10. januar 2016

Artikel

Kommuner kan flytte 70.000 fra offentlig forsørgelse til job

Hvis alle kommuner har samme andel offentlig forsørgede, som de bedste kommuner på området, så ville man kunne flytte 70.000 personer fra offentlig forsørgelse til job. Kommuner skal være bedre til at lære af hinanden, mener professorer og jobcentre.

Der er gode muligheder for at nedbringe antallet af danskere på offentlig forsørgelse, hvis jobcentrene kiggede mere over kommunegrænserne og lærte af hinanden.

Det viser nye beregninger foretaget af Agenda baseret på tal for alle landets kommuner. Hvis alle kommunerne havde samme andel af offentligt forsørgede, som de sammenlignelige kommuner, der var bedst til at få folk i beskæftigelse, så ville 70.000 danskere kunne flyttes fra offentlig forsørgelse til arbejdsmarkedet.

Beregningerne er baseret på de såkaldte kommuneklynger, som tager højde for, at kommunerne kan have forskellig sammensætning. Det kunne f.eks. være forskelle i indbyggernes uddannelse, alder, køn og civilstand. 

Mens Lolland og Gentofte eksempelvis ikke er direkte sammenlignelige, så ligner befolkningssammensætningen i Aalborg og Holbæk hinanden, og derfor er de to kommuner  i samme klynge.

Her viser tallene, at en kommune som Albertslund med 3.598 ledige i alderen 16-66 år ville have knap 1.000 færre på offentlig forsørgelse, hvis de havde samme andel af offentligt forsørgede som den sammenlignelige kommune Tårnby. Aarhus, København og Odense ville have hhv. 6.348, 4.532 og 1.035 færre på offentlig forsørgelse, hvis komunerne klarede sig ligeså godt som den bedste kommune i deres klynge. 

 

 Professorer: Potentiale for færre offentligt forsørgede

Tallene overrasker ikke professor Jacob Arendt Nielsen, der er programleder i KORA og selv har været med til at udarbejde den statistiske analyse bag klyngemodellen.   

”Der er bestemt et potentiale for at nedbringe antallet af offentligt forsørgede i kommunerne. Det viser tallene. Vi ved også fra tidligere analyser, at der er meget forskellige tilgange og prioriteringer ude i kommunerne, så der er gode muligheder for at lære af hinanden,” siger han og fortæller, at mange jobcentre bl.a. har succes med mere virksomhedsrettede indsatser.

I Rockwool Fondens Forskningsenhed mener man, at sammenligninger af kommuner er et vigtigt redskab til at vurdere kommunernes indsats. Men også at disse sammenligninger kun er første skridt:

”Sådanne undersøgelser er gode til at understrege, hvor vigtigt og oplagt det er, at kommunerne lærer af hinanden. Men skal man udnytte potentialet, kræver det, at man bliver bedre til at evaluere ensartet, så erfaringer fra én kommune kan udbredes til andre,” siger forskningschef og tidligere vismand Jan Rose Skaksen, der dog understeger, at tallene altid vil være præget af en usikkerhed.

Erhvervsrettede indsatser er afgørende

Esbjerg er blandt de kommuner, der er bedst til at hjælpe sine borgere i arbejde, når man tager forbehold for de rammevilkår, kommunen er underlagt. Med en andel af offentligt forsørgede på 18,8 pct. ligger de knap fem pct.-point lavere end sammenlignelige kommuner som Guldborgsund og Odsherred, der med samme andel som Esbjerg ville have henholdsvis 1.500 og 900 færre på offentlig forsørgelse.

Her overrasker den gode placering Esbjergs jobcenterchef Pia Damtoft. Hendes forklaring er, at Esbjerg de seneste par år har etableret en række tiltag, jobcenteret står bag, som hun mener har øget effektiviteten.

”Vi arbejder ihærdigt på at få færre offentligt forsørgede. Vi er bl.a. begyndt at bruge nye tavlemøder, hvor alle ledere på tværs af ydelserne kan skabe overblik over antallet på offentlig forsørgelse. Det gør det lettere at sætte brede mål, så borgerne ikke bare flyttes fra én kasse til en anden,” siger hun.

Ligesom Jakob Nielsen Arendt nævner hun også de mere erhvervsrettede indsatser som en stor succes. Kommunen har bl.a. haft stort held med at brancheinddele deres jobkonsulenter, så de har en større forståelse for de enkelte virksomheders behov. Brancheinddelingerne er noget af det, der adskiller Esbjerg fra landets andre kommuner, mener Pia Damtoft.

Mens de virksomhedsrettede indsatser er afgørende, kan de ikke stå alene:

"Det er også vigtigt, at man har en individualiseret tilgang til de ledige. Det har virket for os at gøre mere for at tage udgangspunkt i de enkeltes behov, og hvilke personlige, sociale og fysiske årsager, der kan være til deres ledighed," siger Pia Damtoft og fortæller, at jobcenteret har suppleret socialrådgiverne med psykologer og fysioterapeuter til beskæftigelsesindsatsen.

Aarhus vil hellere sammenlignes med større byer

Aarhus Kommune er den kommune, hvor antallet af offentligt forsørgede ville falde mest, hvis den havde samme niveau, som de sammenlignelige kommuner med lavest andel af offentligt forsørgede. I alt ville Aarhus Kommune have 6.348 færre på offentlig forsørgelse.

Men her stiller man sig skeptisk overfor tallene og mener, at sammenligningen til andre kommuner i klyngen er ”problematisk”, da demografien og de strukturelle forhold ifølge dem er meget forskellige kommunerne imellem, mener Peter Risvig, der er teamleder i kommunens beskæftigelsesforvaltning.

Men det er Jacob Nielsen Arendt ikke helt enig i.

”De kan have ret i, at det kan være svært at justere for alle strukturelle forhold. Men hele klyngemodellen tager jo netop højde for de demografiske forskelle og er det bedste værktøj, vi har til at sammenligne kommuner, så de snyder sig selv for læring og information ved ikke at kigge mod de her opgørelser,” fortæller han.

Aarhus Kommune henviser i stedet til de andre større byer, hvor kommunen har en lavere andel af ledige offentligt forsørgede end bl.a. Odense, Randers og Esbjerg. 

”Andel af offentligt forsørgede kan ikke stå alene. Man må også se på udvikling i beskæftigelsen, der sammen med udviklingen i arbejdsstyrken fortæller noget om perspektiverne for kommunen. Her er Aarhus en vækstkommune, en vækst der også vil komme de ledige til gode. Også de der er lidt længere væk fra arbejdsmarkedet og har behov for indslusning, f.eks. via praktik/løntilskud,” fortæller 

Men også her er  Jacob Nielsen Arendt uenig. Det kan give mening at sammenligne Aarhus med andre større og mellemstørre byer, men det kan give et skævvredet billede, hvis kommunerne selv kommer frem til, hvilke kommuner de skal sammenlignes med, mener han.

I 2014 var 947.000 danskere i alderen 16-66 år på offentlig forsørgelse. Det er en firdobling siden 1970.

 

Sådan har vi gjort
Analysen er baseret på jobindsats.dk’s kommuneklyngerne for 2014. Kommuneklyngerne grupper kommunerne efter kommuner som har ens rammevilkår, dvs. der er taget højde for sociale, demografiske, erhvervsmæssige og økonomiske faktorer.

På baggrund af kommuneklyngerne er andel af offentlig forsørgede udregnet for hver kommune, hvorfra den bedste kommune i hver klynge er identificeret, dvs. den kommune med laveste andel på offentlig forsørgelse. Potentialet er beregnet ud fra, at hver kommune inden for den samme klynge havde samme andel offentlig forsørgede som den bedste kommune i klyngen.

Antal personer mellem 16-66 år er opgjort på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsregister og antallet af fuldtidspersoner er opgjort på baggrund af tal fra jobindsats.dk. Antal personer er et gennemsnit over perioden 3. kvartal 2014 til 2. kvartal 2015.

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.