12. oktober 2015

Artikel

Store kommunale forskelle på kontanthjælpsmodtageres jobparathed

Mens nogle kommuner vurderer, at op mod halvdelen af deres kontanthjælpsmodtagere er jobparate, så mener andre kommuner, at helt ned til hver tiende kan påtage sig et arbejde. Det lave antal jobparate står i vejen for reformer, mener tænketank og Liberal Alliance.

 Det tager kun et kvarter at komme fra Høje-Taastrup til Brøndby. Kommunerne har samme rammevilkår, men alligevel er der stor forskel på de to kommuners vurderinger af kontanthjælpsmodtagernes arbejdsevne. I Brøndby mener man, at kun hver femte af kommunens kontanthjælpsmodtagere er i stand til at påtage sig et arbejde umiddelbart. Men i nabokommunen Høje-Taastrup er virkeligheden en anden. Her vurderer kommunen, at halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne er parate til at komme i arbejde.

 


De varierende vurderinger gælder ikke kun kommunerne i Københavns omegn. Over hele landet er der markant forskel kommunerne imellem. Mens nogle kommuner vurderer, at op mod halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne er i stand til at påtage sig et arbejde umiddelbart, så mener andre, at helt ned til hver tiende kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

 

 

Et spørgsmål om filosofi

Kontanthjælpsmodtagerne bliver af kommunerne inddelt i to kategorier: Jobparate og aktivitetsparate.

Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og aktivt søge job, mens de aktivitetsparate er vurderet til ikke at være i stand til at påtage sig et arbejde uden indsats fra kommunen. Gennemsnitligt er kun hver fjerde kontanthjælpsmodtager kategoriseret som jobparat.

Høje-Taastrup er den kommune i landet med størst andel af jobparate kontanthjælpsmodtagere. Her skal 50 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det skyldes bl.a. kommunens filosofi, mener arbejdsmarkedschef Dorthe Nielsen:

”Den selvtillid, vi har som mennesker, går fløjten, når man af jobcenteret får vurderingen, at man ikke er ’god nok’ til at komme i arbejde. Hvis man unødigt kategoriserer nogen som aktivitetsparate, kan vi som jobcentre være med til at skubbe folk længere væk fra arbejdsmarkedet,” siger hun og fortsætter:

Den selvtillid, vi har som mennesker, går fløjten, når man af jobcenteret får vurderingen, at man ikke er ’god nok’ til at komme i arbejde.

”Vi har det udgangspunkt, at borgerne kan en masse. Vi skal ikke marginalisere borgerne eller sidde som dommere og beslutte, hvem der kan noget, og hvem der ikke kan,” siger Dorthe Nielsen og forklarer, at man i Høje-Taastrup er særligt fokuseret på først at kategorisere nogen som aktivitetsparate, når det har vist sig, at de ikke er i stand til at påtage sig et arbejde.

 Vigtigt med mange støttemuligheder

I Brøndby Kommune er kun 21,5 pct. af kontanthjælpsmodtagerne vurderet jobparate.

Her mener man imidlertid ikke, at beskæftigelsesindsatsen handler om, hvilken kategori kontanthjælpsmodtagerne er i, men derimod hvordan man bedst muligt kan indrette tilbuddene til borgerne. Sådan lyder meldingen fra Bjarne Bo Larsen, jobcenterchef i Brøndby Kommune:

”Det vigtige er den indsats, du giver borgerne. Ikke hvilket stempel du sætter på dem”, fortæller han.

Han mener ikke, at Høje-Taastrup og Brøndby er sammenlignelige og peger på, at der kan være en forskel på hvordan man arbejder med kontanthjælpsmodtagerne – særligt dem, der tilhører en gråzone:

”Jeg tror ikke nødvendigvis, at borgerne kommer tættere på arbejdsmarkedet alene af at være jobparate. Når man bliver vurderet som aktivitetsparat, så åbner det op for langt flere støttemuligheder, og det er noget, vi gør stor brug af,” siger han og fortæller, at man i Brøndby bl.a. forsøger at få mange aktivitetsparate gennem et forløb på såkaldte virksomhedscentre.

 

Der kan også være andre årsager til, at en kommune kan have en lav andel af jobparate. Det mener man i Allerød Kommune, der med kun 8 pct. har den laveste andel jobparate blandt kommuner. Her påpeger man, at andre vilkår spiller ind:

 

"Allerød har den laveste ledighed af alle kommuner. Og det afspejler sig i, at stort set alle dem, der er i stand til at arbejde, er kommet i arbejde. Derfor har vi kun de aktivitetsparate tilbage,” fortæller arbejdsmarkedschef Jane Gottlieb Svendsen.

Kraka: Nødvendigt med flere jobparate

I tænketanken Kraka mener man, at der er et klart potentiale i at få flere på kontanthjælp gjort jobparate:

”Det er en forudsætning, at flere kontanthjælpsmodtagere er jobparate, hvis reformer af arbejdsmarkedet skal lykkedes. I øjeblikket kan reformerne kun have en jobeffekt for den fjerdedel, der er jobparate og står til rådighed for arbejdsmarkedet,” siger forskningschef Kristian Thor Jakobsen.

Han peger på, at det er vigtigt at yde en ekstra indsats for de mennesker, der står allerlængst fra arbejdsmarkedet, og at bl.a. øget økonomisk tilskyndelse kan have en positiv effekt. Han mener, at politikerne bør overveje at give kontanthjælpsmodtagerne et økonomisk incitament til at blive jobparate.

LA: 1000 kr. for at være jobparat

Som kontanthjælpsmodtager får du samme ydelse, uanset om du er jobparat eller aktivitetsparat. Der gælder dog andre regler for unge under 30, hvor man som aktivitetsparat kan få et tillæg på op til 7.475 kr., når man deltager i kommunale forløb eller tilbud.

Arbejdsmarkedsordfører for Liberal Alliance Joachim B. Olsen mener, at det er stærkt problematisk, at der ikke er et direkte økonomisk incitament til at blive jobparat:

”De unge har simpelthen en direkte økonomisk interesse i at gøre sig selv svage, og når voksne også samtidig ikke har et incitament til at gøre sig klar til at komme i arbejde, parkerer vi denne gruppe på offentlig forsørgelse og er med til at gøre dem syge,” siger han og peger på undersøgelser, der viser, at personer på længerevarende offentlig forsørgelse bliver mere syge.

Han mener derfor, at en reform på området er nødvendig:

”Jeg synes, man bør overveje, om ikke der bør være en forskel i at være jobparat og aktivitetsparat. F.eks. kunne man sænke kontanthjælpen for de aktivitetsparate med 1.000 kroner, for at gøre det attraktivt at stå til rådighed.”

 

Fakta om rammevilkår
At kommuner eller jobcentre har samme rammevilkår og derfor indgår i en sammenlignelig klynge af kommuner betyder, at de har en række grundlæggende træk tilfælles. Fællestrækkene betyder, at borgerne i kommunerne inden for klyngen må forventes at have en nogenlunde ensartet demografi blandt kontanthjælpsmodtagere. Man må med andre ord forvente, at disse kommuner/jobcentre har nogenlunde samme udfordringer, når det kommer til at sætte kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse.
Fakta om reglerne for kommunernes visitation af kontanthjælpsmodtagere
Kommunerne skal vurdere alle kontanthjælpsmodtagere. Overordnet kan en kontanthjælpsmodtager blive vurderet jobparat eller aktivitetsparat.

• En borger, der er vurderet jobparat, skal være aktivt arbejdssøgende.
• Personer, der ikke vurderes at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode, er aktivitetsparate. Aktivitetsparate personer har typisk komplekse problemer og skal derfor have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal senest tre uger fra den første henvendelse til kommunen om hjælp indgive oplysninger i Jobnet og skal løbende ajourføre oplysningerne.

Kommunernes forskellige vurdering af jobparate og ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere skal ses i sammenhæng med antallet af personer på andre overførsler, herunder førtidspension. Kommuner med en højere andel af jobparate kontanthjælpsmodtagere kan f.eks. have en tilsvarende højere andel af førtidspensionister.
Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.