18. januar 2016

Artikel

Få virksomheder får jobhenvendelser fra flygtninge og indvandrere

3 ud af 4 virksomheder har aldrig fået en henvendelse om et muligt job direkte fra en flygtning eller ikke-vestlig indvandrer. Mødet med det danske beskæftigelsessystem tager motivationen ud af flygtningene, siger eksperter.

Få virksomheder oplever, at flygtninge og ikke-vestlige indvandrere selv tager initiativet og enten sender en ansøgning eller møder op på virksomheden for at høre om et muligt job.

Omvendt har 3 ud af 4 virksomheder ikke oplevet det, viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Dansk Arbejdsgiverforening.

Det er overraskende, at så få selv retter henvendelse for at åbne døre til det danske arbejdsmarked, mener integrationskonsulent Hans Lassen.

”Man kan komme langt på det danske arbejdsmarked, hvis man har motivation og viser det. Det gør man blandt andet ved at henvende sig, og vi ved, at det giver pote hos virksomhederne. Så det kan undre, at den her gruppe ikke henvender sig oftere til virksomhederne,” siger han.

 

 

Hans Lassen mener, at gruppen af flygtninge og ikke-vestlige indvandrere ellers typisk kommer til landet med en rigtig høj motivation for at få et arbejde.

”Alle undersøgelser, hvor man blandt andet spørger ind til betydningen af at have et arbejde, og hvordan det opfattes at modtage penge, som man ikke har arbejdet for, viser, at den her gruppe har en meget høj jobmotivation. Og derfor ville man også forvente, at de var mere jobsøgende på egen hånd. Noget tyder på, at vi får taget motivationen ud af de her mennesker”, siger han.

Formand for Foreningen Nydansker, der arbejder med at integrere nydanskere på arbejdsmarkedet, Torben Møller Hansen, er enig:

”Det første flygtningene møder ude i kommunerne er et sagsbehandlersystem. Og der sker et eller andet i mødet med systemet, herunder jobcentrene, der klientgør dem. Allerede efter 3-4 måneder er deres attitude mere opgivende, end da de ankom, og motivationen er ikke den samme. De er meget autoritetstro, så når de får en oplevelse af, at kommunen er deres samarbejdspartner, så sætter de deres lid til, at det er dét system, der bringer dem i arbejde. Det er vigtigt, at det bliver gjort klart for flygtninge og indvandrere, at der ikke er noget i vejen for, at de gør en indsats selv. Det vil øge sandsynligheden for, at flere kommer i arbejde,” siger han.

 

Barrierer for at banke på

Uddannelsesniveau kan også være en faktor, mener Hans Lassen:

”Der er en overrepræsentation af ufaglærte i gruppen af flygtninge og indvandrere. Og hvis de oplever, at der bliver stillet krav, de ikke kan leve op til, så kan det være en barriere for at henvende sig direkte til virksomhederne. Der er det nemmere at benytte sig at sit netværk. Problemet er, at indvandrerne er underrepræsenteret i netværk. Undersøgelser viser, at ikke-vestlige indvandrere er bedre til at bruge deres netværk end etniske danskere, men til gengæld er deres netværk ikke så stort”, siger han.

Mehmet Ümit Necef, lektor på Syddansk Universitets Center for Mellemøststudier, peger også på, at brugen af netværk er udbredt blandt ikke-vestlige indvandrere.

”Indvandrere er rigtig gode til at skaffe job til hinanden, der hvor der allerede er indvandrere i arbejde. Det er typisk inden for rengøring, i hotel- og restaurationsbranchen og i selvstændige erhverv som for eksempel grønthandlere og pizzeriaer”, siger Mehmet Ümit Necef.

Mens indvandrerne føler sig trygge i deres etniske netværk, kan de til gengæld have svært ved at finde modet til at kontakte virksomheder direkte, mener Mehmet Ümit Necef.

”Indvandrerne tør måske ikke kontakte virksomhederne, fordi den potentielle arbejdsgiver ikke kender dem. Der kan være en frygt for, at man ikke slår til, fordi ens dansk ikke er godt nok, eller frygt for, at arbejdsgiverne fejlvurderer om man kan fungere på en dansk arbejdsplads”, siger han.

Netop sproget bør ikke være en barriere for at komme ind på arbejdsmarkedet, mener Torben Møller Hansen.

”Der er mange østarbejdere, der klarer sig fint på det danske arbejdsmarked uden at kunne sproget. Flygtninge og ikke vestlige-indvandrere burde i lighed med østarbejderne kunne indgå på arbejdsmarkedet”, slår Torben Møller Hansen fast.

Sådan har vi gjort
Wilke har for Dansk Arbejdsgiverforening telefoninterviewet 1.001 virksomheder (728 i den private sektor og 273 i den offentlige sektor) om deres erfaring med flygtninge og ikke-vestlige-indvandrere. Interviews har fundet sted i uge 48-51.

Interviewpersonerne er afhængigt af virksomhedens størrelse typisk HR-medarbejdere, bogholdere og virksomhedsejere.

Virksomhederne er udvalgt repræsentativt ud fra både branche og størrelse.

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.