28. november 2015

Artikel

Danske virksomheder motiveres ikke af lovgivning

Blandt alle EU-landene er Danmark det land, hvor det at leve op til love og regler bliver brugt mindst som begrundelse for at gøre noget ved arbejdsmiljøet i virksomheden. Arbejdsmiljøarbejdet drives i højere grad af ønsket om at imødekomme medarbejdernes forventninger end frygten for bøder og påbud.

Næsten hver tredje danske virksomhed mener ikke, at lovgivningen er nogen "væsentlig grund", når de gør en indsats for arbejdsmiljøet. Dermed skiller danske virksomheder sig markant ud fra resten af EU. 

I lande som f.eks. Portugal, Estland og Finland har lovgivningen derimod stor betydning for arbejdet med  arbejdsmiljøet. Over 90 pct. af virksomhederne i de tre lande svarer, at selve den juridiske forpligtelse er en "væsentlig grund" til at have fokus på arbejdsmiljøet. Det mener kun knap 70 pct. af virksomhederne i Danmark.

Omvendt peger 87 pct. af de danske virksomheder på, at det at imødekomme medarbejdernes forventninger er en "væsentlig grund" til at have fokus på arbejdsmiljøet.

Det viser en ny undersøgelse fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur. 

Han Jørgen Limborg er forskningsleder i Team Arbejdsliv, og er ikke overrasket over målingen.

"For i Danmark har vi opbygget en tradition, hvor arbejdsmiljøarbejdet bliver opfattet som helt naturlig for de fleste, og hvor reglerne og Arbejdstilsynet er vigtige at have – men mest fordi det er vigtigt at afgrænse sig fra dem, der ikke kan finde ud af tingene. Sådan er selvforståelsen hos langt de fleste. Andre EU-lande har en anden praksis, hvor der nok er mere 'politi' over arbejdsmiljøindsatsen. Det er grundlæggende i den danske kultur, at vi gør, som vi skal," siger han

I Supermarkedskæden Netto, der vandt Arbejdsmiljøprisen i 2014, er imødekommelsen af medarbejderne da også en vigtig faktor.

"Det er rigtig vigtigt, at man lytter til de medarbejdere, man gerne vil hjælpe og arbejde sammen med. De fleste har rigtige gode ideer til løsninger på deres egne udfordringer," siger miljøkonsulent, Birgitte Oredson.

Som arbejdsmiljøkoordinator for 460 Netto-butikker og godt 11.000 ansatte er Birgitte Oredsons tilgang til arbejdet meget ligetil:

"Fra min stol er der ikke økonomisk tænkning i det. Det er almindelig omtanke - det er jo ikke raketvidenskab, at jo bedre medarbejderne har det på arbejdet, jo bedre er det for den enkelte og for Netto. Et godt arbejdsmiljø er godt for alle, så hvis medarbejderne har nogle ønsker, så undersøger vi, om vi kan imødekomme dem", fortæller hun.

At virksomhederne vælger at fokusere på medarbejderne er der god grund til, fortæller forskningsleder hos Team Arbejdsliv Hans Jørgen Limborg:

"Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved en meget høj tillid mellem arbejdsgiver og arbejdstager sammenlignet med andre lande. Arbejdsmiljøområdet ser vi ikke længere som et område for klassekamp, men som et område, vi samarbejder om, og hvor begge parter har et ansvar. Grundlæggende vil vi gerne nå til enighed. Så når medarbejdere påpeger et problem, så løser man det, hvis det liger indenfor de muligheder, man kender til. Arbejdsmiljø er er også en faktor, virksomhederne bruger til at tiltrække og fastholde medarbejderne og bliver derfor et konkurrenceparameter."

Helge Hvid, der er professor i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitet, supplerer Hans Jørgen Limborg:

"Vi har et forholdsvist velfungerende arbejdsmiljøsystem med cirka 15.000 arbejdsmiljørepræsentanter landet over. Danmark er karakteriseret ved dialogorienteret ledelse fremfor distanceledelse, og vi har en tradition, der har udviklet sig i over 40 år, hvor der har været og er en stærk bevægelse for, at arbejdsmiljøet skal være i orden."

Samtidig mener Hans Jørgen Limborg, at de danske medarbejdere har høje forventninger til arbejdsmiljøet på deres arbejdspladser:

"Vi er vant til en god standard - folk bliver chokerede, når de ser virksomheder, der skider på arbejdsmiljøet. Derfor ser det generelt også pænt ud, når det gælder arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser."

 

Godt arbejdsmiljø er også god økonomi

Når produktivitet ikke er det væsenligste argument for at fokusere på arbejdsmiljøet, så skyldes det, at virksomhedslederne overser arbejdsmiljøarbejdet som en økonomisk strategisk beslutning, der kan måles i kroner og ører. Det bliver mere en moralsk og politisk vurdering, mener Hans Jørgen Limborg.

"De har fokus på at få og bevare god arbejdskraft, og det er også et økonomisk argument. Men de tænker det ikke sådan. De tænker mere, at der skal være orden i tingene. Bagsiden af medaljen er, at arbejdsmiljøindsatsen begrænses til de problemer, der er enkle at løse som f.eks. indkøb af værnemidler og hjælpeudstyr. Der, hvor der kræves mere indgående viden, er de mere tilbøjelige til at springe over. Der sker en polarisering mellem de virksomheder, der har orden i sagerne, og dem, der vælger at se bort fra det og finde den billigste måde at udføre arbejdet på", siger Hans Jørgen Limborg.

Det er heller ikke lovgivningen, der er Nettos begrundelse for at fokusere på arbejdsmiljøet. Det er i sidste ende medarbejderne:

"Selvfølgelig skal vi opføre os ordentligt. Som en del af det skal man opfylde landets love og regler. Så er den ikke længere. Hvis vi ikke gør det, kan vi ikke tiltrække de gode medarbejdere, vi gerne vil", siger Birgitte Oredson.

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.