13. oktober 2015

Artikel

Erhvervsskoler: Praktikpladssøgende søger for lidt og for smalt

Det er ikke mangel på ledige pladser, der er det væsentligste problem, hvis en typisk erhvervsskoleelev søger forgæves efter en praktikplads. De praktikplads-søgende er derimod først og fremmest ikke aktive nok og søger ikke bredt nok, viser en undersøgelse blandt lederne af erhvervsskolerne.

De elever, der mangler en praktikplads, er ofte karakteriseret ved ikke at være ihærdige nok i deres søgen og ved ikke at søge geografisk bredt nok, når de jagter en praktikplads. 

Det er en af konklusionerne i en spørgeskemaundersøgelse blandt landets erhvervsskoleledere, som Rambøll har lavet for Dansk Arbejdsgiverforening.

Længere nede på listen ligger faktorer som manglende faglige kvalifikationer og mangel på praktikpladser.

 

Per Dennis Kristensen, praktikcenterchef på Tech College Aalborg, arbejder dagligt med netop de elever, der endnu ikke har fundet en praktikplads i en virksomhed. Han mener, at hvis der var flere praktikpladser, ville der selvfølgelig også være færre unge uden praktikplads.

”Men det ville langt fra løse problemet. Unge uden praktikplads er karakteriseret ved, at de næsten altid har nogle huller i deres sociale og personlige kompetencer, og til dels også de faglige, der skal lappes, inden de reelt kan fungere på en arbejdsplads. Det bruger vi meget tid på i praktikcenteret,” siger han.

Selandia i Slagelse er et af landets største uddannelsessteder. Her kan uddannelseschef for praktikcenteret Anette Bak Frederiksen genkende billedet af praktikpladssøgende elever, der ikke søger så meget.

”Det er fuldstændig rigtigt, at der er en lille gruppe, der ikke har den store motivation til at søge praktikpladser. Nogle mangler en forståelse af, at jo ældre man bliver, jo mere ansvar skal man tage, så de forstår ikke, at det her er vigtigt. De har været vant til, at nogle har gjort tingene for dem. Vores rolle som praktikcenter er i den sammenhæng at arbejde med elevernes personlige udvikling og motivation og gøre det klart for dem, hvad arbejdsmarkedet forventer,” fortæller Anette Bak Frederiksen.

Erhvervsskoleledernes bedømmelse kommer ikke bag på lektor Søren Voxted fra Syddansk Universitet, der har forsket i emnet.

”Jeg har set elever, der i den grad vil deres fag, og som søger praktikpladser både i Brønderslev og Næstved. Men der er altså også en gruppe, der ikke vil. De ringer til tre virksomheder og konstaterer, at der var optaget, og så slutter den der. Der er altså både dem, der ikke kan og vil, og dem der stiller urealistiske krav til en praktikplads”, siger han.

 

Forældre spænder ben

Forældrene kan også være et problem, især når det gælder om at motivere unge til at søge praktikplads længere væk fra hjemmet.

 ”Den geografiske mobilitet for nogle af elevgrupperne er meget lav, og jeg har oplevet, at forældre forbød deres søn at tage en praktikplads på Bornholm, selvom pladsen kom med en lejlighed. Der er nogen, der reelt ikke står til rådighed for praktikpladsmarkedet”, siger Søren Voxted.

Anette Bak Frederiksen har også konkrete eksempler på benspænd fra forældrene:

”Det er skønt med forældre, der er engagerede i deres børns ve og vel, så jeg forstår godt, at de kan synes, at der er langt i tog fra Slagelse til København. Men det er altså konditionerne, at man må flytte sig efter den rigtige praktikplads,” siger Anette Bak Frederiksen.

Per Dennis Kristensen forklarer også, at skolen må bruge mange kræfter på at gøre eleverne i stand til at stå på egne ben.

”Mange er på grund af misforstået kærlighed blevet ”nurset” af forældrene derhjemme i et omfang, så de har en anderledes tilgang til det at yde et stykke arbejde, og om de f.eks. har ret til at gå på Facebook midt i arbejdstiden. Det kan være en udfordring, dels når det gælder om at skaffe en praktikplads, dels at bevare den. De skal også være mere vedholdende. Nogle gange hører vi, at en elev har søgt 100 pladser uden held, men hvad så? Så må de søge 120. Pludselig er den der,” siger han.

 

Fagligt svage elever svækker skolerne

Rambølls undersøgelse viser, at 29 procent af erhvervsskolerne vurderer, at de elever, der har vanskeligt ved at få en praktikplads mangler faglige kvalifikationer.

Men de faglige kvalifikationer og motivation hænger uløseligt sammen, mener Anette Bak Frederiksen:

”Manglen på faglige kvalifikationer skyldes meget ofte også mangel på motivation til at modtage undervisning. De, der er motiverede, skal nok få tilegnet sig den nødvendige faglige viden.”

Per Dennis Kristensen fortæller, at det faktisk sjældent er de faglige kompetencer, en arbejdsgiver spørger ind til som det første, når skolen prøver at hjælpe en elev til en plads.

”De spørger derimod til helt basale ting, som f.eks. om eleverne kan møde om morgen, hvor meget de er syge, hvor meget de bruger deres mobil, og hvor meget de er på Facebook. Arbejdsgiverne er tit klar til at lære eleverne det, de mangler, hvis blot eleverne møder op og er villige,” siger han.

Netop når det gælder elevernes faglighed, påpeger lektor Søren Voxted, at erhvervsskolerne står overfor store udfordringer, fordi de over nogle få år har fået en helt anden målgruppe end tidligere.

”Mestersønnerne går jo ikke længere på erhvervsskolen, men i gymnasiet. Når erhvervsskolerne også skal rumme en elevgruppe, der kræver ekstrem støtte samtidig med, at de har håndværkere i verdensklasse, så bliver spændet for stort”, siger Søren Voxted og er meget direkte i sin kritik af det faglige niveau for en gruppe af erhvervsskoleeleverne:

”Elevgruppen er ikke god nok, og der er et uhyggeligt lavt bundniveau. Her kan man spørge sig selv, om vi prøver at mobilisere nogle, der ikke kan, eller om de burde være andre steder end på erhvervsuddannelserne. Der er nogle, der ikke har et synligt handicap, men som ikke kan trives i de rammer, der er på arbejdsmarkedet. De bliver synlige på erhvervsskolerne, for det er der, man sender dem hen. Det er synd. For skolerne mister roen til at uddanne de dygtige faglærte, vi som samfund skal bruge.”

Per Dennis Kristensen ser i denne sammehæng fortrøstningsfuldt på den nye EUD-reform, fordi den lægger op til, at erhvervsuddannelsen er for dem, der kan og vil.

”Det tror jeg er vejen frem. Nu er reformen ret nystartet, men mit indtryk når jeg er rundt i klasserne er, at der dels er sket en drastisk nedgang i antallet, der falder fra, dels er en større motivation hos eleverne,” siger han.

 

98 ud af 100 kommer i praktik i virksomhed

Noget kunne tyde på, at det lykkes praktikcentrene, at løfte eleverne. Tal fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling viser, at det kun er to procent af dem, der blev færdig med en erhvervsuddannelse i 2012-2013, der slet ikke har været i praktik i en virksomhed, som en del af deres uddannelse. 89 procent har gennemført uddannelsen udelukkende med praktik i virksomheder, mens 9 procent har haft en kombination af skolepraktik og praktik i en virksomhed. Kun 2 procent af de færdiguddannede har udelukkende  været i skolepraktik.

 

  

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.