20. oktober 2015

Artikel

Nyuddannede på dagpenge får gevinst på over 8.000 kroner

For mange nyuddannede er der over 8.000 kr. i gevinst ved at gå direkte fra studie til dagpenge, viser nye beregninger. En høj dimittendsats kan stå i vejen for, om man kommer i arbejde efter endt studie, vurderer to tænketanke.

Der kan være gode penge i at gå direkte fra SU til dagpenge, når man er færdiguddannet.

Det viser nye beregninger, Agenda har foretaget. Her fremgår det, at særligt studerende uden studiejobs har stor økonomisk gevinst ved at gå fra studie til de delvist offentligt finansierede dagpenge. Samme gør sig gældende med dagpengekommisionens nye forslag om at sænke dimittendsatsen fra 82 pct. til 78 pct.

I dag vil en færdiguddannet få 8.787 kr. ekstra om måneden ved at gå direkte fra SU til dagpenge. Med dagpengekommisionens forslag om at sænke dimittendsatsen til 78 pct. vil gevinsten ligge på 8.073 kr. om måneden, viser beregningerne.

Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd foretaget i 2013 havde 42,9 pct. af alle 44.000 kandidatstuderende intet arbejde ved siden af studiet. Det betød, at 18.876 studerende havde en gevinst på over 8.000 kroner ved at gå direkte på dagpenge efter endt studie.

Også for studerende med studiejob på 15 timer ugentligt er der ifølge Agendas beregninger gevinst at hente på dagpenge efter endt uddannelse. Med den nuværende sats forhøjes indkomsten med 1.350 kr. om måneden og med den foreslåede sats på 78 pct. giver dagpengene en gevinst på 636 kr. om måneden.

Høj sats i vejen for jobsøgning

I dagpengekommisionens nyligt offentliggjorte rapport vurderer man, at der er ”risiko for, at nogle nyuddannede slet ikke får fodfæste på arbejdsmarkedet, fordi ordningen er så gunstig, at den for nogle virker fastholdende og fjerner fokus på effektiv jobsøgning”.

Kommissionen hæfter sig også ved, at ”Danmark adskiller sig markant fra landene omkring os” ved at ”nyuddannede, uden at have arbejdet en eneste time, har ret til dagpenge”.

I den borgerlig-liberale tænketank CEPOS er cheføkonom Mads Lundby Hansen ikke i tvivl om, at den relativt høje dimittendsats svækker tilskyndelsen til at søge arbejde.

”Mange ledige på dimittendsats er villige til at vente lidt længere på drømmejobbet, og vil f.eks. ikke være så interesserede i at flytte efter job, når de lever for en overførselsindkomst, der er væsentlig højere end den SU-sats, de i forvejen har indrettet deres tilværelse efter. Derfor medvirker den høje dimittendsats til at forlænge ledighedsperioden, fra en person har afsluttet studiet, til han eller hun får job,” siger han.

Han mener, at dagpengekommissionens forslag om at sænke dimittendsatsen fra 82 pct. af de maksimale dagpenge til 78 pct. er alt for uambitiøs.

”Den bør sænkes langt mere. Selv hvis man sænker den til 8.000 kr. om måneden vil det stadig være ca. 30 procent mere end SU-satsen. En sådan sænkning vil efter vores beregninger øge arbejdsstyrken med 2.600 personer,” siger han.

Kommission: Sænk dagpengene til 50 pct.

Arbejdsmarkedskommissionen, der blev nedsat af VK-regeringen i 2007, bakker Mads Lundby Hansen op. Kommissionen analyserede dimittendordningen og skrev i sin afsluttende rapport:

”Hensigten med dimittendordningen er at give nyuddannede et indkomstgrundlag under jobsøgningen. Muligheden bidrager imidlertid også til at fastholde nogle i ledighed, idet retten til dagpenge gør det muligt at søge i meget lang tid efter ønskejobbet.”

Arbejdsmarkedskommissionen anbefalede derfor allerede i sin delrapport fra 2008, at man nedsatte dimittendsatsen fra 82 pct. til 50 pct. af de maksimale dagpenge efter et halvt års ledighed.

 Mange oplever stor indkomstfremgang

Kristian Thor Jakobsen, forskningschef i Kraka, deler arbejdsmarkedskommissionens vurdering:

”Der er en helt klar indkomstfremgang - særligt for den del, der ikke har haft studiejob og kommer direkte fra SU,” siger han.

Han peger på, at dimittendsatsen også har det formål at sikre et lønmatch mellem dagpenge og det job, de er kvalificeret til, så færdiguddannede ikke unødigt tager job de er overkvalificeret til. Alligevel mener han, at det er værd at kigge på om dagpengesatsen for nyuddannede er skruet rigtig sammen.

”Det er helt klart relevant at spørge, om den høje dimittendsats giver de rette tilskyndelser til at finde job hurtigt.”

I 2013 udgjorde udgifter til dimittendsatserne ifølge dagpengekommissionens beregninger knap tre mia. kroner svarende til 15 procent af de samlede udgifter til dagpengesystemet.

 

Forudsætninger for beregningerne
Der er taget udgangspunkt i en person uden børn, som modtager SU som udeboende. For personer med studiejob er der set på den gennemsnitlige løn pr. måned. Lønnen er sat til 120,44 kr. i timen, hvilket svarer til løntrin 1 for studerende i staten jf. ”Nyt lønsystem i det offentlige.” Alle tal er før skat.

Det er lagt til grund, at personen i gennemsnit arbejder 15 timer om ugen, og at personen afholder 5 ugers ferie om året. Derudover er der indregnet feriegodtgørelse på 12,5 pct., AM-bidrag af løn og feriegodtgørelse på 8 pct. og beskæftigelsesfradraget. Skatteværdien af beskæftigelsesfradraget – som er 8,05 pct. i 2015 – er der regnet med en skattesats på 28,9 pct., som er summen af sundhedsbidraget på 4 pct. og den gennemsnitlige kommunale skatteprocent på 24,9 pct. Dermed bliver skatteværdien af beskæftigelsesfradraget 1,6 pct.

Der er ikke taget højde for pension for personen i studiejob.

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.