18. maj 2016

Analyse

Halv så lang aktivering får lige så mange i job

Fra 2005 til 2015 er den gennemsnitlige varighed af dagpengemodtagernes aktiveringsforløb halveret, men alligevel opnår en lige så stor andel beskæftigelse efterfølgende. Den virksomhedsrettede aktivering ser ud til at bære frugt.

Aktiveringen er et centralt redskab i beskæftigelsessystemet, og består af obligatoriske tilbud til dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere af enten undervisning eller forskellige typer af praktik i virksomhederne.

Omfanget af aktivering for dagpengemodtagere er i de seneste 10 år blevet reduceret fra ca. 35.000 fultidsaktiverede i 2005 til ca. 14.000 fuldtidsaktiverede i 2015. Det svarer til mere end en halvering af det samlede aktiveringsomfang.

Kortere Forloeb Og Faerre Antal Aktiverede Dagpengemodtagere

 Faldet skyldes dels, at den gennemsnitlige varighed for et aktiveringstilbud er blevet halveret i perioden, fra knap 14 uger i 2005 til knap 7 uger i 2015. Samtidig er antallet af personer, der er blevet aktiveret, også faldet med ca. 30.000 personer.

Faldet i aktiverede er dog sket samtidig med, at der i samme periode har været et kraftigt fald i antallet af dagpengemodtagere. En stor del af forklaringen på det lavere aktiveringsomfang er således, at der simpelthen er færre ledige, der kan aktiveres. Hvor der i 2005 var 150.000 fuldtidspersoner på dagpenge, var det tal faldet til 87.000 i 2015.

Aktiveringen har samme effekt som tidligere

De kortere aktiveringsforløb er dog ikke gået ud over effektiviteten af aktiveringen. I perioden 2. halvår 2014 - 1. halvår 2015 var knap 40 pct. af de dagpengemodtagere, der afsluttede et aktiveringsforløb, efterfølgende i en situation, hvor de ikke længere modtog en offentlig forsørgelse. Det er stort set samme andel som i de foregående år, og sammenligner man med perioden 2004-2005 er andelen 10 pct.–point højere.

 

 Selv om den gennemsnitlige varighed af aktiveringstilbuddene har været støt faldende i en årrække, er der altså intet, der tyder på, at det har påvirket resultaterne negativt. Tværtimod er det lykkedes at opretholde samme effekt ved en kortere varighed.

Virksomhedsrettet aktivering blandt forklaringerne

Der er i forskningen bred anerkendelse af, at det er den virksomhedsrettede indsats, der er klart mest effektiv i forhold til at få ledige i job. Det gælder både løntilskud og virksomhedspraktik, og det gælder både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere.

Denne viden har betydet, at der i gennem en årrække har været politisk fokus på at få drejet beskæftigelsesindsatsen væk fra brugen af vejledning og opkvalificering og hen i mod et langt stærkere brug af de virksomhedsrettede tilbud. Det kom senest til udtryk i Reformen af Beskæftigelsesindsatsen fra 2014, der var baseret på arbejdet fra Carsten Koch-udvalget.

Denne udvikling ses tydeligt i tallene. Målt på fuldtidsaktiverede udgjorde virksomhedsrettede tilbud (løntilskud og virksomhedspraktik) kun ca. 40 pct. I 2015 var den andel steget til 55 pct.

 

Der er ligeledes i forskningen evidens for, at når ledige står overfor at skulle til aktivering eller rådighedssamtale, så øges afgangen til beskæftigelse. Endvidere er der indikation for, at denne effekt i nogen grad skyldes, at ledige øger deres jobsøgning ved udsigten til aktivering, jf. en rapport af økonomerne Michael Rosholm og Michael Svarer fra 2012.

Det betyder, at selv om aktiveringsomfanget er faldet betragteligt, er en af de væsentligste effekter ved aktiveringen bibeholdt, nemlig at der for hver fuldtidsledig i 2015 var 1,6 person der blev aktiveret, mens der i 2005 kun var 0,7 person pr. fuldtidsledig, der blev aktiveret.

Der er samtidig i perioden blevet sat ind over for et af de elementer, som trækker effekten af aktiveringen ned. Det er velkendt fra forskningen, at ledige nedsætter deres jobsøgning undervejs i aktiveringen. Med kontanthjælpsreformen fra 2013 og beskæftigelsesreformen fra 2014 er den maksimale varighed af et forløb med løntilskud sat ned fra 12 til 6 måneder.

Endelig er der i perioden sket en ændring i brugen af vejledning og opkvalificering, så tilbud nu i langt højere grad er målrettet job på arbejdsmarkedet.

Dette har altså samlet set ført til et styrket aktiviseringssystem, der i langt højere grad kan spille sammen med et dynamisk arbejdsmarked. Her har særligt skiftet fra de lange forløb med ringe effekt til de kortere og mere virksomhedsrettede forløb bidraget til en kortere og mere effektiv beskæftigelsesindsats. 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.