13. februar 2016

Artikel

Kommuner: Succesfuld integration skyldes virksomhedsrettet tilgang

På tværs af landets kommuner er der store forskelle på, hvor mange flygtninge der er kommet i job eller uddannelse tre måneder efter, integrationsprogrammet er afsluttet. Succesfulde kommuner peger på den virksomhedsrettede indsats som den afgørende forklaring.

Over halvdelen af de flygtninge, der har været igennem Holbæk Kommunes integrationsforløb, er i beskæftigelse eller uddannelse tre måneder efter, forløbet er afsluttet. I nabokommunen Lejre gælder det kun hver tiende flygtning.

Eksemplet her er ikke unikt. Det viser en analyse, Agenda har foretaget på baggrund af de nyeste officielle tal. På tværs af landets kommuner er der generelt store forskelle på, hvor mange flygtninge der er kommet i job eller uddannelse tre måneder efter integrationsprogrammet.

En rundspørge blandt de mest succesfulde kommuner peger entydigt på, at det er effektivt at samarbejde med lokale virksomheder. Kommunerne understreger, at det er vigtigt at få flygtningene hurtigt ud i virksomhederne for på den måde at blive en del af det danske arbejdsmarked.

Andelen af flygtninge i job eller uddannelse svinger fra 4,2 pct. i Lolland Kommune til 56,3 pct. i Odsherred Kommune. Tallene angår flygtninge, der deltog i et integrationsprogram i perioden juli 2014 til juni 2015. De omtalte flygtninge ankom altså til Danmark for op til fire år siden. Kommuner, der var nulkommuner på ankomsttidspunktet, er undtaget i analysen.

 

Succes med virksomhedsrettet tilgang

I Lemvig Kommune er 52 pct. af kommunens flygtninge i beskæftigelse eller uddannelse tre måneder efter, de har været igennem det treårige integrationsprogram. Job- og borgerservicechef i Lemvig Kommune Frank Rud Jensen forklarer kommunens succes med et tæt samarbejde med lokale virksomheder.

”Vi forsøger at gøre vores indsats så virksomhedsrettet som muligt. Og med det store antal flygtninge, vi har nu, er virksomhedsindsatsen kun blevet endnu vigtigere. Vi gør alt, hvad vi kan, for at etablere virksomhedspraktikker og løntilskudsjob i samarbejde med virksomhederne,” siger Frank Rud Jensen.

Også i Odsherred Kommune kommer over halvdelen af flygtningene i beskæftigelse eller uddannelse tre måneder efter, integrationsprogrammet er afsluttet.

”Vi kombinerer den virksomhedsrettede indsats med en individuel vurdering af borgerens situation. På den baggrund sørger vi for hurtigt at få vedkommende i beskæftigelse. Efter der er kommet flere flygtninge til de seneste år, planlægger vi at indføre branchepakker, så vi kan rette indsatsen derhen, hvor der er jobmuligheder,” siger Lena Kethmer, der er afdelingsleder i Odsherred Jobcenter.

Stor forskel på nabokommuners succes

I Holbæk Kommune kommer 51,4 pct. af flygtningene i job eller uddannelse. Gorm Hjelm Andersen, der er arbejdsmarkedschef i Holbæk Kommune, er enig i, at det er effektivt at tænke virksomhederne ind i integrationsindsatsen.  

”I forhold til at få flygtninge og indvandrere ud i permanent beskæftigelse, satser vi i Holbæk primært på den virksomhedsrettede indsats. En indsats, som kombineres med sprogundervisning. Det er det, der virker, og det er ikke sværere end det,” siger Gorm Hjelm Andersen.

I Holbæks nabokommune Lejre er kun 9,1 pct. af flygtningene kommet i job eller uddannelse tre måneder efter det treårige integrationsprogram.

Job- og socialchef i Lejre Kommune Lone Lykke Marker forklarer den lave placering med, at kommunen har modtaget forholdsvis mange og meget traumatiserede flygtninge.

”Men vi er i nyere tid begyndt at modtage en ny kategori af flygtninge, som har bedre muligheder for at blive selvforsørgende inden for integrationsperioden. Derfor har vi siden gjort indsatsen mere virksomhedsrettet og skabt flere praktikpladser og jobsøgningshjælp til flygtninge,” siger Lone Lykke Marker.

Virksomhederne nedbryder barrierer

Ifølge forsker ved Rockwool Fonden Marie Louise Schultz-Nielsen kan den virksomhedsrettede indsats hjælpe flygtninge med at nedbryde nogle af de barrierer, som gør det svært at få job på lige fod med danskere.

”Når flygtninge kommer ud i virksomhederne, så kan der hurtigt skabes en relation, til trods for at de ikke har et uformelt netværk. Samtidig kan flygtningene drage fordel af at få afklaret deres kvalifikationer direkte i virksomheden. Derfor kan denne tilgang være værd at afprøve for andre kommuner,” siger Marie Louise Schultz-Nielsen.

 

Sådan har vi gjort
Analysen angår de flygtninge og familiesammenførte, der har deltager i et integrationsprogram med afslutning i perioden tredje kvartal 2014 til andet kvartal 2015. Dvs. at de omtalte flygtninge ankom til Danmark i 2011 eller 2012. Der bør derfor tages det forbehold, at situationen i dag er en anden – særligt angående antallet af modtagne flygtninge i de enkelte kommuner. Af samme grund er der tale om forholdsvis få modtagne flygtninge i hver kommune – dog er alle kommuner med færre end ti afsluttede integrationsforløb undtaget. I de medtagede kommuner har 43 flygtninge gennemsnitligt afsluttet integrationsprogrammet i perioden.

Derudover er de 13 kommuner, der var nulkommuner i 2011-2012, ikke medtaget i analysen. Det skyldes, at andelen af flygtninge i beskæftigelse i disse kommuner ikke nødvendigvis er et resultat af integrationsindsatsen. I øvrigt skelnes der i data ikke mellem job, uddannelse og selvforsørgelse, der alt sammen er inkl. i beskæftigelsesandelen.
Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.