1. marts 2016

Analyse

Flere år på folkepension koster statskassen milliarder

Den stigende levealder betyder, at folkepensionsalderen ikke kan følge med den politiske målsætning om, at danskerne gennemsnitligt skal være 14,5 år på folkepension. Det vil koste statskassen 24 mia. kr. i 2040 og forværre den økonomiske holdbarhed med 9 mia. kr. årligt.

Med ”Aftalen om fremtidens velstand og velfærd” fra 2006 kom den daværende VK-regering med støtte fra Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre med en erklæret målsætning om, at danskerne i gennemsnit skulle være 14,5 år på folkepension.

Men med de nuværende forventninger til udviklingen i danskernes levealder og rammerne for reguleringen af folkepensionsalderen, tyder alt på, at danskerne i 2040 vil være på folkepension i 16,5 år. Det betyder 89.000 færre beskæftigede, et 28 mia. lavere BNP og 24 mia. kr. mindre i statskassen i 2040, end hvis man holdt sig til den politiske målsætning om 14,5 år på folkepension i 2040.

Folkepension Berlingske 010316 Tabel

Det viser nye beregninger foretaget af det uafhængige analyseinstitut DREAM for Agenda, der har regnet på konsekvenserne af en forventet folkepensionsalder på 70 år kontra en på 72 år i 2040, hvilket ville sikre, at danskerne i gennemsnit var 14,5 år på folkepension.

Modellen om den 72-årige pensionsalder er baseret på en gradvis indfasning fra 2025, som løbende vil forbedre den offentlige saldo, og ses der over en længere periode vil det svare til, at de offentlige finanser forbedres med 9 mia. kr. årligt.

Danskerne kan se frem til at være længere tid på folkepension

Som det er i dag, kan man gå på folkepension som 65-årig. Men med den forventede levetid for 60-årige i dag, betyder det, at det gennemsnitlige antal år på folkepension er 18,5 år. Det er 4 år længere end det politiske mål om 14,5 år på folkepension.

Med de nuværende regler bliver folkepensionsalderen forøget fra 65 år til 67 år fra 2018 til 2022. Herefter bliver den fra 2030 sat op med op til 1 år hvert 5. år. Det vil sige, at hvis levealderen stiger som forventet, så vil folkepensionsalderen med nuværende regler i 2040 være 70 år.

I 2040 vil den forventede levetid være knap 87 år for en 60-årig. Mens det er positivt, at danskerne er sundere og lever længere, vil det dog med den nuværende regulering af folkepensionsalderen vise sig at blive en ekstra udgift for de offentlige finanser. Med en levetid på knap 87 år vil perioden på folkepension være knap 17 år i 2040, hvilket er 2,5 år længere end målsætningen med ”Aftalen om fremtidens velstand og velfærd”.

 

 Underskud på den offentlige saldo

 Gabet mellem den stigende levetid for 60-årige og folkepensionsalderen vil medføre betydelige omkostninger for statskassen i de kommende årtier, idet færre vil være i beskæftigelse samtidigt med, at der skal udbetales folkepension i en længere periode for hver enkelt dansker.  Med de nuværende antagelser om befolkningsudvikling, vækst osv. forventer DREAM et underskud på den offentlige saldo, som alene i 2040 vil være på omkring 2,3 pct. af BNP.

Hvis målet om 14,5 år på folkepension derimod nås, f.eks. ved en øget gradvis stigning af folkepensionsalderen fra 2025 til 2040, vil det i 2040 sikre en forbedret balance til de offentlige finanser på ca. 24 mia. kr., 89.000 flere danskere i beskæftigelse og et øget BNP på 28 mia kr. En reform af regulering af folkepensionsalderen vil således betyde, at problemet med underskuddet på den offentlige saldo mange år frem vil blive løst, og der endda vil blive et overskud i nogle år.

 

 

Sådan har vi gjort
Analysen bygger på beregninger udført af DREAM på DREAM-modellen (2015). DA’s grundforløb afviger fra DREAM’s grundforløb ved, at skattestoppet på ejendomsværdier videreføres frem til 2100, hvor det i DREAM’s grundforløb kun videreføres frem til 2020. For uddybning af DREAM-modellen henvises til www.dreammodel.dk.

Til grundforløbet er der udarbejdet et eksperiment, hvor perioden på folkepension rammer det politiske mål om 14,5 år i 2040 gradvist indfaset fra 2025. Efterlønsalderen forskydes fra og med 2022, således at der bevares en efterlønsperiode på 3 år, som tilfældet er under de nuværende regler.

Beregningerne bygger på en række antagelser, blandet andet på en given forventning til restlevetiden for 60-årige, såfremt restlevetiden stiger eller falder fremmod 2040, vil det selvfølgelig påvirke effekterne.

Det skal bemærkes at de 24 mia. kroner er fremkommer på baggrund af den primære offentlige saldo. I ovenstående figur om offentligt budgetunderskud vises den faktiske offentlige saldo, dvs. den inkluderer renteindtægter og -udgifter.

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.