9. maj 2016

Artikel

Reformer virker: Seniorerne bliver længere på arbejdsmarkedet

Nye tal punkterer påstanden om, at ældre er for nedslidte til at blive længere på arbejdsmarkedet. Danskerne kan fint klare en højere tilbagetrækningsalder, vurderer økonomer og aldringsforsker.

Fra kritikere af tilbagetrækningsreformerne har det ofte lydt, at de menneskelige konsekvenser af senere efterløns- og folkepensionsalder er høje: Danskerne i 60’erne på kanten til pension og efterløn er simpelthen ikke i stand til at arbejde længere, end de allerede gør, lyder argumentet.

Men ser man på de seneste års erfaringer, har senere tilbagetrækningsalder ført til, at de ældre over 60 år opholdte sig længere på arbejdsmarkedet. Det viser nye beregninger foretaget af Agenda på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, der har fulgt forskellige generationers tilknytning til arbejdsmarkedet.

Beregningerne viser klart, at ældre bliver på arbejdsmarkedet, indtil de har ret til en tilbagetrækningsydelse. Og det bekræfter, hvad økonomer længe har formodet, fortæller økonom og tidligere overvismand Torben M. Andersen:

”Ikke alene holder reformerne de ældre længere på arbejdsmarkedet, de forbliver også i beskæftigelse. Frygten for, at der ikke er et arbejdsmarked for dem, der er oppe i årene, er helt ubegrundet. Det viser de her tal meget tydeligt.”

 

De danskere, der blev født i januar 1953, og som havde ret til at gå på efterløn som 60-årige, begyndte først at trække sig fra arbejdsmarkedet, da de fyldte 60 år. Samme tendens gør sig gældende for de, der er født januar af 1954: De begyndte først at trække sig, da de fik ret til efterløn som 60½-årige. Nyeste tilgængelige tal for dem, der er født i juli 1954, og som har retten til at gå på efterløn som 61-årige, tegner samme billede.

Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi på Aarhus Universitet, er enig i Torben M. Andersens vurdering.

”Der er en klar påvirkning af folks faktiske tilbagetrækning, når man ændrer på tilbagetrækningsalderen, og det tyder på, at de ældre danskere har gode muligheder for at blive på arbejdsmarkedet.”  

Kaare Christensen, centerleder for Dansk Center for Aldringsforskning, stemmer i:

”Der vil naturligvis være en biologisk barriere for nogen, men samlet set er vi i gennemsnit bedre rustet til at arbejde længere, end vi har været tidligere.”

 

De fleste kan blive længere på arbejdsmarkedet                    

Spørger man Torben M. Andersen, glemmer mange ofte en vigtig detalje

i debatten om den ældre arbejdskraft. De arbejdende ældre bliver også bedre stillet ved en højere tilbagetrækningsalder:

”Der er mekanismer på et arbejdsmarked, der kan gøre det sværere for dem nær tilbagetrækningsalderen at komme tilbage i arbejde, hvis de nu står ledige. Når den typiske pensionsalder er omkring de 60 år, så vil det være mindre attraktivt for arbejdsgivere at ansætte 58-59-årige, som de forventer, snart går på pension. Med en højere pensionsalder vil man give disse mennesker en bedre forudsætning for at få job igen.”

Ifølge tal fra DREAM kan en 60-årig i 2040 forventes at kunne leve, til pågældende er 87 år. Til sammenligning kan en 60-årig i dag forvente at blive ca. 83 år. Udsigten til højere levealder gør, at man kan forvente, at ældre kan blive længere på arbejdsmarkedet. Det vurderer Kaare Christensen, professor og leder af Dansk Center for Aldringsforskning:

”Det, at vi lever længere, hænger bl.a. sammen med, at vi fungerer bedre og betyder, at vi har bedre forudsætninger for at arbejde længere. Ældre vil i fremtiden derfor generelt være bedre i stand til at blive på arbejdsmarkedet, end det har været tilfældet tidligere.”

Men det kan også være forskelligt fra menneske til menneske, hvor meget og hvordan de kan bidrage:

”Der er 80-årige, der kan løbe et maraton på få timer. De vil uden tvivl kunne være postbude på almindelige vilkår, men det kan de færreste andre på 80 år. Det er også meget forskelligt, hvad man kan forvente af folk i 60’erne. Mens nogen kan fortsætte ufortrødent, vil andre også have behov for, at man tager særlige forbehold for dem. Der vil også være nogle, der slet ikke kan arbejde efter de er fyldt 60 år,” siger Kaare Christensen.

Også Torben M. Andersen påpeger problemet med slid:

”Men her kan vi stille os selv det spørgsmål: Skal vi løse problemet med nogle gruppers slid ved at holde pensionsalderen lav, eller skal vi sætte specifikt ind med forebyggelse og førtidspension for dem med problem?” Han mener selv, at sidstnævnte er rette løsning.

 Mange år på folkepension koster statskassen milliarder

Frem mod 2040 forventer økonomer, at der kommer et betydeligt underskud på de offentlige finanser. Den demografiske udvikling og stigende levealder er med til at lægge pres på statens pengekasse.

I marts måned kunne Agenda berette, at hvis folkepensionsalderen steg med samme takt som levealderen, ville det betyde en folkepensionsalder på 72 år i 2040 i stedet for de maksimalt 70 år, som folkepensionen med nuværende regler kan stige til i 2040. Gevinsten forventes at ville være ca. 24 mia. kroner mere i statskassen.

Samme budskab lyder fra Torben M. Andersen:

”Nogle generationers ekstra år på folkepension - som følge af den lykkelige omstændighed med højere levealder - er den væsentligste årsag til, at vi kan forvente et underskud på den offentlige saldo. Der vil være mange penge at hente ved at lade folkepensionsalderen følge levealderen.”

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.