12. april 2016

Artikel

Stabilt niveau for efteruddannelsen i Danmark

Siden 2007 har Danmark haft et næsten uændret niveau for efteruddannelse – på trods af krise og store konjunkturudsving. Eksperter vurderer, at virksomhederne i mindre grad benytter sig af offentlige tilbud og mere af private udbydere og interne kursusforløb.

Sidste år modtog hver 6. beskæftigede i Danmark en eller anden form for efteruddannelse. Det kunne f.eks. være truckkørekort, hygiejnekursus, regnskabsanalyse eller brug af Microsofts Office-pakke.

Det niveau har ligget temmelig stabilt siden 2007 med et lille dyk i årene 2011 til 2013. Siden da har niveauet igen været svagt stigende. 

Det viser en ny analyse foretaget af Agenda på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Nicolai Kristensen, professor i KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, mener, at udviklingen er bemærkelsesværdig stabil:

”Kurven er jo tydeligvis ret flad og stabil. Faktisk mere, end jeg umiddelbart ville have troet. Traditionelt set afhænger udviklingen inden for voksen- og efteruddannelserne meget af konjunkturerne, men krisen lader ikke til at have haft den store indflydelse på niveauet her i Danmark,” siger han.

 

Grunden til, at konjunkturudsving traditionelt set betyder meget for efteruddannelserne, skyldes ifølge Nicolai Kristensen det, man med et engelsk begreb betegner som 'labor hoarding'. Det dækker over det fænomen, at nogle arbejdsgivere i krisetider vurderer, at det kan betale sig at sende medarbejdere på efteruddannelse, hvis der ikke er tilstrækkeligt med ordrer i bogen. På den måde behøver man ikke fyre de ansatte, men kan fastholde dem til bedre tider.

Men tallene fra Danmarks Statistik viser altså, at efteruddannelsesniveauet har ligget meget stabilt i Danmark, trods store konjunkturudsving siden 2007.

 

Stabil udvikling trods fald i AMU-aktiviteten

Den stabile udvikling kommer bag på Martin Junge, forskningschef i tænketanken DEA. Han hæfter sig blandt andet ved, at vi gennem de seneste år har set et fald i brugen af de offentligt udbudte kurser – de såkaldte ’AMU-kurser’ – men at det altså ikke lader til at gå igen i det overordnede billede:

”Jeg er faktisk lidt overrasket over at se, at udviklingen har været så stabil. Vi ved, at brugen af de offentligt udbudte kurser er faldet en hel del siden 2011, men de her tal viser jo et ret anderledes billede,” siger Martin Junge.

Han vurderer, at det må pege i retning af, at efteruddannelsen så i højere grad bliver varetaget andre steder end på AMU-kurserne:

”Hvis de ansatte i mindre grad kommer på AMU-kurser, men efteruddannelsen som helhed er uændret, så betyder det med al sandsynlighed, at de modtager deres efteruddannelse andre steder end hos det offentlige. Det kunne så for eksempel være sidemandsoplæring på arbejdspladsen eller hos private udbydere.”

 

Gode erfaringer med intern efteruddannelse

Den udlægning kan Thor Palmhøj, HR-direktør i Magasin du Nord, godt skrive under på. I Magasin benytter de sig i høj grad af intern efteruddannelse. Det skyldes blandt andet, at der er mange administrative byrder forbundet med at sende sine medarbejdere på AMU-kurser.

Ifølge Thor Palmhøj er den vigtigste grund dog, at virksomheden bedst selv kan målrette uddannelsesforløbet på en måde, så den enkelte medarbejder får mest ud af det:

”Det er selvfølgelig afgørende, at vi kan se en effekt af efteruddannelsen. Når vi kører interne kurser, kan vi skræddersy uddannelsesforløbet meget bedre til den enkelte medarbejder. Vi kan kompetenceafklare, sætte udviklingsmål og måle på effekten af efteruddannelsen,” mener Thor Palmhøj.

Han understreger også, at den interne efteruddannelse langt fra er ensbetydende med, at man ”blot” lader sidemanden give lidt gode råd og sparring. Der er tale om professionelt drevne kurser, der enten varetages af interne medarbejdere, som er ansat til formålet, eller af eksterne samarbejdspartnere.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.