15. november 2015

Artikel

Kommunerne sender færre flygtninge ud i virksomhederne

Løntilskudsjob og virksomhedspraktik til flygtninge fylder i dag langt mindre i kommunernes integrationsindsats, end de gjorde tidligere. Uddannelse og vejledning udgør til gengæld nu en meget større del af indsatsen. Forskningen og jobcentrenes erfaring viser ellers, at netop de virksomhedsrettede instrumenter får flest i job. Kommunerne fokuserer helt forkert, mener eksperter.

"Målet er, at flygtninge, der har fået asyl, skal ud på en virksomhed så hurtigt som muligt," sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen ved Folketingets åbning. 

Men udviklingen går den modsatte vej.

De to vigtigste redskaber til at få ledige ud på en virksomhed - løntilskudsjob og virksomhedspraktik - bliver i dag brugt relativt set markant mindre, end de gjorde for fire år siden, når det gælder nytilkomne flygtninge eller familiesammenførte

I stedet er det i højere grad uddannelse, vejledning og opkvalificering, som kommunerne satser på, når de skal aktivere flygtninge og familiesammenførte.

Ifølge forskningen er løntilskudsjob og virksomhedspraktik ellers de to mest effektive måder at få ledige, herunder også ledige flygtninge, i job.

Senest fremhævede en ekspertgruppe - Carsten Koch udvalget - i starten af året, at tæt samarbejde med virkomheder og forløb som løntilskudsjob og virksomhedspraktik til flygtninge havde "de stærkeste beskæftigelsesmæssige effekter".

 

I året første ni måneder fik knap 15.000 nyankomne flygtninge og familiesammenførte et tilbud om aktivering. Men mindre end hver 3. af dem fik et løntilskudsjob eller kom i virksomhedspraktik. Det er en markant tilbagegang fra 2011, hvor næsten hver anden kom i løntilskudsjob eller virksomhedspraktik.

Omregner man til fuldtid, og dermed tager højde for, at et kursus kan vare f.eks. tre måneder, mens en virksomhedspraktik kan vare f.eks. to uger, fylder virksomhedspraktik og løntilskud endnu mindre. Så udgjorde virksomhedspraktik og løntilskudsjob kun 11 pct. af tilbuddene til nye flygtninge og familiesammenførte i årets første ni måneder. I 2011 var det tal næsten 23 pct.

 

Kommuner inddrager virksomheder sent

Lars Larsen, partner i konsulentfirmaet LG Insight, har specialiseret sig i kommunernes arbejde med integration. Han mener, at der skal meget mere vægt på de virksomhedsnære tilbud tidligt i integrationsindsatsen i kommunerne:

"Problemet er, at virksomhederne først bliver inddraget i integrationsarbejdet forholdsvist sent, og det er en fejl. Det er en misforståelse, hvis man tror, at integrationsindsatsen er en lineær proces, hvor kommunen først skal finde bolig til flygtningen, lære vedkommende dansk, give opkvalificering, og først derefter er borgeren klar til beskæftigelsen. Samspillet med arbejdspladsen skal  derimod ske langt tidligere, og kan netop gøre det lettere at falde til og f.eks. lære dansk," siger han.

Han fortæller, at han i det daglige arbejde har mødt sproglærere og sagsbehandlere, der ikke ser værdien af, at man som flygtning kommer hurtigt ud på arbejdsmarkedet.

"De har mere fokus på danskuddannelse og på etablering af et familieliv med bolig. Men hvis du kun er på sprogskole og derhjemme, så er det sværere at forstå meningen med det, du lærer, og sproget kan ikke rodfæste sig ordentligt, hvis du ikke bruger det i praksis," siger han.

Rasmus Nygaard, seniorkonsulent i Cabi, der er en selvejende institution under Beskæftigelsesministeriet, mener virksomhederne burde fylde langt mere i integrationsindsatsen.

"Men der er den barriere, at efter flygtningene er ankommet, så møder vi dem mange gange med den tilgang, at det er stakler, der er i nød. Det er de ikke nødvendigvis. Men det er alligevel en del af vores ”mindset”, og det står i vejen, når vi skal have flygtninge i arbejde. Det er ikke kun kommunerne, der tænker sådan. Tankegangen findes også bredt i befolkningen, i virksomhederne og i hele integrationsindustrien," siger han. 

  

Andre grupper kommer ud i praktik

Løntilskudsjob og virksomhedspraktik spiller da også en langt tungere rolle, når det gælder aktivering af alle andre kontanthjælpsmodtagere end lige netop flygtninge. De to redskaber står for næsten 40 pct. af indsatsen, omregnet til fuldtid, når jobcentrene giver tilbud til alle andre "svage" kontanthjælpsmodtagere - såkaldt aktivitetsparate. Det står i modsætning til de 11 pct. for flygtninge.

 

Virksomheder er de vigtigste partnere

Vejen kommune er et eksempel på en kommune, hvor virksomhedspraktik og løntilskudsjob til flygtninge fylder relativt meget i indsatsen. I årets ni første måneder udgjorde de to redskaber næsten en fjerdedel af aktiveringstilbuddene i kommunen, når man regner om til fuldtid. 

Arbejdsmarkedschef Anneth Jensen mener, at en vellykket integration netop i høj grad afhænger af, om flygtningene kommer i arbejde.

"At være på arbejdsmarkedet og klare sig selv er af stor betydning for næsten alle flygtninge. Og for at opnå det, er det helt afgørende, at jobcenteret møder flygtningene med den holdning, at de er en ressource, der kan og skal bidrage og ikke pakker dem ind i vat. Vores erfaring er, at gør vi det rigtigt, så er virksomhedspraktik og løntilskud den bedste vej til ordinær beskæftigelse," siger hun.

Hendes indstilling er, at virksomhederne er den vigtigste samarbejdspartner for jobcenteret.

"Når vi kommer ud på virksomhederne og vil placere flygtninge, så møder vi en stor velvillighed, men det kræver, at vi opfører os som en professionel servicevirksomhed, der har viden og indsigt," siger hun.

 

Stigende antal men faldende andel

Ganske vist er antallet af flygtninge og familiesammenførte, der får virksomhedspraktik eller løntildskudsjob steget. Således har knap 4.700 flygtninge foreløbigt været i en af de to ordninger i år. Det er mere end en fordobling sammenlignet med 2011.

Men fordi det samlede antal flygtninge og familiesammenførte, der er kommet til landet, er vokset så markant de seneste år, uden at antallet i virksomhedspraktik eller løntilskudsjob er steget tilsvarende, falder andelen

 

Længere uddannelse og kortere praktik 

En af de bagvedliggende forklaringer på udviklingen er, at opkvalificeringsforløbene i dag i gennemsnit tager længere tid end tidligere, og at løntilskudsjob eller virksomhedspraktik omvendt varer kortere tid.

I 2011 varede et gennemsnitligt vejlednings- og opkvalificeringsforløb 14,7 uger. I dag varer det 17,7 uger. Virksomhedspraktik er til gengæld faldet fra at vare 6,8 uger til 6,2 uger.

 

Rasmus Nygaard mener, at når det gælder beskæftigelse, er det uhensigtsmæssigt, at integrationen af flygtninge domineres af et socialfagligt og humanitært perspektiv.

"Flygtningene vil som regel meget gerne arbejde. Men vi har ikke været dygtige nok til at planlægge indsatsen ud fra virksomhedernes behov og arbejdsmarkedets udvikling. Var vi bedre til dét, ville vi også få langt flere flygtninge ud på virksomhederne," siger han.

 Han mener, det er jobcentrenes ansvar at opsøge virksomhederne og etablere et større samarbejde.

"I de virksomhedsnetværk jeg deltager i, møder jeg et helt oprigtigt ønske om at hjælpe. Men også i virksomhederne kan der være uvidenhed og fordomme, og her er det afgørende, at jobcentrene i højere grad kommer på banen og demonstrerer indsigt og muligheder for at hjælpe," siger han.

Lars Larsen peger også på jobcentrenes indsats 

"De skal vende arbejdet rundt og få et helt andet fokus. Jobcentrene skal gå efter at finde ud af, hvor jobbene er, finde ud af hvilke krav der stilles, og så prøve at opfylde de behov. På den måde får man et meget stærkere samspil mellem jobcenter og virksomhed, og vi får også nogle langt mere effektiv jobtrænings- og virksomhedspraktikforløb," siger han. 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.