21. marts 2016

Artikel

Flygtninge er oftere selvstændige end danskere

11 procent af flygtninge i beskæftigelse er selvstændige, mens tallet for etniske danskere blot er 6 procent. Og deres virksomheder overlever gennemsnitligt i lige så lang tid. Eksperter peger på en ”selvstændighedskultur” blandt flygtninge, som skal udnyttes bedre.

Flygtninge vælger i langt højere grad end etniske danskere at starte egen virksomhed. Blandt alle beskæftigede flygtninge er det hele 11 procent, der har egen virksomhed, eller som er medarbejdende ægtefæller. Blandt etniske danskere er andelen kun 6 procent. Ikke-vestlige indvandrere ligger med 9 procent midt mellem de to grupper.

Dertil kommer, at der i de relevante brancher ikke er nævneværdig forskel på, i hvor lang tid de to gruppers nystartede virksomheder overlever. For eksempel var der kun 36 procent af de restauranter, der i 2008 blev startet af etniske danskere, som stadig eksisterede i 2013. Hos ikke-vestlige iværksættere var andelen med 40 procent en anelse større.

Det viser en analyse, Agenda har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Billedet overrasker ikke integrationseksperter, der mener, at der hersker en særlig ”selvstændighedskultur” blandt flygtninge.

”Denne gruppe har et meget stærkt iværksættergen. De er mere risikovillige end danskerne, og vil meget gerne arbejde selvstændigt. Og så knokler de gerne 70 timer om ugen for det,” siger integrationskonsulent hos Sisyfos, Hans Lassen.

 

 

En stærk selvstændighedskultur

Hans Lassen mener, at vi kan få adgang til et stort uudnyttet potentiale, hvis vi formår at give de nyankomne flygtninge den rette vejledning, og hvis de enkelte kommuner satser specifikt på at hjælpe dem til at blive iværksættere.

Muhsin Türkyilmaz, iværksætterkonsulent i Vejle Kommune, arbejder til dagligt med etnisk iværksætteri, og han er enig med Hans Lassen:

”Danskere er opdraget i en lønmodtagerkultur, og i en lønmodtagerkultur er tryghed og stabilitet vigtige elementer. Derfor er danskere ofte mindre risikovillige end mange flygtninge,” siger Muhsin Türkyilmaz, der dog også understreger, at der i sagens natur er visse farer forbundet med den større risikovillighed:

”Det er én ting at være villig til at satse på sig selv. Men når man gør det i et nyt land, hvor man ikke kender alle normer og spilleregler, så er det selvfølgelig svært. Det er derfor enormt vigtigt, at vi giver dem en individuel vejledning, som tager udgangspunkt i netop disse udfordringer,” siger han.

 

Hovedparten starter mindre virksomheder

Der er en klar tendens til, at det primært er mindre forretninger og virksomheder, flygtningene starter op. Således tegner erhvervsområdet ’Handel og transport mv.’ med 65 procent sig for langt hovedparten, og herunder er det særligt pizzeriaer, restauranter, døgnkiosker m.m., flygtninge starter op.

Der er med 21 procent også en betydelig andel, der falder under erhvervsområdet ’Kultur, fritid og anden service’, og her drejer det sig næsten udelukkende om frisørvirksomheder.

 

 

Muhsin Türkyilmaz er imidlertid ikke bekymret over, at flygtninge primært er iværksættere inden for brancher, hvor arbejdstiderne er lange, og fortjenesten typisk ikke er stor.

”Det at være iværksætter er virkelig kompetencegivende – særligt hvis du er ny i Danmark. Det gør dig omstillingsparat, og det giver en god forståelse for det danske arbejdsmarked og samfund. Det gør også, at du er langt mere attraktiv for andre arbejdsgivere, hvis du en dag skifter branche eller beslutter dig for at være lønmodtager,” siger Muhsin Türkyilmaz.

Den udlægning er Michael S. Dahl, professor i iværksætteri og organisation ved Aarhus Universitet, enig i. Han påpeger dog også, at det er meget svært at sige, hvad der er motivationskraften bag flygtninges tendens til at være selvstændige. Kulturelle forudsætninger spiller givetvis en rolle, men der er med stor sandsynlighed også en del, der er det, han kalder ’nødvendighedsiværksættere’:

”Når en gruppe har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, så kan den bedste vej ud af arbejdsløsheden nogle gange være gennem iværksætteri. Det gælder for mange nyuddannede, og det gælder med stor sandsynlighed også for flygtninge,” siger Michael S. Dahl, der dog ikke mener, at det nødvendigvis bør give anledning til skepsis.

 

Ingen forskel i virksomhedernes levedygtighed

Kigger man på, hvor godt ikke-vestlige personer klarer sig som iværksættere, så lever deres virksomheder omtrent lige så længe som alle andre – især inden for de brancher, som de ofte bliver selvstændige inden for. Af alle restauranter, der blev grundlagt i 2008, overlevede 40 procent af dem med ikke-vestlige ejere til 2013. For virksomheder med etniske danske ejere var andelen 36 procent.

 

 

Inden for branchen ’frisører, vaskerier og andre serviceydelser’, hvor der ligeledes er en stor mængde selvstændige flygtninge, er der i samme periode heller ikke den store forskel – her overlevede 46 procent af dem med ikke-vestlige ejere og 50 procent af dem med etniske danske ejere.

Michael S. Dahl mener derfor ikke, at det bør give anledning til skepsis, at ikke-vestlige personer oftest er selvstændige inden for brancher med mindre virksomheder:

”At flygtninge primært starter mindre virksomheder som frisørsaloner og restauranter bør ikke få alarmklokkerne til at ringe, for vi ser jo, at de klarer det lige så godt som etniske danskere. Og uanset størrelsen på virksomhederne, og uanset om de er nødvendighedsiværksættere eller ej, så er det selvfølgelig altid bedre for økonomien, at de starter virksomheder, end at de går på offentlig forsørgelse,” siger Michael S. Dahl.

Hans Lassen mener også, at det netop er meget karakteriserende for denne gruppe, at de hellere vil starte deres egne virksomheder, end de vil gå på offentlig forsørgelse. Også selvom de så starter mindre virksomheder i meget konkurrenceprægede brancher. Det siger noget om deres vilje til at stå på egne ben:

”Vi skal selvfølgelig integrere disse mennesker i det danske samfund, og deres børn skal gennem det danske uddannelsessystem. Men de medbringer jo også en iværksættergejst, som vi meget gerne vil holde fast i, og som vi helst ikke skal ’integrere væk’. Lykkes vi med at finde den rette balance her, så vil vi forhåbentlig se, at de selvstændige med tiden spreder sig ud over flere og flere brancher, og at de skaber stærkere og større virksomheder.”

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.