11. december 2015

Artikel

I kun 5 ud af 100 sager skyldes psykisk sygdom primært arbejdet

Antallet af psykiske sygdomme, der anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen som erhvervssygdomme, er fra 2008 til 2014 steget med 56 pct. Men kun et fåtal af anmeldelserne bliver anerkendt som erhvervssygdomme. De mange afviste anmeldelser skyldes, at netop psykiske sygdomme oftest er forårsaget af et samspil af faktorer, siger speciallæger.

Stress fylder meget i medierne. Det gør det også i sagsbunkerne hos Arbejdsskadestyrelsen, der behandler anmeldelser om erhvervssygdomme.  Her er antallet af anmeldelser af psykiske sygdomme steget med 56 pct. fra 2008 til 2014, fra 3.521 til 5.495, men 95 ud af 100 anmeldte sager om psykisk sygdom bliver ikke anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen som erhvervssygdomme. Det viser nye tal fra Arbejdsskadestyrelsen.

For at en anmeldelse kan blive anerkendt som erhvervssygdom, skal sygdommen være opstået på grund af påvirkninger på arbejdet, og sammenhængen mellem påvirkningerne og sygdommen skal være kendt i den medicinske forskning.

Speciallæge i psykiatri og dr.med. Jesper Karle driver den private psykiatriske specialklinik PPclinic, hvor han blandt andet udreder anmeldte sager for Arbejdsskadestyrelsen. Han oplever i sin praksis mange sager, hvor det er svært at pege på én grund til patientens problemer – og det kan være med til at forklare, antallet af anerkendte psykiske erhvervssygdomme.

”Det er oftest et samspil af mange faktorer fra arbejdsliv, privatliv og måske også tidligere problemer, der spiller ind, når folk får det psykisk svært. En fuldstændig opsplitning mellem arbejdsrelateret og privatlivsstress er ikke muligt, og noget af det handler heller ikke om sygdom, men om at have svært ved at klare dagliglivets udfordringer”, forklarer Jesper Karle.

De fleste anmeldelser, når det gælder psykiske erhvervssygdomme dækker over stress, og stressreaktioner bliver sjældent anerkendt, fortæller Johan Hviid Andersen, der er professor og overlæge på arbejdsmedicinsk klinik i Herning. Han repræsenterer Sundhedsstyrelsen i Erhvervssygdomsudvalget, der vurderer konkrete arbejdsskadesager, hvor en sygdom ikke står på listen over anerkendte erhvervssygdomme, men hvor der er en sandsynlighed for, at sygdommen skyldes arbejdet.

Jesper Karle oplever, at netop stress er blevet en samlebetegnelse for alt muligt og kan dermed dække over alt fra alvorlige sindslidelser til ondt i livet.

”Man kan godt være udsat for et svært arbejdsmiljø, uden at det kvalificerer til at udløse en alvorlig skade i form af en erhvervssygdom. Jeg ser sager, hvor det kan undre mig, at vi kommer igennem en så langvarig procedure, som en arbejdsskadesag er, når man på forhånd kan se, at det ikke fører til noget”, siger Jesper Karle. 

De sager om psykiske arbejdsskader, der i dag bliver anerkendt, drejer sig fortrinsvis om posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) hos soldater, men også andre belastningsreaktioner og depressioner bliver i dag anerkendt. Det kan for eksempel være efter trusler eller svær mobning, fortæller Johan Hviid Andersen. 

 

De psykiske sygdomme fylder mest

I 2014 udgjorde anmeldelser af psykiske lidelser 26 pct. af alle anmeldte erhvervssygdomme. I 2008 var tallet 18,5 pct. Psykisk sygdom er da også den anmeldediagnose, der modtages flest af i Arbejdsskadestyrelsen. Samtidig er det den anmeldediagnose, hvor anerkendelsesprocenten er lavest.

Johan Hviid Andersen mener, at der er flere grunde til, at antallet af anmeldelser af psykiske erhvervssygdomme er støt stigende:

”For det første er der øget opmærksomhed i medierne på stress, og det har fået flere til at anmelde det. For det andet kan man se stigningen i anmeldelser som individets strejkemåde i dag. I vore dage strejker og konflikter vi ikke på arbejdspladserne, og det betyder, at de problemer, man måske før fik løst som kollektiv på arbejdspladsen, er blevet individualiseret. Den enkelte kan reagere med stress. En tredje grund er, at de offentlige ansatte oplever, at deres arbejde bliver mere og mere presset. Langt de fleste anmeldelser kommer fra ansatte i den offentlige sektor og meget få fra den private sektor. Endeligt så er der fra fagbevægelsen muligvis en tanke om, at hvis der bliver anmeldt tilstrækkeligt mange sager tilstrækkeligt længe, så bliver de nok anerkendt”.

 

Sag forstærker sygdom

Som læge skal man være meget grundig i sine samtaler med patienterne, understreger Johan Hviid Andersen. For det er en svær balance, når man skal beslutte, om en sag skal anmeldes.

”Loven siger, at man skal anmelde blot på mistanke om erhvervssygdom, og det er en bred formulering, som alt kan puttes ind under. Men jeg tror, at man skal være opmærksom på, at alt ikke skal anmeldes, for en arbejdsskadesag bliver nemt en belastning i sig selv, og det er der nogle, der bliver mere syge af”, siger Johan Hviid Andersen.

Når en anmeldelse bliver til en sag, så følger der oftest en række undersøgelser hos for eksempel psykiater, arbejdsmediciner, psykolog. Man kan i sig selv diskutere, om det er spild af penge, siger Johan Hviid Andersen, men peger også på belastningen for den enkelte:

”Man bliver meget fokuseret på, at man er syg. Og når man skal bevise det, så er det svært at blive rask. Man kan ikke se stress på røntgenbilleder eller blodprøver, så den enkelte skal hele tiden bevise, at de fejler noget. Det betyder også, at mange vil være sygemeldte i den periode, hvor deres sag bliver behandlet”.

Jesper Karle har set flere kedelige eksempler på folk, der har parkeret deres liv i venteposition, mens deres arbejdsskadesag bliver behandlet. Og det gør kun ondt værre, siger han:

”Arbejdsskadesagerne kan tage meget lang tid, og det fører sjældent til ret meget. Imens er personen fastholdt i en sygdomsposition, og det optager patientens tanker, energi og ressourcer. Det trækker fra i det samlede regnskab, og det er ulyksaligt, hvis man skaber mere sygdom”, siger han.

Et af problemerne er blandt andet, at patienterne ofte kommer længere væk fra arbejdsmarkedet i stedet for tilbage i arbejde.

”Stress skal ikke automatisk føre til sygefravær. Det kan være godt i en kort periode, men sygefraværet kan forlænge sygdomsperioden og betyde, at folk udvikler mere komplekse problemstillinger. I stedet skal vi fra start have sat ind med en klar problemløsning, rådgivning, planlægning og i nogle tilfælde behandling for at sikre, at folk kommer tilbage på arbejdsmarkedet”, understreger Jesper Karle.

Fakta: Hvad er en erhvervssygdom?
En erhvervssygdom er en sygdom eller lidelse, som skyldes arbejdet eller de forhold, som arbejdet er foregået under. Det vil sige, at sygdommen skal være opstået på grund af påvirkninger på arbejdet, og at sammenhængen mellem påvirkningerne og sygdommen er kendt i den medicinske forskning.
Når det er tilstrækkelig medicinsk forskning, som viser, at en sygdom skyldes en bestemt påvirkning optages sygdommen og påvirkningen på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Listen bliver konstant opdateret, så den dækker den nyeste forskning. Det gøres af Erhvervssygdomsudvalget. Hvis sygdommen ikke står på fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan den stadig anerkendes som en erhvervssygdom, hvis Erhvervssygdomsudvalget indstiller til Arbejdsskadestyrelsen, at der er overvejende sandsynlighed for, at sygdommen skyldes særlige forhold på arbejdet”.

Posttraumatisk belastningsreaktion (PSTD) er den eneste psykiske lidelse, der er medtaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Langt de fleste lande i Europa anerkender ikke psykiske lidelser som erhvervssygdomme. Det gælder blandt andet Tyskland, Belgien, Spanien, Finland, Holland og Schweiz.

Sundhedsstyrelsen, Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter er repræsenteret i Erhvervssygdomsudvalget.

Kilde: Arbejdsskadestyrelsen, www.ask.dk og Arbejdsmarkedsrapport 2014 (DA).
Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.