13. april 2016

Artikel

Kommuner tøver med at sanktionere ledige

Al forskning viser, at advarsler om og brugen af sanktioner af kontanthjælps- og dagpengemodtagere får ledige hurtigere i arbejde, konkluderer KORA i ny rapport. Men nogle jobcentre halter bagefter med at trække kontanthjælpen, når ledige ikke følger reglerne.

Når man er ledig, gælder der de samme regler, som der gør på en arbejdsplads. Sover man over sig, eller overholder man ikke mødeaftaler, så falder hammeren. Sådan er filosofien i Varde Kommune, der ikke tøver med at trække kontanthjælpen, når de ledige ikke overholder reglerne. Men sådan er det ikke i hele landet: Nye tal viser, at der er markant forskel fra kommune til kommune på, hvor ofte man gør brug af de sanktionsmuligheder, der er til rådighed

”Vi skal forberede den ledige til en tilværelse på arbejdsmarkedet,” lyder det fra Erik Schultz, der er jobcenterchef i Varde Kommune, der er en af de kommuner, der er sanktionerer langt over gennemsnittet.

Knap hver tredje jobparate kontanthjælpsmodtager i Varde Kommune oplever at blive trukket i kontanthjælpen – det, der i lovgivningen kaldes sanktioner. Årsagerne kan være alt fra udeblivelse fra jobsamtale eller aktivering til manglende jobsøgning, og konsekvensen er typisk, at man bliver trukket i kontanthjælp i et par dage eller uger alt efter forseelse (se faktaboks). I Varde mener man, at det har fået kommunens kontanthjælpsmodtagere hurtigere i arbejde.

Det billede bakker forskningen op om. En ny rapport fra analyse- og forskningsinstituttet KORA konkluderer nemlig, at både kontanthjælps- og dagpengemodtagere kommer hurtigere i arbejde, hvis de sanktioneres eller advares om muligheden for at blive sanktioneret. Det konkluderer KORA på baggrund af en gennemgang af ti udvalgte forskningsprojekter fra ind- og udland.

”Alle undersøgelser på området viser, at brugen af sanktionerne får flere ledige i arbejde. Meget forskning kigger på de forsikrede ledige, men forskningen om kontanthjælp tegner det samme billede: Sanktioner af ledige virker,” fortæller professor og programleder for KORA, Jacob Nielsen Arendt.

 

Stor forskel i kommuners brug af sanktioner

Det er ikke alle kommuner, der sanktionerer så meget som i Varde Kommune. Mens 30 til 40 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i nogle kommuner mødte sanktioner i 2015, så er det i andre kommuner helt ned til få procent, der blev sanktioneret for ikke at følge reglerne. I gennemsnit sanktioneres 23 pct. af alle jobparate kontanthjælpsmodtagere i hele Danmark.   

 Det er sandsynligt, at forskelle i praksis i den enkelte kommune er årsag til en del af forskellene, mener Jacob Nielsen Arendt:

 ”Vi ved fra forskning på området, at det kan være svært for sagsbehandleren at sanktionere de ledige, de sidder overfor i hverdagen, da sagsbehandleren kan blive følelsesmæssigt påvirket. Så det kan meget vel tænkes, at man særligt nogle steder ikke bruger sanktioner, selv om den ledige ikke overholder reglerne.”

 

Det er ikke kun filosofien, der er særegen i Varde Kommune. Her gør man også, hvad forskningen foreskriver. De har fjernet sanktioneringen fra den enkelte sagsbehandler og flyttet det over til en administrativ enhed:

”Når borgerne kommer tæt ind på livet af sagsbehandleren, kan det have indflydelse på deres brug af sanktioner. Det medfører ikke alene, at borgerne får forskellig behandling alt efter, hvilken sagsbehandler man har. Det gør også, at sanktionerne ikke altid falder, når de burde,” forklarer Erik Schultz om nogle af overvejelserne bag jobcenterets ensretning af praksis.

Et andet aspekt er lovgivningen. For følger man lovgivningen til punkt og prikke, så skal mange kontanthjælpsmodtagere sanktioneres, mener man i Skive Kommune. Her sanktionerer man næsten hver anden jobparate kontanthjælpsmodtager.

”Der er meget klar lovgivning på området, som skal følges, og den kræver, at man sanktionerer ledige, der ikke overholder deres aftaler med jobcenteret. Det er et vigtigt signal at sende over for de ledige, for der må ikke brede sig en forståelse af, at man kan lade være med at gøre en indsats for at komme i arbejde, uden det får konsekvens,” siger arbejdsmarkedschef i Skive Kommune, Dorthe Hamrum.

 

”Vi bør sanktionere mere”

Flere af de kommuner, der sanktionerer langt mindre end landsgennemsnittet, som Agenda har talt med, medgiver, at de kunne sanktionere mere. Sådan lyder det f.eks. fra Furesø Kommune, der sanktionerer 2 pct. af kommunernes jobparate kontanthjælpsmodtagere.

 Jobcenterchef for Furesø Kommune Flemming Sommer understreger samtidig, at kommunen ikke bevidst undlader at sanktionere, men at en mangel på sagsbehandlere i 2015 har sat begrænsninger, da det kræver ekstra arbejdstid for sagsbehandleren at sanktionere. I 2014 lå kommunen dog også markant under landsgennemsnittet. Her blev 6 pct. af kommunens jobparate kontanthjælpsmodtagere sanktioneret.

I Thisted Kommune sanktioneres 11 pct. af kommunes jobparate kontanthjælpsmodtagere – omkring halvdelen af landsgennemsnittet. Også her erkender man, at der er ”udviklingspotentiale”:

 ”Årsagen er primært, at vi har haft fokus på en række andre indsatsområder. Men vi bør sanktionere mere,” fortæller jobcenterchef Ann Frederiksen.

 

 

 

Effektivt instrument til at få flere i beskæftigelse

 Ifølge Jacob Nielsen Arendt er der to steder, man kan sætte ind fra politiske side, hvis man ønsker at øge brugen af sanktioner og samtidig at øge deres effekt. Man kan sikre, at de jobcentre, der ligger i bund, følger reglerne, og så kan man gøre sanktionerne hårdere:

 ”Alt peger på, at det vil få flere fra kontanthjælp til beskæftigelse på den korte bane. Men man skal være opmærksom på, hvilken betydning det kan få for den enkelte kontanthjælpsmodtager,” siger han og forklarer, at flere og hårdere sanktioner betyder, at flere kommer i job, men at det kan være til en lavere løn eller af kortere varighed end hidtil. Og samtidig rammer det de ledige, der ikke reagerer på sanktioneringen hårdt.

 "De positive beskæftigelseseffekter skal derfor afvejes i forhold til de langsigtede og de økonomiske konsekvenser for den enkelte. Det er en politisk afvejning,” afslutter han.

 

Sanktioner
Sanktioner udløses når personer undlader at møde til aftaler i jobcentret, udebliver fra aktivering eller ikke lever op til de øvrige krav for at være aktivt jobsøgende. Der sanktioneres også, hvis ledige selv er skyld i deres ledighed f.eks. ved at opsige sit job. For kontanthjælpsmodtagere er det lokale jobcenter ansvarlig for at føre opsyn om den ledige kontanthjælpsmodtager lever op til rådighedskravene. Jobparate kontanthjælpsmodtagere er vurderet til umiddelbart at kunne tage et arbejde, og skal kunne dokumentere, at de aktivt søger arbejde og er forpligtet til at tage imod tilbud om aktivering eller job.

Når der gives en sanktion, tager den form efter den konkrete forseelse. Ved mindre forseelser gives en periodesanktion (fratagelse af kontanthjælp i de perioder, hvor den ledige ikke har fulgt reglerne) eller punktsanktion (enkelttræk i ydelse svarende til tre dagssatser), mens alvorlige regelbrud fører til skærpet rådighed (fratagelse af kontanthjælp i op til tre måneder) eller decideret ophør af ydelsen. Ud fra 24.270 sanktioner af jobparate kontanthjælpsmodtagere i 2015, var 23.242 af dem periode- og eller punktsanktioner.
Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.