2. oktober 2015

Artikel

Fuld beskæftigelse i dele af landet

For visse faggrupper er ledigheden nu så lav flere steder i landet, at der reelt er fuld beskæftigelse. I 17 kommuner er der nu mindst otte a-kasser, der har fuld beskæftigelse. For to år siden gjaldt det kun for to kommuner. Men ledigheden varierer meget fra landsdel til landsdel, og den manglende mobilitet kan forstærke risikoen for flaskehalse, mener professor.

Sygeplejersker, elektrikere, ledere, selvstændige og akademikere er eksempler på faggrupper, der har så få ledige, at de i dele af landet reelt har fuld beskæftigelse.

Sådan lyder det fra Bo Sandeman Rasmussen, professor på Aarhus Universitet, der vurderer, at en ledighed på a-kasseniveau på under to pct. reelt svarer til fuld beskæftigelse.

”Selvom man for alle faggrupper på landsplan har en vis ledighed, er der grupper på geografiske og faglige områder i Danmark, hvor der reelt nu er fuld beskæftigelse,” siger han.

Fuld beskæftigelse vil sige, at der generelt er tale om ledige, der kun meget kortvarigt er på dagpenge, inden de kommer i job igen. Det er især udbredt i dele af Jylland og i Nordsjælland, viser tal fra Danmarks Statistik.

I alt har nu 17 kommuner fuld beskæftigelse for mindst 8 faggrupper. For to år siden gjaldt det kun for to kommuner.

Den situation giver anledning til bekymring, mener Bo Sandeman Rasmussen.

”Lokale flaskehalse og mangel på arbejdskraft kan hurtigt blive udbredt til større områder af landet, når væksten kommer rigtigt i gang,” siger han.

 

Svært at skaffe arbejdskraft i Lemvig

I Vestjylland er ledigheden samlet set nede på 3,3 pct., og i Lemvig har 13 ud af 26 A-kasser en ledighed på under 2 pct.

Det glæder Lemvigs job- og borgerservicechef Frank Rud Jensen sig over, men han erkender, at situationen også kan give udfordringer.

”Vi har en udfordring, når det gælder om at skaffe arbejdskraft til nogle bestemte kategorier af virksomheder. Der er fagområder, hvor der næsten ikke er nogen ledige. Vi prøver at løse problemet ved at samarbejde med andre jobcentre, især i det vestjyske, men også generelt over hele landet. Hvis en arbejdsgiver efterspørger en arbejdskraft, vi ikke kan honorere lokalt, kontakter vi de øvrige jobcentre for at kunne levere det efterspurgte. Desuden er vi i tæt dialog med virksomhederne for at kunne opkvalificere enten de ansatte eller ledige til at få de kompetencer, der efterspørges”, siger han.

 

Store forskelle mellem landsdele

Paradoksalt nok kan ledigheden være op til tre gange så stor i én del af landet som i en anden. F.eks. er ledigheden for elektrikere i København på 3,5 procent, mens den er 0,9 på Bornholm og 1,5 i Østsjælland. 5,8 procent af metalarbejderne går ledige i København, mens det kun gælder 2,3 procent af metalarbejderne i Vestjylland.

Bo Sandemann Rasmussen mener, at forskellen i ledighed mellem landsdelene siger noget om, at den geografiske mobilitet i Danmark er relativ lav.

”Nok mest på lavtlønsområder, hvor forskellen mellem lønindkomst og offentlig forsørgelse som f.eks. dagpenge eller kontanthjælp ofte er ret lille. Her skal der ikke de store transport- eller flytteomkostninger til, før der slet ikke er et økonomisk incitament til at søge arbejde langt fra bopælen”, siger han.

Men selv blandt højtlønnede kan der være markant forskel på ledighedsniveauet mellem landsdele.

F.eks. har a-kassen Lederne en relativ lav ledighed på 3,3 procent i København. Men det er næsten det dobbelte af Ledernes ledighed i Vestjylland og på Bornholm, hvor den hhv. 1,7 og 1,6.

 

Lederne mener, de er mobile nok

Analysechef hos Lederne Kim Møller Laursen mener alligevel, at hans medlemmer er mobile og gerne flytter efter job i andre steder af landet.

”Ledernes generelt lave ledighed skyldes blandt andet, at vores medlemmer meget hurtigt kommer i gang med jobsøgningen. Vores medlemsundersøgelser viser, at 75 pct. af de opsagte begynder at søge senest to uger efter opsigelsen. De har også et stærkt økonomisk incitament, for en leders gennemsnitsløn er markant højere end dagpengesatsen. Så ledige ledere er meget mobile,” siger han.

Han mener, at de københavnske ledige har et andet problem, der netop viser mobiliteten i gruppen.

”For vores medlemmer er nogle af de mest attraktive job i København, så der er stor søgning til byen, også fra andre dele af landet. Selvom der er flest job i København, er der derfor også relativt flere om buddet. Det gør opgaven for de københavnske ledige lidt sværere,” siger han.

Men det skulle jo netop gøre det ekstra attraktivt for dem at søge i f.eks. Vestjylland?

”Det gør de også, men der er færre jobåbninger for ledere uden for Københavnsområdet,” siger han.

Lederne har dog ikke en specifik måling på mobiliteten for a-kassens ledige.

 

Lemvig peger på konjunktur og indsats

I Lemvig har job- og borgerservicechef Frank Rud Jensen ikke en enkeltstående forklaring på, at ca. halvdelen af kommunens a-kasser har en meget lav ledighed. Han mener det dels skyldes gode konjunkturer, men også en lang række tiltag fra jobcenteret side. Han peger bl.a. på tæt og struktureret samarbejde med de lokale virksomheder og a-kasserne, fokus på opkvalificering af ledige, tidlig indsats og hyppige samtaler med ledige, dygtigt personale, lokalpolitisk fokus, samt at aktivering primært er rettet mod private virksomheder.

 

 

 

Emneoversigt
Tilmeld nyhedsbrev

Nyhedsbrevet Agenda henvender sig til arbejdsmarkedspolitiske aktører, forskere, journalister, beslutningstagere og alle, der ønsker et analytisk perspektiv på den arbejdsmarkedspolitiske debat. Nyhedsbrevet, der udkommer 1-2 gange ugentligt, er gratis at modtage.