29. januar 2016

Artikel

Kun hver syvende på kontanthjælp står klar til job

Kun 15 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere søger aktivt arbejde eller står klar til job. Kommunerne skal gøre mere for at sikre, at så mange som muligt står til rådighed for arbejdsmarkedet, mener jobcenterchef og tænketank. Kommunernes beskæftigelsesindsats møder samtidig hård kritik fra Konservative.

Udsigten til at få flere af de omkring 177.000 danskere på kontanthjælp hurtigere i arbejde kan få lange udsigter. I hvert fald, hvis man kigger på, i hvor høj grad kontanthjælpsmodtagerne står klar til job.

En ny beregning foretaget af Agenda viser nemlig, at kun 26.000 ud af 177.000 er af kommunerne vurderet til at skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet og samtidig søger og kan påtage sig arbejde. Det svarer til 15 pct. eller knap hver syvende kontanthjælpsmodstager.

Bag tallene er to opgørelser: For det første er 81 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere vurderet såkaldt aktivitetsparate af jobcentrene. Det betyder, at sagsbehandlerne i 81 pct. af tilfældene har vurderet, at kontanthjælpsmodtageren ikke er i stand til umiddelbart at påtage sig et arbejde og derfor ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det kan enten skyldes, at sagsbehandleren vurderer, at personen har fysiske eller psykiske problemer, der står i vejen for, at de kan tage sig et arbejde, eller at de har behov for at opkvalificere sig gennem uddannelse eller virksomhedspraktik, før de kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

De resterende kontanthjælpsmodtagere er vurderet jobparate af kommunerne, og af dem står 22 pct. ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Og det er på trods af, at det er et lovkrav, at de aktivt skal søge og tage arbejde hvis tilbudt. Det viser tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftsundersøgelse, der hvert år spørger ind til 85.000 danskeres relation til arbejdsmarkedet. Her fremgår det af rundspørgen, at godt en ud af fem jobparate kontanthjælpsmodtagere har svaret nej til, at de enten ønsker, søger eller kan tiltræde et arbejde (se faktaboks). 

Alt i alt står seks ud af syv kontanthjælpsmodtagere således ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, enten fordi de ikke er forpligtet til det af kommunen, eller fordi de ikke selv lever op til rådighedskravene.

 

Potentiale hvis kommunerne lærer af de bedste

At kun 15 pct. står klar til at tage et arbejde, er udtryk for, at alt for få kontanthjælpsmodtagere står til rådighed, mener Jens Højlund, der er jobcenterchef i Odsherred Kommune.

”Tallene viser, at vi kommuner ikke har klaret indsatsen til et 12-tal. Og jeg tror, at mange danskere også vil mene, at vi ikke har gjort arbejdet godt nok, når de ser sådanne tal. Vi må blive bedre til at udnytte de værktøjer, vi har til rådighed” siger han.

Står det til Jens Højlund, er der flere steder, kommunerne kan gribe ind:

”Når det gælder de i gennemsnit 22 pct. jobparate kontanthjælpsmodtagere, som skal stå til rådighed, men ikke gør det, så er vi kommuner ikke nok på nakken af dem. Vi skal hele tiden holde dem op på, at de søger job og står til rådighed,” siger han og fortsætter:

”Og når det gælder de 81 pct. af  kontanthjælpsmodtagerne, som vi i hele landet vurderer ikke kan tage et arbejde, skal vi sikre os, at de reelt ikke kan arbejde. Vi må ikke risikere at holde nogen uden for arbejdsmarkedet, fordi vi ikke presser på, når det er nødvendigt,” understreger Jens Højlund.

Også Jens Hauch, vicedirektør i tænketanken Kraka, mener, at der skal ses på kommunernes vurdering af kontanthjælpsmodtagerne.

”Der er  store forskelle kommunerne imellem på det her område, og det viser, at der bestemt er et potentiale for flere til at stå til rådighed, hvis de dårligste kommuner lærte af de bedste,” vurderer Jens Hauch på baggrund af en Agenda-opgørelse fra oktober, der viser, at der er stor forskel kommunerne imellem på, hvor mange kontanthjælpsmodtagere, de vurderer som jobparate.

Her adskiller vurderingerne i to sammenlignelige kommuner som Høje Taastrup og Brøndby sig markant fra hinanden. Mens man i Brøndby vurderer, at kun hver femte kontanthjælpsmodtager umiddelbart kan komme i arbejde, så er hver anden kontanthjælpsmodtager i Høje Taastrup visiteret som jobparat, og skal derfor stå til rådighed. 

K: Flere skal stå til rådighed

”For nogle er det blevet en karrierevej at være på kontanthjælp.”

Det mener beskæftigelsesordfører for Det Konservative Folkeparti, Rasmus Jarlov, der ser den lave rådighed blandt kontanthjælpsmodtagere som et både moralsk og økonomisk problem.

Han mener ikke, at kommunernes beskæftigelsesindsats rykker meget ved lediges rådighed.

”Hele beskæftigelsesindsatsen er dyr, men ikke god til at få folk i arbejde. Helt overordnet burde kommunerne vurdere kontanthjælpsmodtagernes evne højere. Det er simpelthen for mange mennesker at give op overfor,” siger han og understreger, at der også er grupper på kontanthjælp, som er syge og derfor ikke kan påtage sig et arbejde.

”Jobcentrene har et helt klart ansvar for at sikre sig, at flere kontanthjælpsmodtagere står til rådighed. Men vi politikere har også et ansvar for at sikre os, at kommunerne lever op til den opgave,” afslutter han.

Sådan har vi gjort
Analysen er baseret på data fra Danmarks Statistiks registre ’Offentligt forsørgede’ og ’Registerledighed’, 3. kvartal 2015 samt Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse for kvartalerne 4. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015..
Antallet af kontanthjælpsmodtagere i alt inkluderer både de jobparate samt de aktivitetsparate og er fundet ud fra statistikken ’Offentlig forsørgede’. Opdelingen på jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er fundet ud fra registerledigheden. De aktivitetsparate er ikke forpligtet til at stå til rådighed, men det kan dog ikke afvises, at nogle af disse alligevel søger og kan tiltræde job. Vi har her anvendt data fra 3. kvartal 2015, som er de seneste offentliggjorte tal.
Ved hjælp af Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse har vi fundet, hvor stor en andel af de jobparate, vi vurderer, der ikke står til rådighed, jf. nedenfor. Denne andel er beregnet til 22 pct. Da data her er baseret på interviewdata, er der usikkerhed om tallene. På et 5 pct. signifikansniveau kan andelen svinge fra 17 til 26 procent. Vi har her anvendt data fra de seneste 4 kvartaler ( 4. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015) for at mindske usikkerheden.

 

Hvor stammer tallene om lediges rådighed fra?
Vurderingen af, hvorvidt en ledig reelt står til rådighed, er foretaget på baggrund af Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse, der er en interviewundersøgelse blandt et bredt udsnit af Danmarks befolkning. Populationen er vægtet med individuelle opregningsfaktorer for at omregne fra antal respondenter til et repræsentativt antal. I undersøgelsen bliver ledige bl.a. spurgt om, hvorvidt de vil have, søger og kan tiltræde et arbejde.
Svarer respondenten nej til mindst ét af disse spørgsmål, vurderer vi, at de ikke står til rådighed.
I vores data er de ledige fundet ved at koble Arbejdskraftundersøgelsen med den registrerede ledighed. Den registerbaserede ledighedsstatistik (brutto- og nettoledige) belyser den ledighed, der er registreret i a-kasserne og i de offentlige jobcentre. Den registrerede ledighed består af personer, der modtager dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse samt jobparate personer der modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Det er dermed alle arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og modtagere af dagpenge. Denne kobling foretages af Danmarks Statistik. Der er ca. 140.000 personer i denne population, heraf er opregnet knap 40.000 arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som er i fokus i denne analyse.

Arbejdsmarkedsstatus i Arbejdskraftundersøgelsen er hierarkisk opbygget og er baseret på respondentens egen svarangivelse. Så hvis en person på dagpenge, vurderer sig selv som værende i beskæftigelse eller andet, eksempelvis fordi personen er i aktivering, vil det være denne arbejdsmarkedstilknytning, personen vil fremstå som i undersøgelsen, trods det, at personen modtager en ydelse som ledig.

I Arbejdskraftundersøgelsen bliver en person kategoriseret som beskæftiget, hvis personen i referenceugen angiver at have arbejdet minimum 1 time mod betaling, eller hvis personen angiver normalt at have job, men var midlertidig fraværende fra jobbet. Ca. 37.000 af de 140.000 registrerede ledige har angivet, at de er i beskæftigelse – til trods for, de modtager en offentlig ydelse som ledig. Ud af de knap 40.000 arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har 11.000 angivet, at de er i beskæftigelse.

Da personer kategoriseret som beskæftigede i arbejdskraftundersøgelsen ikke får spørgsmålene om, hvorvidt de ønsker og kan tiltræde beskæftigelse, men alene spørgsmålet om, hvorvidt de har søgt arbejde, kan disse personer ikke indgå i analysen om reel rådighed, selv om de egentlig er forpligtet til at stå til rådighed for at modtage deres offentlige ydelse.
I analysen antager vi, at de 11.000 såkaldte AKU-beskæftigede kontanthjælpsmodtagere står til rådighed i samme omfang som de 28.000 ikke-AKU-beskæftigede kontanthjælpsmodtagere. Det skal bl.a. ses i lyset af to faktorer. Dels fremgår det af tallene, at knap 70 pct. af de 11.000 AKU-beskæftigede registerledige har svaret nej til et af de tre rådighedsspørgsmål, om hvorvidt de har søgt arbejde inden for de seneste 4 uger. Dels er næsten 40 pct. af de 11.000 oplyst som værende i aktivering.
Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.