1. marts 2016

Artikel

Stort set ingen sager om etnisk forskelsbehandling på private arbejdspladser

De seneste to år har der kun været et enkelt tilfælde, hvor en klager fik medhold i sag om etnisk diskrimination på arbejdspladsen. Det viser ny opgørelse fra Ligebehandlingsnævnet. ”Paradigmeskifte”, siger Foreningen Nydansker.

Etnisk diskrimination på de private arbejdspladser forekommer kun yderst sjældent. I 2014 og 2015 modtog Ligebehandlingsnævnet 63 klager om forskelsbehandling på grund af etnicitet, heraf rettede 15 sig mod forskelsbehandling på arbejdspladsen.  Det viser resultatet af Agendas gennemgang af Ligebehandlingsnævnets afgørelser i 2014 og 2015.

Ligebehandlingsnævnet er et uafhængigt nævn under Beskæftigelsesministeriet, der træffer afgørelse i sager om forskelsbehandling. Man kan klage til nævnet, hvis man mener, man er blevet forskelsbehandlet f.eks. på grund af køn, alder, seksualitet eller etnicitet.

Ligebehandlingsnævnet behandlede de seneste to år i alt 457 sager. De 63 handlede om forskelsbehandling på baggrund af etnisk oprindelse, og 15 af klagerne knyttede sig til etnisk forskelsbehandling på private arbejdspladser. Én klager fik medhold.  

 

Ligner et paradigmeskifte  

”Det er positive signaler”, mener Torben Møller-Hansen, der er direktør i Foreningen Nydansker, som arbejder for at få indvandrere og efterkommere ud på de danske arbejdspladser.

”Vi kan med dette resultat ikke erklære etnisk diskrimination for historie, men det indikerer en klar bevidsthed blandt ledere og medarbejdere om at understøtte indsatsen mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet”, siger han.

”Jeg ser i dansk erhvervsliv lige nu tegn på et paradigmeskifte. Arbejdet med mangfoldighed og integration rykker sig fra at være kontrol- og politikbaseret til nu i langt højere grad at være en værdiskabende strategi, som kan generere et positivt udbytte. Det vidner disse tal også om”, mener Torben Møller-Hansen. 

 

Et pragmatisk arbejdsmarked finder løsninger

Professor, dr. scient.soc. ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet, Henning Bech ser på samme måde et arbejdsmarked, der med hensyn til etniskbetingede forskelle er gode til at aftale sig frem til løsninger.

”Tallene kommer ikke bag på mig.  På mange måder har vi i Danmark et pragmatisk arbejdsmarked, der forstår at finde løsninger. Retten til at bære tørklæde på jobbet er et eksempel. Allerede i 2008 skrev man deltaljerede beklædningsregler ind personalevejeledningen, og i tilfældet med hovedbeklædning blev det løst ved, at man tillod at bruge tørklæde evt. designet med et særligt firmalogo”, siger Henning Bech. 

 

Forskeres kommentarer får flere til at klage

Antallet af klager om mulig forskelsbehandling på grund af etnicitet er faldet fra 41 sager i 2014 til 22 sager året efter. Lektor på Syddansk Universitet Mehmet Ümit Necef har i en lang årrække beskæftiget sig med indvandrerforskning og – politik. Han mener ikke, faldet i antallet af klager skyldes tilbageholdenhed og skepsis i forhold til at få medhold i sin klage i Ligebehandlingsnævnet.  Man kunne måske endda forvente en stigning i antallet af klager, mener lektoren.

”Forskere har gennem en længere periode haft et vist held med at overbevise den almindelige opinion om, at diskrimination på arbejdsmarkedet er udbredt. Og med det rygstød er en klager mere tilbøjelig til at anlægge en sag ved Ligebehandlingsnævnet”, mener Mehmet Ümit Necef.

En pointe som Henning Bech er helt på linje med:

”Der er ingen grund til at tro, at ansøgere eller ansatte med anden etnisk baggrund skulle undlade at klage, fordi de tror, klageinstanserne er forudindtaget mod dem uden gyldig grund”, fastslår sociologen fra Københavns Universitet. 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.