4. marts 2016

Artikel

Antallet af konflikter har aldrig været lavere

I 2015 oplevede det danske arbejdsmarked det hidtil laveste antal konflikter og strejker i konfliktstatistikkens historie. Samarbejdssystemet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere fungerer, mener forsker.

Forhandling fremfor konflikt. Strejker og arbejdskonflikter er blevet umoderne i Danmark.

Antallet af konflikter var sidste år lavere end i noget andet år siden 1991, hvor opgørelsen af konflikter startede i sin nuværende form. I 2015 var der 7.979 tabte arbejdsdage udløst af 138 overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Til sammenligning har der ellers i gennemsnit siden 1991 været lidt over 51.000 tabte arbejdsdage årligt.

Det viser DA’s konfliktstatistik som udkommer i dag.

 

 

Forhandlinger forhindrer konflikter

Anna Ilsøe, lektor og ph.d. ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) mener, at det lave konfliktomfang afspejler den danske models styrke.

”De lokale forhandlings- og samarbejdssystemer gør det muligt for arbejdsgivere og lønmodtagere at forhandle sig frem i stedet for at konflikte sig frem. Uoverensstemmelser klares på det nederste trin af konflikttrappen, og man lykkes med at finde løsninger begge parter kan leve med mellem overenskomstfornyelserne”, siger Anna Ilsøe.

Faldet til de nuværende knapt 8000 tabte arbejdsdage sidste år bekræfter en langvarig tendens, mener hun.

”Vi kan se et kontinuerligt fald i antallet af overenskomststridige arbejdsstandsninger siden begyndelsen af 00’erne. Hverken perioder med højkonjunktur eller økonomisk krise giver udsving i tallene, der uagtet fortsætter den faldende tendens”, siger. Anna Ilsøe.

 

Joboptimere ikke lønoptimere

Professor ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen mener, at tallene tidligere afspejlede en konjunkturfølsomhed, og at man derfor i konfliktopgørelserne efter 2008 kan se, at krisebevidstheden slår igennem og resulterer i et lavere antal strejker.  Men professoren peger også på tegn til et paradigmeskifte, hvor partnerne ikke slås med hinanden.

”Der er tale om en ny virksomhedskultur, hvor fagbevægelsen ikke har primært fokus på at lønoptimere men på at joboptimere.  Der er ikke samme modsætningsforhold mellem lønmodtagere og arbejdsgivere på en arbejdsplads, som vi har set tidligere. Begge parter har en fælles interesse i at bevare virksomheden på en holdbar kurs, og opfatter hinanden som samarbejdspartnere”, siger Flemming Ibsen.

 

Stabilt og lavt konfliktomfang uafhængigt af konjunkturer

”Det bliver spændende at se, om det nuværende lave konfliktniveau er stabilt, og at vi ikke ved en ny højkonjunktur vil komme til at se en stigning i antallet af arbejdsstandsninger. Er der vokset en ny virksomhedskultur frem, hvor parterne er kommet så tæt på hinanden at de altid er i stand til at løse konflikter i fællesskab? Det er jo i virkeligheden kernen i den danske model”, mener Flemming Ibsen.

Anna Ilsøe mener, svaret er klart:

”Når udviklingen i antallet af konflikter ikke rystes af op- og nedgangstider, skyldes det et robust forhandlings- og samarbejdssystem, hvor de lokale parter sammen finder løsninger på aktuelle udfordringer ude omkring på arbejdspladserne. Man kan sige, at den danske model over det seneste årti er blevet fintunet lokalt”.

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.