015 var 38 pct. af alle 60-68-årige i arbejdsstyrken. I 2030 forventes tallet at være 65 pct. Billedet forbliver det samme, hvis der tages højde for, at alderssammensætningen er anderledes i 2030 end i 2015.

De 60-68-årige udgjorde 9 pct. af den samlede arbejdsstyrke i 2015 (og 16 pct. i 2030), og det er altså kun danskere i denne relativt lille aldersgruppe, der forventes at komme tættere på arbejdsmarkedet frem mod 2030. 

 

I den seneste langsigtede økonomiske fremskrivning fra DREAM i 2015 er de seneste reformers betydningen for arbejdsstyrken blevet vurderet.

DREAM konkluderer, at tilbagetrækningsreformerne, som består af udfasningen af efterløn og højere folkepensionsalder, øger arbejdsstyrken med 189.000 personer fra 2015 til 2030. Til sammenligning øger ”øvrige politiske tiltag” kun arbejdsstyrken med 12.000 personer i samme periode. Kategorien dækker over bl.a. Vækstplanen, Fleksjob- og førtidspensionsreformen samt Genopretningsplanen, der altså tilsammen kun har relativt ringe beskæftigelseseffekt frem mod 2030.

 

De hidtil gennemførte reformer kommer til at få en begrænset effekt på den store gruppe af 18-59-årige, men som udgør 84 pct. af befolkningen i aldersgruppen 18-68 år.

Hvis andelen i arbejdsstyrken for 18-59-årige steg med 1 procentpoint i 2030, vil det svare til, at arbejdsstyrken steg med godt 30.000 personer i 2030. Der er derved tale om en gruppe, der, hvis de fik større tilknytning til arbejdsmarked, har stor betydning for det danske arbejdsmarkeds evne til at tilfredsstille den fremtidige efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft.

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.