17. november 2015

Artikel

Syrerne har et lavere uddannelsesniveau end tidligere antaget

Nye tal indikerer, at 10 pct. af de nytilkomne flygtninge i Danmark har en mellemlang eller lang uddannelse med fra hjemlandet. Og måler man på uddannelse, adskiller den største flygtningegruppe - syrerne - sig stort set ikke fra øvrige flygtningegrupper. Det har ellers tidligere været antagelsen. Jobcentre genkender billedet, og erkender, at de må rette jobindsatsen ind mod det ufaglærte segment.

”Regeringen er godt klar over, at mange syrere er veluddannede”. Det udtalte daværende radikal integrationsminister Manu Sareen til Jyllands-Posten for et år siden.

Sådan forholder det sig imidlertid ikke.

Tal fra 1. kvartal 2015 indikerer, at blot 10 pct. af de nytilkomne flygtninge har en lang eller mellemlang uddannelse.

Opgørelsen bygger på sprogskolernes vurdering. Skolerne placerer flygtningene i tre grupper, så danskundervisningen kan tilpasses flygtningenes kompentencer. I første kvartal 2015 blev 11 pct. af syrerne vurderet til at høre til i gruppe 3, der dækker flygtninge, som i deres hjemland har gennemgået en mellemlang eller lang uddannelse. 

 

Tabel 1.
  Danskuddannelse 1

Målrettet kursister med ingen eller ringe skolegang og kursister, som ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål, eller som ikke har kendskab til det latinske alfabet.
Danskuddannelse 2  

Målrettet kursister, der som minimum har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet.
Danskuddannelse 3

Målrettet kursister, der som minimum har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet. 
I alt, antal 
2014  39 %  51 %  10 %  4.491
2015, 1. kvartal  37 %  53 %  10 %  1.685
Syrere, 2015, 1. kvartal  38 %  51 %  11 %  1.382
Note: En sprogskole mangler at indberette for 1. kvartal 2015.
Undervisningen er oftest gratis for kursisten, da den danske lovgivning sikrer, at alle nytilflyttede voksne udlændinge har ret til gratis danskundervisning. Kommunerne har ansvaret for at tilbyde flygtninge danskuddannelse. Kurserne planlægges i mange tilfælde i samarbejde med jobcentre og virksomheder.

Kilde: Definition danskuddannelsesgrupper samt note: De danske sprogcentre
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets danskundervisningsdatabase.
  

 

Bedste samlede opgørelse over flygtninges uddannelsesniveau

KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, har tidligere beskæftiget sig med de syriske flygtninges uddannelsesniveau.

”Ministeriets danskundervisningsdatabase er – selv om den ikke er perfekt – den bedste samlede opgørelse, vi har over flygtninges uddannelsesniveau.  Og tallene herfra for 1. kvartal i år indikerer, at syrerne ikke er en væsentligt mere veluddannet gruppe end andre flygtninge. De skiller sig ikke ud”, siger professor Jacob Nielsen Arendt fra KORA.

Han suppleres af formanden for De Danske Sprogskoler, Poul Neergaard, som oplyser, at erhvervserfaring og alder også indgår i sprogskolernes samlede vurdering vurdering af de nyankomne flygtninges læringsforudsætninger, men at det er den mest valide opgørelse, der findes.

"Ministeriets samlede opgørelse over placering i danskuddannelsegruppe 1,2 og 3 er pt. den mest valide og i øvrigt også eneste landsdækkende indikator, vi har for nyankomne flygtninges skolebaggrund og uddannelsesniveau.”

 

Jobcentrene genkender billedet

I Horsens vurderer beskæftigelsesdirektør Frode Fårup også, at ca. 10 pct. af de flygtninge, kommunen har modtaget, har en eller anden form for videregående uddannelse, og ca. 60 pct. af hele flygtningegruppen har erhvervserfaring.

”De første syrere, der kom hertil, var måske lidt mere ressourcestærke, men nu ligner uddannelsesniveauet stort set det, vi tidligere har arbejdet med. Det betyder selvfølgelig, at vi nu retter indsatsen primært mod det ufaglærte segment. Her skal vi meget tidligt ind og afkode, hvilke kompetencer flygtningene har, og hvad de mangler, så de kan bringes i spil til konkrete job. Vi opruster på det område, og begynder meget snart at kompetenceafklare dem allerede, mens de er i asylfasen,” siger han.

Han mener, at det faktisk kan være lidt lettere at motivere flygtninge uden uddannelse til at finde et job, for dem med lang uddannelse har nogle gange lidt højere forventninger til, hvad de skal beskæftiges med på det danske arbejdsmarked.

”Så for denne gruppe skal vi forventningsafstemme og overbevise dem om, at de måske bliver nødt til at starte et andet sted, end de regner med,” siger han.

Samme erfaring har man i Hjørring.

”Vi kan heller ikke i Hjørring genkende billedet af syriske flygtninge som væsentligt mere veluddannede”, udtaler arbejdsmarkedschef i Hjørring Kommune Michael Duus Nielsen.

”Syrerne er stort set mere af det samme og behandles i vores regi helt på linje med andre flygtninge. Flere virksomheder i kommunen vækster, og her kan de syriske flygtninge medvirke til at hjælpe på vores arbejdskraftmangel, især på det ufaglærte område”, uddyber Michael Duus Nielsen.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.