15. januar 2016

Artikel

Arbejdsskadeafgift uden effekt gør det dyrere at drive virksomhed

Arbejdsskadeafgiften virker ikke og lever ikke op til sit formål. Sådan lyder det fra flere sider. Alligevel skal landets virksomheder betale endnu mere i arbejdsskadeafgift, end de gør i dag. Ikke fordi der sker flere arbejdsskader, men fordi pensionsalderen bliver forhøjet.

21 millioner kroner. Så meget mere skal danske virksomheder årligt betale i arbejdsskadeafgift, når folkepensionsalderen stiger fra 67 til 68 år i 2030. Det fremgår af regeringens lovforslag. Stigningen skyldes ikke, at flere bliver syge af deres arbejde, eller at der sker flere arbejdsulykker, men alene den måde, afgiften udregnes på.

Arbejdsskadeafgiften i en branche beregnes som en procentdel af de samlede erstatninger for arbejdsskadeulykker plus en procentdel af bidraget til AES.  Når folkepensionsalderen stiger fra 67 til 68 år, vil arbejdsskadeerstatninger til både de løbende ydelser og kapitalerstatninger øges.  Det skyldes, at endelige tilkendte arbejdsskadeerstatninger som løbende ydelse og kapitaliseringer dækker frem til folkepension. Dermed stiger arbejdsskadeafgiften, når erstatningerne til arbejdsulykker og bidraget til AES stiger som følge af den af den forhøjede pensionsalder. Det oplyser ATP, der står for at opkræve afgiften.

I 2014 var arbejdsskadebidraget fra danske virksomheder på 511 millioner kroner. Det fremgår af AES årsrapport 2014. For en virksomhed i branchegruppen "Bygge og anlæg - øvrige" kostede arbejdsskadeafgiften 651 kroner pr. fuldtidsansat i  2014, mens virksomheder indenfor Handel, hotel og restauration betalte 147 kroner pr. fuldtidsansat (se figur).

 

Bidrager ikke til bedre arbejdsmiljø

”Formålet med arbejdsskadeafgiften er at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Men afgiften i dens nuværende udformning har ikke og kan ikke have nogen nævneværdig effekt på virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde, herunder forebyggelse af arbejdsskader”, fortæller markeds- og projektchef i COWI Per Tybjerg Aldrich, der har bred erfaring med arbejdsmiljøøkonomi på virksomhedsniveau.

Forklaringen er kort og godt, at den enkelte virksomhed skal opleve, at den ved at gøre en indsats på området kan slippe for eller reducere den afgift, den skal betale, før afgiften kan have en forebyggende effekt. Det er ikke tilfældet, fordi arbejdsskadeafgiften betales af alle virksomheder, uanset hvordan det står til med arbejdsmiljøet på den enkelte virksomhed. Afgiften betales pr. ansat og fastsættes på baggrund af de erstatninger, der bliver udbetalt indenfor en branchegruppe.

Det betyder, at den enkelte virksomhed skal vente på, at en stor del af de øvrige virksomheder i branchen også ændrer adfærd, før afgiften bliver mindre, påpeger Per Tybjerg Aldrich.

Arbejdsmiljøforsker ved Roskilde Universitet Klaus T. Nielsen påpeger, at der altid har været politisk interesse i at skabe arbejdsmiljøforbedrende økonomiske incitamentsstrukturer på arbejdsskadesområdet, men at det aldrig er lykkedes.

”Vi har i Danmark en lang tradition for ikke at få incitamentsstrukturerne til at virke i forhold til den enkelte virksomhed, så det ville være godt, hvis vi fandt en måde, der bedre afspejlede den enkelte virksomheds indsats; men det er desværre både praktisk og politisk svært at se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Et lille smedeværksted i Nørre Snede får i forhold til afgifterne intet ud af at forbedre sig. Det er først, når alle i branchegruppen opnår forbedringer, at det har effekt”, siger Klaus T. Nielsen.

 

Skoleeksempel på, hvordan man ikke skal gøre

Joachim B. Olsen, beskæftigelses- og erhvervsordfører for Liberal Alliance, er enig i kritikken af arbejdsskadeafgiften:

”Den gør intet for at forbedre arbejdsmiljøet, men er bare en ekstra skat på arbejdet. Derfor synes vi også, at den skal fjernes fuldstændigt. Den er jo et skoleeksempel på, hvordan man ikke skal skrue en afgift sammen, fordi den ikke skaber det incitament, som var hele ideen”, siger Joachim B. Olsen.

Alligevel stiger afgiften nu, og det betragter Joachim B. Olsen som ”en sten i skoen” i lovforslaget om øget pensionsalder.

”Det er irriterende og uhensigtsmæssigt, og derfor skal man selvfølgelig fjerne afgiften. Det skal bare gøres i en anden sammenhæng end i det konkrete lovforslag om forhøjet pensionsalder. Regeringen har annonceret en reform af hele arbejdsskadesystemet, og det vil være naturligt at tage arbejdsskadeafgiften op i den forbindelse, og det vil vi gøre. Det vil også være oplagt i en kommende finanslov at se på afgiften”, slår Joachim B. Olsen fast.

 

Derfor stiger arbejdsskadeafgiften
Arbejdsskadeafgiften blev indført i 2013 og består af to dele:

1) En afgift på 17 pct. af det bidrag, som alle arbejdsgivere i Danmark betaler til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES). Alle arbejdsgivere tilhører en branche. Ud fra branchen placerer AES arbejdsgivere til en af 16 branchegrupper. Bidraget til AES beregnes ud fra branchegruppens erstatninger i de seneste år. Arbejdsgivere indenfor den samme branchegruppe betaler samme bidrag pr. ansat.

2) En afgift på 12 pct. af udgifterne til erstatninger for arbejdsulykker. Også dette beregnes ud fra branchegruppe, man som arbejdsgiver er placeret i.

Hertil kommer 2 kroner pr. fuldtidsansat i omkostninger forbundet med afgiften.

De, der er tilkendt erstatning i forbindelse med arbejdsulykker og erhvervssygdomme, modtager erstatning frem til de overgår til folkepension. Når folkepensionsalderen stiger fra 67 til 68 år, vil udgifterne til arbejdsskadeerstatninger stige for at dække udbetalinger i et ekstra år. Derfor stiger virksomhedernes forsikringspræmier til AES også.

Da arbejdsskadeafgiften teknisk beregnes som en procentsats, vil den derfor automatisk stige. Af regeringens lovforslag fremgår det, at stigningen i arbejdsskadeafgiften forventes at være 21 millioner kroner årligt, men væsentligt højere i det år, hvor lovændringen træder i kraft. Dette skyldes solvenskrav til forsikringsselskaberne.

Kilde: AES Årsrapport 2014 (ATP), virk.dk og Lovforslag nr. L 40 Folketinget 2015-2016.

 

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.