25. april 2016

Artikel

Hvert fjerde fleksjob er på under 10 timer om ugen

Ved udgangen af 2015 var over 63.000 personer ansat i et fleksjob. Det er 8.000 flere end på samme tidspunkt i 2013. Det er fleksjob på under 10 timer pr. uge, der er steget mest, og nu udgør knapt hvert fjerde af alle fleksjob.

Minifleksjob boomer. Antallet af personer i fleksjob har sat rekord og har aldrig været større. Det er de små fleksjob på maks. 10 timer om ugen, der bærer den stigende udvikling. Næsten en fjerdedel af alle fleksjob i december 2015 var på under 10 timer om ugen. Det viser en opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistikportal Jobindsats.dk. 

    

Skulle udvikles over ”rimelig periode”

Da de korte fleksjob blev indført ved fleksjobreformen i januar 2013 var hensigten, at de skulle gå til mennesker, der ikke var i stand til at arbejde de mindst 12 timer om ugen, som fleksjob tidligere krævede. Til gengæld var det betingelsen, at arbejdsevnen skulle kunne udvikles inden for en rimelig periode.

I december 2015 var der knap 28.000 personer, der havde et fleksjob, der fulgte den nye fleksjobordning, som tillader en varighed på under 10 timer. På landsplan var ca. 55 pct. af personerne i et fleksjob på maksimalt 10 ugentlige arbejdstimer. Tallet dækker over store kommunale forskelle, og spændet mellem de kommuner, der visiterede flest til korte fleksjob, var i årets sidste måned på mellem ca. 30 og 80 pct. 

 

Ringe fokus for udvikling i timeantal

Carsten Lunden er seniorkonsulent i Cabi, som er en selvejende institution under Beskæftigelsesministeriet, der beskæftiger sig med det rummelige arbejdsmarked. Carsten Lunden mener ikke, der er tilstrækkelig fokus på at udvikle de korte fleksjob.

”Der er ikke nok opmærksomhed på muligheden for at øge timeantallet i de korte fleksjob. En arbejdsuge på f.eks. fire timer er naturligvis bedre end slet ingen timer, men det er også vigtigt, at de fire timer bliver til fem og gerne flere. Mennesker i fleksjob skal jo betragtes som alle andre medarbejdere, der løbende har fokus på udvikling i jobbet”, siger Carsten Lunden.

”Jobcentrene har ikke altid haft tilstrækkelig fokus på fremdrift i de enkelte fleksjob”, fortæller Carsten Lunden.

Cabi har derfor i samarbejde med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejdet en guide, der giver gode råd om udviklingen i fleksjob”, fortæller Carsten Lunden. 

En helt aktuel undersøgelse fra Ankestyrelsen om fleksjob til borgere med aktuelt meget begrænset arbejdsevne peger i samme retning. Undersøgelsen fastslår, at kommunerne kun i halvdelen af tilfældene har foretaget en vurdering af muligheden for udvikling i arbejdstiden blandt borgere i målgruppen for fleksjob.

 

Korte fleksjob må ikke blive passiv parkering

Fredensborg kommune tegner sig for en af de laveste andele af tilkendelser af fleksjob på under 10 timer i december 2015. Kommunen visiterede godt 40 pct. til de korte fleksjob, og det er et godt stykke under landsgennemsnittet på ca. 55 pct.

Birgit Bagge, jobcenterchef i Fredensborg kommune, forklarer, at det lave antal ikke afspejler en aftalt strategi om at begrænse antallet af de korte fleksjob.
”Men vi er opmærksomme på, at de korte fleksjob ikke må blive en passiv parkering. Det er jo ikke intentionen, at et job på f.eks. fire timer om ugen skal blive permanent”, siger Birgit Bagge.

  

Korte fleksjob kan have erstattet førtidspension

Om den stigende andel, der er kommet i korte fleksjob ellers ville være havnet på førtidspension, foreligger der pt ingen dokumentation for.  Professor Jacob Nielsen Arendt fra KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning henviser til tidligere analyser, der viser, at de korte fleksjob ofte bliver besat af personer med en tung offentlig forsørgelse bag sig.

”Hvis mennesker, der har været offentligt forsørget igennem en lang periode, i dag ender i fleksjob med kort ugentlig arbejdstid, så kunne rationalet meget tænkeligt være, at de ville være havnet på førtidspension under den fleksjobordning, der var gældende før 2013. Men det er en indikation, og om det forholder sig sådan, er mig bekendt ikke undersøgt”, siger Jacob Nielsen Arendt. 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.